- Jeg er virkelig stolt af den medalje og det, vi formåede at gøre dengang, siger Lærke Berg.
Hun taler om Rio i 2016.
Her var hun og hendes ro-makker, Anne Dsane Andersen, langt fra blandt favoritterne i dame-2’er. Faktisk var de overraskede over at være blevet udtaget.
- Det var vores første OL. Vi var en slags underdogs, for der var nogle store profiler på landsholdet. Men da vi roede, blev alle – inklusive os selv – overrasket over vores niveau.
Makkerparret endte i finalen.
Her lå de længe lige i hælene på de britiske favoritter. I sidste øjeblik lykkes det dog det newzealandske hold at overhale danskerne.
De endte altså på en tredjeplads og en uventet bronze-medalje.
Og det til trods for, at den dengang 23-årige Lærke Berg ikke havde spist nogen former for kød, siden hun var 13 år.
Men er det egentlig til trods for, eller har det været en fordel for Lærke Berg at holde sig fra kødet?
Netflix-dokumentar gjorde indtryk på atleter
Det er netop det spørgsmål, som Netflix-dokumentaren 'The Gamechangers' fra 2018 stiller.
I dokumentaren møder man en stribe professionelle sportsfolk, der alle har droppet kød og andre animalske produkter.
Èn efter en fortæller de, at de føler sig stærkere og ofte får bedre resultater, efter de tog den veganske kost til sig.
Da filmen udkom, gjorde den stort indtryk på mange danske atleter, fortæller Kasper Otte Dideriksen.
Han arbejder som ernæringsfysiolog hos TeamDanmark, der blandt andet rådgiver topatleter om kost.
- Vi fik en hel bølge af henvendelser fra atleter, der overvejede at gå den vej, siger han.
Derfor fik Kasper Otte Dideriksen travlt med selv at se filmen og gennemgå den videnskabelige baggrund for de påstande, den fremlægger.
Hans konklusion er klar.
- Filmen henviser til en masse forskning, og det er umiddelbart godt. Desværre er der tale om det, der kaldes 'cherrypicking'. Altså at folkene bag filmen kun har valgt at bruge den forskning, der underbygger deres vinkel, siger han.
Desuden vurderer Kasper Otte Dideriksen, at der er flere eksempler på forskningsresultater, der fremlægges forkert eller ensidigt i filmen.
- Så alt i alt mener jeg, at filmen overdriver potentialet af vegansk kost for atleter.
Elitesport uden kød kan sagtens lade sig gøre
Kasper Otte Dideriksen understreger dog, at det ikke betyder, at sportsfolk ikke kan leve vegetarisk eller vegansk.
- Det kan man godt. Hvis man er opmærksom på at sammensætte sin kost rigtigt, kan man sagtens dyrke elitesport uden at spise kød, siger han.
Antallet af Team Danmark-atleter, der ligesom Lærke Berg ikke spiser kød, er stadig begrænset.
Men Kasper Otte Dideriksen fortæller, at organisationen oplever et stigende antal atleter, der ønsker et liv med mindre eller intet kød.
- Og det forsøger vi naturligvis at omfavne i vores vejledning til atleterne.
For det kan være rigtig godt at skære ned på kødet - også for visse elite-sportsudøvere.
Faktisk siger Kasper Otte Dideriksen, at ideen om at sportsfolk skal spise to kyllinger til frokost for at få protein nok, er helt misforstået.
- Så mange proteiner er der ingen, der har brug for. Desuden er der mange gode ting i planter, og alle sportsfolk skal sørge for at få en stor del af deres ernæring fra planteriget.
Ernæringsfysiologen får opbakning fra lektor Mette Hansen fra Aarhus Universitet.
Hun har forsket i, hvordan sportsfolk bedst får alt det, de har brug for.
- Det kan sagtens lade sig gøre at kombinere elitesport med en kødfri kost. Det er dog lettere at få det, man har brug for til muskelopbygningen, hvis man inkluderer æg og mælkeprodukter i sin kost.
Generelt siger Mette Hansen, at man som sportsudøver skal være opmærksom på at spise varieret.
Det gælder uanset, om man spiser kød eller ej.
Lettere at være vegetar end veganer
Lærke Berg spiser æg og mejeriprodukter. Det gør hun primært, fordi det gør det hele lettere.
- Det er simpelthen meget lettere. Især når jeg er på træningslejr i udlandet, hvor det nogle gange kan være svært at få et vegansk alternativ, der lever op til de næringsbehov, jeg har som elitesportsudøver, siger hun.
Generelt oplever hun dog, at det er blevet både lettere og mere accepteret, at hun ikke spiser kød, selv om hun dyrker en meget krævende sport.
- Da jeg startede med at ro, sagde mange: ’Hvordan vil du få nok protein? Det kan ikke lade sig gøre uden kød!’.
Derfor blev Lærke Berg meget opmærksom på at få protein. Måske lidt for opmærksom.
- Da jeg kom til kostvejledning hos TeamDanmark, sagde de: ’Du får alt for meget protein’. Det var ret ironisk.
'Min krop fungerer, jeg er stærk'
Kasper Otte Dideriksen fra Team Danmark og Mette Hansen fra Aarhus Universitet mener ikke, at der er videnskabeligt belæg for, at en kødfri kost er en vidunderkur til toppræstationer i sportsverdenen.
Samtidig er de ikke i tvivl om, at grøntsager er supergode for vores præstationsevne.
Eksempelvis er der forskning, som viser, at et indtag af rødbedejuice, der indeholder nitrat, har en positiv effekt på blodtrykket og på præstationsevnen i grupper af utrænede og middeltrænede motionister.
- Der findes rigtig mange komponenter i et grønt måltid, som ikke kan fås via vitaminpiller eller i kød, og som har en evident eller potentiel effekt på den humane fysiologi, siger Mette Hansen og fortsætter.
- Så det er en god idé at have mange grøntsager på tallerkenen. Men fra mit perspektiv er det ikke et spørgsmål om enten-eller. Det optimale er et både-og.
Kasper Otte Dideriksen er enig. Grøntsager er godt for atleter, men det kan lidt kød også være.
Alligevel mener han ikke, at atleter, der ikke har lyst, skal tvinge kød i sig.
- Hvis man som atlet tror på, at en kødfri kost er den sundeste, så er det en kæmpe-komponent. Selv på topniveau kan tro flytte bjerge, og det skal vi også favne, siger han.
Lærke Berg mener ikke selv, at hendes vegetariske livsstil er hovedårsagen til hendes succes som roer.
Men hun er samtidig overbevist om, at det ikke har været en ulempe.
- Jeg føler, jeg har det godt, og jeg mener, man skal spise det, der gør, at man har det godt. Min krop fungerer, jeg er stærk, og jeg kan præstere på topniveau, slutter hun.