Læger er bekymrede: Vores kræftbehandling er baseret på mangelfuld forskning

Tvivlsomme og spinkle undersøgelser ligger til grund for en stor del af den kræftmedicin, der godkendes i EU.

Det er meget svært for den enkelte læge at vurdere, hvad effekten og bivirkningerne af medicinen er, hvis det ikke undersøges ordentligt i forskningen, siger dansk ekspert. (Foto: Linda Kastrup © Linda Kastrup)

Når vi får medicin på hospitalet, regner de fleste nok med, at den er testet på kryds og tværs.

Men det er ikke altid tilfældet.

Kræftmedicin kan nemlig godkendes til patienter, selvom forskningen bag ikke er fyldestgørende. Det viser en ny undersøgelse, som er udført af blandt andet forskere fra The University of Sydney.

Forskerne har gennemgået de forsøg, der ligger til grund for de nye typer af kræftmedicin, som i årene 2014-2016 blev godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur under EU (EMA), og som efterfølgende er blevet anvendt til patienter.

Undersøgelsen viser, at der i cirka halvdelen af forsøgene er stor risiko for, at medicinens virkning er blevet overdrevet.

- Den nye forskning viser, at man godkender ny kræftbehandling på et spinkelt grundlag, hvor der er få undersøgelser af medicinen. Og de få undersøgelser er der også en usikkerhed omkring, hvis man går dem i sømmene, siger Anders Beich, der er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Han forklarer, at når der kun er begrænset bevis for medicinens effekt, og det tilmed er tvivlsomme undersøgelser, så er det er stort problem.

- For så skal læge og borger selv forsøge at gennemskue effekten og bivirkningerne af behandlingen, og det er nærmest umuligt, når undersøgelserne af medicinen ikke er bedre, siger han.

Niels Kroman, der er cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkræftkirurgi ved Københavns Universitet, forklarer, at konsekvenserne kan være store.

- Nogle patienter kan få en behandling, der har mange bivirkninger, men som ikke forlænger eller forbedrer deres liv. Det er på enhver måde kritisabelt, siger han.

Bivirkninger kan i mange tilfælde overstige gevinster

Niels Kroman forklarer, at det vigtigste mål, der er med kræftmedicin, er at forlænge patientens liv.

Men kun 26 procent af den medicin, der fra 2014 til 2016 er blevet godkendt, er testet for, om det er livsforlængende for patienten.

Den øvrige medicin blev også testet, men for andre effekter.

Forskerne undersøgte for eksempel om én bestemt type medicin fik en kræftknude til at stoppe med at vokse - men altså ikke, om det var livsforlængende.

Og det er særligt kritisk, fordi den nye kræftmedicin ofte bruges på patienter, der har fået anden behandling før.

Deres sygdom er altså fremskreden, fordi kræften for eksempel har spredt sig til andre dele af kroppen.

- Resultaterne viser, at der er en systematisk skævvridning af resultaterne, fordi stofferne i medicinen ikke bliver testet for det, som man kan forvente. Det duer ikke, at en læge i god tro siger til patienten: ”Nu starter vi behandlingen med et ønske om at forlænge dit liv”, men at den effekt overhovedet ikke er undersøgt i 74 procent af den godkendte medicin, siger han.

Det er ifølge ham særligt uholdbart, fordi det efterfølgende sjældent undersøges på en stor gruppe patienter, om den nye medicin faktisk har den ønskede effekt.

- Og der er ikke nogen af de her stoffer, som ikke har bivirkninger. Hvis patienten skal leve med bivirkningerne, så skal der være en gevinst, som er bedre livskvalitet eller et længere liv, siger han og fortsætter:

- Men den her nye undersøgelse dokumenterer, at den viden slet ikke er tilgængelig i det omfang, man burde kunne forvente.

Ødelægger patienters tillid

Både Niels Kroman og Anders Beich forklarer, at læger godt ved, at noget medicin ikke testes grundigt nok, før det kan gives til patienter.

- Der er en del forskning, som bekræfter, at der er problemer med kvaliteten, når der forskes i ny behandling og skrives forskningsartikler om resultaterne. Det er ikke ny viden, men det er overraskende, at der på kritiske lægemidler som til kræftbehandling kan være så mange usikkerheder ved resultaterne, siger Anders Beich.

Udover at det kan have helbredsmæssige konsekvenser, så kan det også ødelægge patienters tiltro til behandlingssystemet.

- Det er meget svært for den enkelte læge at vurdere, hvad effekten og bivirkningerne er, hvis det ikke undersøges ordentligt i forskningen. Så får patienten muligvis ikke den nødvendige information. Og det kan pille ved tilliden mellem patienten og behandlingssystemet, hvis der ikke er orden i sagerne, siger han.

Forskningen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The BMJ.