Læger ser tilbage på 2010'erne: Vi har oplevet en revolution indenfor kræftbehandling

Immunterapi og kræftpakker har reddet mange danskeres liv i et årti, der også har været præget af klogere patienter.

Året er ved at gå på hæld. Om nogle dage vinker vi farvel til et helt årti: 2010'erne er ved at være forbi.

Og årtiet har været vildt - og forandret den behandling, vi får, når vi ender i sundhedsvæsenet. Teknologi og meget større viden om kroppen har gjort, at vi i dag overlever sygdomme, som var næsten sikre dødsdomme for få årtier siden.

I anledning af, at 2010'erne slutter, har vi, sammen med Henrik Ullum, der er professor på Rigshospitalet og formand for Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, udpeget tre sundhedsområder, der er blevet revolutioneret i 2010'erne.

1

Modermærkekræft er ikke længere en sikker dødsdom

. (Foto: Niels Christian Jung © dr)

For bare få årtier siden var modermærkekræft ofte en dødsdom.

Men så begyndte alverdens forskere at undersøge biologisk behandling, hvor lægerne går ind og optimerer for eksempel patientens immunforsvar, så det selv kan bekæmpe syge celler.

- Biologiske lægemidler dækker over mange metoder. En af de udbredte metoder er, at man går ind og undersøger antistofferne i immunsystemet, for at påvirke immunsystemet på bestemte måder, siger Henrik Ullum og fortsætter:

- På den måde kan man direkte påvirke biologiske processer i forbindelse med sygdom og altså påvirke immunsystemet, så det for eksempel bekæmper kræftceller.

Og særligt patienter, der er blevet behandlet for modermærkekræft har nydt godt af biologisk behandling, hvor man i 2010'erne begyndte at bruge immunterapi.

Det forklarer Inge Marie Svane. Hun er professor i klinisk cancer immunterapi og leder af forskningscenter Center for Cancer Immunterapi på Herlev Universitetshospital.

- Vi har haft enkelte former for immunterapi i mange år før 2010’erne, men de var bivirkningsfulde og kun få patienter fik gavn af behandlingen. Det var først i starten af årtiet, at det blev en effektiv behandling, siger hun.

Forskere fik nemlig afdækket nye afgørende mekanismer i immunsystemet.

- Og det gjorde forskellen, fordi man så kunne udvikle immunterapi som kunne ramme meget mere specifikt og starte målrettede angreb mod kræftcellerne, siger hun og fortsætter:

- Når vi almindeligvis behandler kræft med for eksempel kemo, så angriber behandlingen direkte kræftcellerne. Men med immunterapi fjerner man ‘bremseklodserne’ i immunsystemet, og så kan immunsystemet igen ‘se’ kræftcellerne og angriber dem. Når du udvikler kræft, så sker det nemlig blandt andet fordi dit immunsystem blev ‘blind’ overfor de syge kræftceller, og derfor kan kræften sprede sig.

Immunterapiens virkning var så opsigtsvækkende, at to forskere, der fandt forskellige ‘bremseklodser’, der kunne slukkes i immunsystemet, vandt Nobelprisen i medicin i 2018.

Inge Marie Svane forklarer, at immunterapi er værd at fremhæve som et stort skridt, der blev taget i 2010'erne, fordi det gav os en ny måde at se på kræftbehandling.

- Med andre typer behandling af kræft går vi direkte efter kræftcellerne. Men den tankegang blev ændret med immunterapi, hvor vi i stedet styrker immuncellerne så de kan gøre arbejdet, og det er banebrydende.

Hun forklarer, at det ikke er alle kræftformer, hvor immunterapi har vist en effekt, og det er heller ikke alle patienter, der har gavn af det.

- Men ved kræftformer som for eksempel modermærkekræft, hvor der tidligere ikke var særligt mange behandlingsmuligheder, har immunterapi været revolutionerende, fordi mange af de patienter faktisk har fået mulighed for at få en behandling med håb om varig effekt, siger Inge Marie Svane.

Til det tilføjer Henrik Ullum:

- Det mest glædelige er, at de enorme forbedringer vi har set med immunterapi og biologiske behandlinger gælder ikke kun modermærkekræft, men også en del andre kræftformer og helt andre sygdomme.

2

Kræftbehandlingen er revolutioneret

. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

I 2010’erne var der også en stor overordnet ændring indenfor behandling af kræft. Det danske sundhedsvæsen fik nemlig ændret måde vi udreder patienter, som man mistænker for at have kræft - det skete med såkaldte 'kræftpakker', der også blev indført ved få andre sygdomsområder.

- Kræftpakker var nærmest en logistisk revolution, siger Henrik Ullum.

Og den startede allerede i slutningen af 00’erne. Her var der nemlig en sundhedspolitisk krise i Danmark.

- Det var flere kriser: Chancerne for at overleve kræft var betydeligt lavere i Danmark end i andre nordiske lande, der var et patientoprør, hvor patienterne tog til udlandet og fik behandling og så blev direktøren for Sundhedsstyrelsen nærmest fyret for rullende kameraer - blandt andet fordi ventetiden var for lang på kræftbehandling, siger Søren Laursen, der er specialkonsulent ved Kræftens Bekæmpelse, hvor han blandt andet arbejder med sundhedsvæsnets organisering.

I 00’erne mente mange nemlig ikke, at der skulle handles ekstra-hurtigt, hvis en patient havde kræft.

- Dengang mente man, at hvis du havde gået med for eksempel kræftceller eller en tumor længe, så var det nok af mindre betydning om du gik et par dage, uger eller måneder mere, før du fik behandling, siger Søren Laursen og fortsætter:

- Det er jo en frygtelig uvished at gå med, at man har kræft, men ikke kommer i behandling. Og så kan det være for sent, når behandlingen så endelig sættes i gang. Så der skulle gøres op med et gammelt system.

Og det blev der.

Nu skulle behandlingen af personer, som man mistænkte havde kræft, nemlig have fart på. De skulle ind i en kræftpakke, hvor specialister havde vurderet, hvor lang tid udredning og behandling af sygdommen måtte tage - og så skulle det overholdes.

Søren Laursen forklarer, at på sygehuset skulle der også arbejdes mere og hurtigere sammen mellem afdelingerne. Man kunne ikke bare passe sit eget speciale.

- Og det er noget, som vi i 2010’erne kunne høste frugten af. Vi kan se, at forløbet går hurtigere for de patienter, der kommer i pakkerne. Og vi ved, at det spiller en rolle, at man får hurtig behandling, hvis man skal øge chancerne for at overleve, siger Søren Laursen.

Men både Henrik Ullum og Søren Laursen forklarer, at der er slanger i paradis. For selvom patienter er blevet hjulpet af kræftpakker, går det udover andre i sundhedsvæsnet.

- Pakker mod sygdomme, som for eksempel kræftpakker, skader andre patienter, for hvis pengene bruges ét sted, så kan de ikke bruges andre steder. Så når man opruster særlige områder og bliver gode i den behandling, så går det ud over andre. Kigger vi for eksempel på psykiatrien, så hjælper kræftpakker jo ikke der - og de kunne også godt bruge pengene. Så det er et komplekst system, siger Henrik Ullum.

Søren Laursen forklarer også, at kritikerne af kræftpakkerne påpeger, at det ikke er sikkert, at ét slags forløb passer på alle. Men han forklarer, at det heller ikke er meningen.

- De patienter, der har de tydeligste symptomer, skal sendes hurtigt videre. Men her kan man ikke fange patienterne med få eller ‘almindelige’ symptomer, som ikke nødvendigvis er klokkeklare tegn på kræft. Og de bliver ikke henvist til kræftpakkerne, så her skal vi have organiseret diagnostikken bedre, siger Søren Laursen.

3

Du er en klogere patient, fordi du har teknologi

. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Scanpix)

Professor Henrik Ullum peger digitaliseringen som en afgørende og stor faktor, der har ændret vores sundhedsvæsen, når han tænker tilbage på de seneste ti år.

- Teknologi og digitaliseringen har jo ændret rigtig meget, både i sundhedspersonalets arbejde, men også hos borgerne, siger han og fortsætter:

- For ti år siden var det nyt, at en patient havde googlet sine symptomer, men nu er det niveauet over. Patienter kan for eksempel selv have målinger over deres hjerterytmer fra deres smartwatches eller lige fremvise en kurve over, hvordan deres puls ligger, når de træner.

Han forklarer, at det giver en form for styrke til patienterne, fordi de selv kommer med information.

- Patienterne kan i meget højere grad selv indsamle information. Det gør det mere demokratisk, fordi patienterne på den måde kan få vigtig information om deres symptomer og føle sig mere forberedt til at stille lægen spørgsmål og forstå diagnosen, siger Henrik Ullum.

Han forklarer, at tech-giganter også begynder at interessere sig mere og mere for sundhedsområdet. For eksempel er der lavet forskning med Apple Watches, der kan opfange, hvis der er uregelmæssigheder i ejermandens hjerterytme.

- Og det er altså nyt, at sådan et it-firma begynder at agere direkte på sundhedsområdet. Så jeg tror bestemt, at vi kommer til at se meget mere af sådanne teknologier, siger Henrik Ullum.