Læger: Stop penicillinkuren før tid og undgå resistens

Danske læger udskriver mindre antibiotika. I nogle tilfælde fordi det er unødvendigt og i andre tilfælde, fordi behandlingen med fordel kan forkortes.

Antibiotikaforbruget til mennesker falder i Danmark. (Foto: Jonas Vandall Ørtvig © Scanpix)

Det er ikke særlig fedt at være ung og bumseplaget. De, der har prøvet det, ved, at man er villig til at gøre lidt af hvert for at slippe af med de betændte, gule bæster.

Som for eksempel at underkaste sig en skrap antibiotikakur.

For få år siden var der en stigende tendens til, at praktiserende læger udskrev tetracyklin - et bredspektret antibiotikum - til primært unge patienter, som var lede og kede af deres akne.

Særligt læger i de mere velhavende kommuner brugte receptblokken, fortæller Jenny Dahl Knudsen, der er overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Læger udskriver langt mindre

Men sådan er det heldigvis ikke længere:

- I dag taler vi meget med patienterne om, at antibiotika bl.a. er med til at ødelægge vores naturlige tarmflora og skabe resistens. Og i de fleste tilfælde har de ikke brug for antibiotika til eksempelvis behandling af akne, siger hun.

Som teenager kan bumser være et altoverskyggende problem, men i de fleste tilfælde er antibiotika unødvendigt med lægens briller. (Foto: Pernille Bækholm Sloth)

Ifølge Jenny Dahl Knudsen er danske læger blev langt bedre til at begrænse forbruget af antibiotika. Ikke bare til behandling af akne, men også i forbindelse med blandt andet mellemørebetændelse og halsbetændelse.

Det kan man også se i den såkaldte Danmap-rapport, der giver et årligt overblik over det danske forbrug af antibiotika.

- Vi er gode i Danmark, men vi kan stadig blive bedre, siger Jenny Dahl Knudsen.

Behandling kan stoppes tidligere

En af de ting, lægerne kan gøre for at skære ned på antibiotika og dermed begrænse resistens, er at forkorte den tid, du får behandling i, hvis du eksempelvis har urinvejsinfektion, halsbetændelse eller en anden infektion, som ikke udgør den store trussel for dit generelle ve og vel.

Mere og mere forskning peger i retning af, at det er en god idé at stoppe en antibiotikabehandling så tidligt som muligt for at minimere risikoen for resistens.

Jenny Dahl Knudsen tegner et billede af, hvordan det fungerer:

- Forestil dig, at du er én bakterie i en koloni, der hele tiden bliver drillet af antibiotika. Din søster dør, men du overlever de gentagne angreb fra antibiotikaene, fordi du er stærk. Hver gang antibiotikaene slår dig ud, rejser du dig og kæmper videre, inden du til sidst laver forandringer i dine gener for at blive resistent og overleve.

Dansk forsøg viser vejen

Særligt de sidste 4-5 år er der opstået enighed blandt lægestanden om, at man bør stræbe efter at behandle kortere tid.

- For få år siden fulgte der en 10 dage lang penicillinkur med en halsbetændelse. I dag er behandlingstiden på syv dage, og lur mig om vi ikke kunne gå ned til fem dage, siger Jenny Dahl Knudsen.

Også for lungebetændelse er behandlingstiden blevet forkortet fra 10 til fem dage, og på Hvidovre Hospital har man lige lavet et forsøg, hvor man behandlede to grupper af kvinder mod urinvejsinfektion.

Denne ene gruppe fik antibiotika i fem dage. Den anden fik en tre-dages kur, og placebopiller de sidste to dage. I næsten alle tilfælde blev infektionen slået ned - og lige meget i bege grupper.

- Der har været nogle år, hvor vi læger har udskrevet mere og mere antibiotika uden at tænke på, at det var en begrænset ressource. Det er vi heldigvis blevet klar over nu, siger Brian Kristensen, der er overlæge og fagchef på Statens Serum Institut.

Han er enig med Jenny Dahl Knudsen i, at lægestanden stadig kan gøre mere for at nedbringe forbruget. Især når det kommer til de kritisk vigtige antibiotika, som er dem, vi skal bruge ved særligt alvorlige infektioner eller resistente bakterier.

Hvornår kan du undvære antibiotika?

  • Tal med din praktiserende læge om det. Han eller hun følger de vejledninger, der er på området, men det er ikke sikkert, at du altid behøver at tage behandlingen til ende. For eksempel lyder de internationale anbefalinger for behandling af urinvejsinfektion på fem dages antibiotikakur, men undersøgelser herhjemme viser, at tre dage ofte er nok.

  • Tag imod en “vent og se- recept”, hvor lægen giver dig besked om at vente 3-4 dage med at indløse recepten. I mellemtiden kan du så se, om du får det bedre eller værre. Vent og se-recepter bruges typisk i situationer, hvor lægen ikke umiddelbart kan se, om der er tale om en bakteriel infektion. Eller ved fx mellemørebetændelse, hvor antibiotikabehandling ofte ikke er nødvendig.

  • Hvis du i øvrigt er sund og rask, er det okay at stoppe en antibiotikakur for eksempelvis halsbetændelse, lungebetændelse eller urinvejsinfektion før tid, hvis du føler dig rask.

Facebook
Twitter