Ligestilling i børnehøjde: Fireårige opfatter mænd som mere magtfulde end kvinder

Og der er ingen forskel på, om børnene kommer fra Norge eller Libanon, viser forsøg.

Dansk ekspert mener, at en del af forklaringen kan være, at ting som børn bliver præsenteret for som 'drenget' i reklamer, film og legetøj, ofte er handlekraftige figurer som superhelte. (Foto: Connor Baker © Unsplash)

Man skal høre sandheden fra børn og fulde folk.

Hvis det ordsprog holder, så er mænd oftere mere magtfulde og dominerende end kvinder.

I hvert fald, hvis man lytter til børnene i en nyere fransk undersøgelse.

Her mener børn i alderen mellem fire og seks år nemlig, at en kønsløs figur, som er dominerende og magtfuld, må være en dreng.

I alt har 551 franske, norske og libanesiske børn deltaget i forsøget, hvor forskerne har vist børnene to figurer, som ikke kan identificeres med køn ud fra udseende eller stemme.

Figurene som børnene så i eksperimentet. Den dominerende figur til venstre peger på den anden figur og fortæller, at ‘du skal gøre, hvad jeg beder dig om’. Figuren til højre svarer ‘okay, jeg gør, hvad du siger’. Herefter bliver børnene spurgt om, hvem der sagde hvad, hvem der er drengen og hvem, der er pigen. (Foto: Julien Wolga © CNRS)

Den ene figur var dominerende overfor den anden figur og gjorde klart, at den bestemte.

Hos alle børnene, uanset nationalitet eller køn, mente 70-75 procent af de børn, der så den pegende figur som den dominerende, at den pegende figur måtte være drengen.

- Det er en meget spændende undersøgelse. Men resultatet kommer ikke bag på mig.

Det siger Ditte Dalum Christoffersen, der er lektor og ph.d. ved Center for Pædagogik på Professionshøjskolen Absalon.

Drenge bliver markedsført som dominerende

Hvis vi kigger på, hvad mange børn bliver præsenteret for som 'drenget' i reklamer, film og legetøj, så er det ofte handlekraftige figurer med for eksempel våben eller store maskiner.

- Det kan være en superhelt, der redder byen og pigen eller en byggemand, der tager ud og ordner opgaver, siger Ditte Dalum Christoffersen og fortsætter:

- De samme handlekraftige og dominerende typer ser vi ikke i ligeså høj grad hos produkter henvendt til pigerne. Det påvirker, hvem man identificerer sig med, og hvordan man ser køn.

Og det kan altså være en forklaring på, at børnene ser den dominerende figur som drengen.

Både medier og de mennesker, som børnene ellers møder i deres hverdag, påvirker, hvordan de ser køn.

- I en børnehave kan børnene godt opfange og forstå, hvad der forventes af en dreng og af en pige. Det ser vi for eksempel med forventningerne til de 'vilde' og aktive drenge, mens piger ofte bliver rost for at være stille og rolige, siger Ditte Dalum Christoffersen og fortsætter.

- Hvis en pige er vild og aktiv, kan hun beskrives som en 'drengepige', og dermed har hun egenskaber, der anses som 'drenget'.

I eksperimentet svarer både de franske, norske og libanesiske børn nærmest på samme måde - og det kom bag på forskerne.

Forskerne havde nemlig en hypotese om, at de norske børn i mindre grad ville se den pegende og dominerende figur som den mandlige, fordi Norge ligger højere end Libanon på en opgørelse over ligestilling i verdens lande.

Kønsstereotyper går igen fra Norge til Libanon

Norge ligger nemlig på andenpladsen over lande, der har mindst forskel på kønnene i samfundet i 2020.

Libanon ligger på en 138. plads i 2020. Tallene var nogenlunde ens omkring 2016, hvor forskerne også kiggede på The Global Gender Gap Index.

Selvom børnene kommer fra lande, der ser forskelligt på ligestilling mellem mænd og kvinder, så peger resultaterne mod, at det muligvis ikke betyder noget for børnene.

- Det tror jeg skyldes, at mange stadig i høj grad lever efter de mere kønsstereotype normer, siger Ditte Dalum Christoffersen og fortsætter:

- Selvom mange er blevet bevidste om, at vi kan påvirke børn med den måde, vi ser køn, så ændrer de ikke nødvendigvis noget i deres omtale af køn og kønsstereotyper.