'Lægen lo, da jeg sagde, at jeg ville have donorafføring'

En afføringstransplantation i England kurerede Mette Thomsens irritable tyktarm, men der er lang vej igen, før vi indfører behandlingen i Danmark, siger overlæge.

Mette Højbjerre Thomsen rejste til England for at få en fækal transplantation. Det har givet hende livskvaliteten tilbage. (Foto: (privat) © Redigeret af Mathis Birkeholm Duus)

- Jeg havde tit den tanke, at hvis det her skal blive ved, så gider jeg ikke leve mere, fortæller Mette Højbjerre Thomsen.

Hun er en blandt de 15 procent af befolkningen, der i perioder har symptomer på irritabel tarm. Hendes tilstand var særligt slem.

- Jeg kunne ikke kravle ud af min seng. Jeg havde voldsom træthed og mavesmerter, fortæller hun.

Årsagen til irritabel tyktarm er ukendt, og der er ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk ingen specifik behandling.

Ifølge Mette Højbjerre Thomsen sagde en læge, at hun måtte indstille sig på at blive flexjobber eller førtidspensionist. Det var ikke noget at gøre.

Men hun havde andre planer:

- Jeg fortalte, at havde tænkt mig at tage til England og få lavet en FMT (fækal transplantation, red.). Så grinede han af mig, fortæller Mette Højbjerre Thomsen.

Forskerne fokuserer på piller med afføring

Fækal transplantation foregår ved, at en donor giver en portion afføring, der bliver blendet sammen med blandt andet saltvand. Blandingen gives herefter til patienten gennem endetarmen.

I Danmark er dette ikke standard praksis.

- Men transplantationen bliver nogle steder i landet givet til patienter med clostridium difficile infektion - en særlig slem bakterie, som kan ramme både unge og gamle, og især ses efter antibiotikabehandling. Den kan være livsfarlig hos svækkede ældre og kronisk syge, siger overlæge og forsker ved Aarhus Universitetshospital, Christian Lodberg Hvas.

Forskere på Aarhus Universitetshospital har gennem fem år behandlet patienter med fæcestransplantation.

Det seneste år har de udviklet piller med afføring, så lægerne kan give donorafføring uden at skulle føre en slange ind i patienten via næsen eller endetarmen. De første resultater er publiceret som videnskabelige resultater.

Også privathospitalet Aleris-Hamlet har for nylig præsenteret en plan om at udvikle kapsler med donorafføring, skriver Ingeniøren. Resultaterne er ikke publiceret.

Privathospitalets piller skal afhjælpe folk med betændelse og irritabel tyktarm. Universitetshospitalets målgruppe er patienter med bakterien clostridium difficile infektion.

Du kan høre mere om forsøgene i Recept på P1.

'Det har været en vanvittig forvandling'

Mette Højbjerre Thomsen rejste til England og fik transplanteret 12 forskellige typer afføring over 14 dage.

Nu lever hun et almindeligt liv og arbejder fuld tid på en efterskole.

- For mig har det været en vanvittig forvandling. Tidligere havde jeg altid influenza, dårlig hud og svamp og slimhinder, der ikke fungerede, siger hun.

Donorafføring er imidlertid ikke 100 procent effektiv på grund af risiko for tilbagefald.

Desuden viser forskning, at der i afføring kan være bakterier, som har konsekvenser for andre dele af vores helbred.

Faktisk kan tarmbakteriernes sammensætning have konsekvenser for alt fra fedme til psyke.

- Vi vil ikke give patienter noget, der kan gøre dem syge. Vi har behov for forskningsmæssigt belæg, før vi kan give fækal transplantation til fx patienter med irritabel tyktarm, siger Christian Lodberg Hvas.

Facebook
Twitter