Mæslinger knuser kroppens evne til at bekæmpe andre sygdomme

En undersøgelse af uvaccinerede børn viser, at mæslinger ødelægger immunsystemets hukommelse.

Fra de er 6-15 måneder gamle er børn ubeskyttede mod mæslinger. Derfor er de ekstra sårbare overfor sygdommen. (Foto: Jim Goodson/CDC/SCIENCE PHOTO LI © Cdc)

Det er slemt nok i sig selv at få mæslinger.

Den ekstremt smitsomme sygdom er hård at komme igennem og kan i værste fald resultere i hjernebetændelse og død.

Men mæslingerne nøjes ikke med at gøre dig syg.

Sygdommen efterlader også din krop sårbar over for alskens andre infektioner, fordi den ødelægger kroppens antistoffer og dermed immunforsvarets evne til at "huske" andre skadelige bakterier og vira.

Det viser en undersøgelse af 77 uvaccinerede, hollandske børn, der netop er udgivet i tidsskriftet Science.

Lone Graff Stensballe, der er børnelæge og forskningsleder på Rigshospitalets børneafdeling og klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet, har læst undersøgelsen:

- Den viser, at mæslingevirus sletter immunforsvarets hukommelse, så man i måneder efter sygdommen bliver usædvanligt modtagelig over for andre sygdomme. Selv helt banale infektioner.

Hun er ikke en del af forskningen.

Gammel viden, ny dokumentation

Det er et internationalt forskerhold, der står bag undersøgelsen af de 77 børn, som tilhører nogle samfund, hvor tilslutningen til vacciner er lav.

Forskerne har derfor kunnet tage blodprøver fra de uvaccinerede børn, inden de blev smittet med mæslinger og igen to måneder efter, de havde haft sygdommen.

Ud fra prøverne kunne forskerne se, at mellem 11 og 73 procent af de antistoffer, som børnene havde i blodet mod diverse bakterier og vira, blev udryddet af mæslingevirus.

- Læger har siden 1940'erne-50'erne vidst, at mæslinger gør os sårbare over for andre infektioner. Nu begynder vi at kunne dokumentere mekanismen bag, og det er med til at understrege vigtigheden af at blive MFR-vaccineret, siger Lone Graff Stensballe.

Sådan angriber mæslinger dit immunsystem

Dit immunforsvar består groft sagt af to typer af celler: B-celler og T-celler. B-cellerne producerer de antistoffer, der binder sig til fremmede celler og er med til at udrydde dem.

T-cellerne kaldes også dræberceller, hjælpeceller og hukommelsesceller. Det er dem, der sørger for at udføre arbejdet med at aktivere immunforsvaret, slå fremmede celler ihjel og huske de fremmede cellers overflademolekyler, der kaldes antigener.

Mæslinger angriber både B- og T-celler. Forskerne ved ikke præcis, hvordan mæslingerne gør. Enten dræber de cellerne eller også omprogrammerer de dem, så de ikke virker, som de skal.

- På den måde minder mæslingevirus - uden sammenligning i øvrigt - om et andet virus, vi kender, nemlig hiv-virus, der ødelægger T-cellerne, siger Lone Graff Stensballe.

Vaccine virker modsat

Udover naturlig mæslingevirus har forskerne også undersøgt om mæslingevaccinen skulle have samme negativ effekt.

På trods af at vaccinen indeholder mæslingevirus (i svækket form), har den modsat effekt på immunforsvaret. Den forstærker nemlig immunforsvaret, fordi den provokerer det til at lave antistoffer mod mæslingevirus uden at slette hukommelsen for tidligere infektioner.

Men hvor naturlig mæslingevirus kan trænge ind og ødelæggende cellerne, har den svækkede vaccine-virus ikke samme evne.

- Jeg har i vaccinationsdebatten hørt påstande om, at det skulle være godt at få mæslinger på naturlig vis, fordi det styrker immunforsvaret. Den her undersøgelse rammer en pæl gennem den idé, siger Lone Graff Stensballe.

Uvaccinerede risikerer at slå andre ihjel

I både 2018 og 2019 har der været store udbrud af mæslinger flere steder i verden. I Europa blev tre gange så mange mennesker smittet med mæslinger i 2018 som i 2017.

72 personer døde samme år af sygdommen, og i Danmark har vi set flere smittetilfælde.

- Mæslinger er ekstremt smitsomme. Hvis du får mæslinger, smitter du alle, du er i kontakt med, som enten er uvaccinerede eller ikke har haft sygdommen, siger Lone Graff Stensballe.

MFR-vaccinen (“M” står for mæslinger) gives i to doser ved 15 måneders-alderen og igen ved fire-årsalderen.

For at opnå flokimmunitet, hvor ikke-vaccinerede er indirekte beskyttet, skal 95 procent af befolkningen være vaccineret. I Danmark er dækningen på 90-91 procent for den første mæslingevaccine og 79-86 procent for nummer to.

- Vi har i vores samfund nogle individer, der ikke er beskyttet mod mæslinger. Der er tale om små børn og svækkede personer, der ikke har eller ikke kan få vaccinen. Hvis ikke vi andre er beskyttede, og derfor smitter en af dem, risikerer vi i værste fald at være skyld i deres død, siger Lone Graff Stensballe.

Hun er bekymret for, at vi har glemt, hvor forfærdelige de sygdomme, vi i dag vaccinerer mod, egentlig er.

Derfor understreger hun vigtigheden af, at vi i Danmark har en konstruktiv debat om vacciner, hvordan de virker, og hvad de gør ved vores børn.

Sådan at dem, der er i tvivl, bliver oplyst om nødvendigheden af vacciner.

- Det kan godt være, at vi glemmer sygdommene, men de glemmer ikke os. De sygdomme, vi vaccinerer vores børn mod - stivkrampe, polio, difteri og så videre - slår altså stadig ihjel, siger Lone Graff Stensballe.