Ligner alle kinesere hinanden? Derfor har din hjerne svært ved at kende forskel på folk fra andre etniske grupper

Din hjerne er ikke racistisk, den er praktisk.

Personer med etniciteter, som du ikke tit møder eller ser, bruger hjernen ikke energi på at huske i detaljer. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

‘Alle kinesere ligner hinanden’.

Du har måske hørt fordommen for.

Og selvom vi godt ved, at alle kinesere ikke ligner hinanden, så kan der være noget om det.

I hvert fald i forhold til den måde, vores hjerne opfatter det på.

Hjernen har nemlig nemmere ved at skelne mellem personer med en etnicitet, som den ofte ser. Hvis du bor i Danmark og ikke så tit møder kinesere, kan din hjerne have svært ved at kende forskel.

Ny forskning fra Harvard University viser, at forsøgspersoner var hurtigere til at skelne menneskers

udseende
fra hinanden, når det drejede sig om personer, der havde samme etnicitet som forsøgspersonen selv sammenlignet med mennesker af anden etnicitet.

Det er en mindre undersøgelse, som koncentrerer sig om, hvordan hvide amerikanere kunne skelne. At det kan være svært at skelne mellem personer af andre

etniciteter
er dog blevet bekræftet for andre
etniciteter
også i tidligere undersøgelser.

Det handler om dine omgivelser

Troels W. Kjær forklarer, at det egentlig ikke handler om, hvilken etnicitet du selv er.

Han er hjerneforsker, professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Sjællands Universitetshospital.

Det handler mere om, hvem du har omgivet dig med gennem dit liv. Det kommer for eksempel til udtryk, hvis du er

adopteret
.

- Det tyder på, at det handler om, hvilken etnicitet der har været majoriteten i dine omgivelser gennem dit liv. For det er de personer, som du har kigget på og skelnet mellem, siger han.

Hjernen er ikke racistisk

Din hjerne er hverken racistisk eller så doven, at den ikke gider huske på andre

etniciteter
.

- Hjernen kommer simpelthen til kort, når du møder en etnicitet, som du ikke ser tit. Hjernen er bare praktisk, så den bruger ikke energi på noget, som den ikke ofte bruger, siger Troels W. Kjær.

Hjernen er dyr i drift, og derfor skiller den sig hele tiden af med information, som den ikke finder nødvendig.

- Hjernen bruger i forvejen rigtig meget energi. For ikke at bruge unødvendig energi er hjernen optimeret til at skelne mellem personer, som du møder tit, så du kan kende forskel på folk, siger Troels W. Kjær.

Personer med

etniciteter
, som du ikke tit møder eller ser, bruger hjernen derfor ikke energi på at huske.

Og det var meget belejligt engang, hvor vi i høj grad blev i vores lokalsamfund.

- Men som verden bliver mere global, rejser mange ud og møder andre

etniciteter
end deres egen, ligesom samfund bliver mere multikulturelle, siger Troels W. Kjær.

Flyt eller se film, hvis din hjerne skal trænes

Det smarte ved hjernen er, at den kan lære noget nyt og ændre sig.

Selvom du er vokset op med mange af den samme etnicitet, så kan det ændres, hvis du for eksempel flytter til et andet land.

- At hjernen ikke kan skelne mellem ‘nye’

etniciteter
er et lille kognitivt problem, som du sagtens kan løse. Du kan for eksempel træne med billeder af forskellige
etniciteter
, siger han og fortsætter:

- Men hvis du flytter til et andet land som for eksempel Kina, kommer det helt af sig selv, hvis du omgås kinesere. Så begynder din hjerne at lægge mærke til detaljerne, og du begynder at kunne skelne, ligesom du almindeligvis kan, siger han.

Du kan også se film, hvor der forskellige

etniciteter
med. Det hjælper dog ikke, hvis der for eksempel kun er én afro-amerikansk mand med.

- Det lærer din hjerne ikke noget af. Men hvis der er flere afro-amerikanske mænd med, skal din hjerne begynde at skelne mellem dem, og det vil træne den, siger han.

Facebook
Twitter