Lægemiddelstyrelsen om corona-vacciner: Risikoen for bivirkninger om et år er meget lille

Det er meget sjældent, der opstår bivirkninger efter seks uger.

Der er ingen garanti for, at der ikke kan opstå potentielt alvorlige bivirkninger et år efter, at en corona-vaccine er givet. Men det er meget sjældent, det sker. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Vi er tæt på at få en vaccine mod covid-19 i Danmark.

Hvis alt går efter planen, forventer EU, at man til januar kan give grønt lys til to corona-vacciner, som medicinselskaberne Pfizer-Biontech og Moderna har udviklet.

Coronavaccinerne er blevet testet i store undersøgelser, og intet tyder på, at de giver alvorlige bivirkninger i de første måneder, hvor bivirkninger normalt vil opstå.

Det fortæller direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz:

- De her coronavacciner er blevet testet i nogle enorme undersøgelser med op til 60.000 forsøgspersoner. Det er de største undersøgelser, der nogensinde er lavet.

Men kan vi være sikre på, at der ikke opstår alvorlige bivirkninger, når der går længere tid, end det der indtil nu har været muligt at undersøge?

- Af sagens natur har man jo ikke kunnet teste vaccinerne i mere end nogle måneder. Derfor kan vi ikke garantere noget med 100 procent sikkerhed. Men risikoen for sene bivirkninger er meget lille, siger Thomas Senderovitz og fortsætter:

- Langt de fleste bivirkninger optræder nemlig inden for de første seks uger. Det er meget sjældent, at noget opstår senere. Det viser al det kendskab, vi har til andre vacciner, der har været på markedet.

Følger deltagerne to år frem

Gennem historien har der dog været enkelte eksempler på mulige sene bivirkninger ved vacciner.

Blandt andet mistænkte man en vaccine mod den såkaldte svineinfluenza, der brød ud i 2009, for at føre til den sjældne søvnsygdom narkolepsi.

Det er en sygdom, hvor man resten af livet må leve med ekstrem dagtræthed og søvnanfald. Symptomerne brød ud hos en række børn op til to måneder efter vaccinen blev givet.

Når det kommer til de nye vacciner mod covid-19, så har man fulgt de forsøgsdeltagere, der sidst indgik i undersøgelserne i syv-otte uger efter, de fik vaccinen, mens de første i undersøgelserne er fulgt i endnu længere tid. Det forklarer Thomas Senderovitz:

- De de første personer, der fik vaccinen, følger man desuden stadig. Så vi har allerede nu en vis mængde af information fra nogle, som er blevet fulgt i omkring seks måneder.

- Men symptomer, der kan opstå efter syv måneder eller 12 måneder eller mod al forventning efter to år, har vi ikke noget information om på nuværende tidspunkt, fortsætter Thomas Senderovitz.

Firmaerne, som står bag corona-vaccinerne, har dog forpligtet sig til at følge forsøgspersonerne i to år. Det er betingelsen for at få en godkendelse i EU.

- Og så skal det siges, at de forskellige lægemiddelstyrelser nøje overvåger vaccinerne, når de kommer ud til borgerne. Vi kaster et meget stort fiskenet ud til befolkningen for at finde ud af, hvad der sker. Det samme gør man i resten af EU og i blandt andet USA og Canada, siger Thomas Senderovitz.

Svært at opdage bivirkninger

Thomas Senderovitz forklarer, at det kan være meget svært at vurdere, om et symptom eller en sygdom er en bivirkning af en vaccine, når det først finder sted lang tid efter en person har fået vaccinen.

- Hvis noget nu sker et år eller måske halvandet år efter, så er der ingen, der kan sige, om det skyldes vaccinen eller ej. Det er først, hvis der dukker mange sager op, og vi kan se et mønster, at vi kan konkludere noget omkring det, siger han og fortsætter:

- Og det er jo fordi, at der jo hele tiden opstår uforklarlige symptomer i befolkningen uanset om, der er vacciner eller ej.

Forsker går gerne forrest

Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Aarhus Universitet, understreger også, at vi ikke kan sige noget med sikkerhed, når det kommer til sene bivirkninger.

- Det er det korte svar. Men det er jo sjældent, man ser det. Og så kan man jo opveje fordelene og ulemperne, siger han og fortsætter:

- Risikoen for langsigtede bivirkninger ved vaccinen er meget lille. Til gengæld vil jeg meget nødig have sygdommen (covid-19, red.), hvor der er risiko for senfølger, der kan påvirke mig. Og så betyder det jo også noget, at jeg ikke giver smitten videre, men i stedet viser samfundssind.

Derfor ved han godt, hvad han vil gøre, så snart vaccinen kommer.

- Jeg vil gerne være den første, der stikker armen frem og får et stik, siger Lars Østergaard.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk