Mange bolde i luften: Er kvinder bedre til at multitaske end mænd?

Mænd kan ikke gøre flere ting ad gangen, har vi ofte hørt. Men hvor meget er der om snakken?

Undersøgelser peger i forskellige retninger, når det handler om, hvorvidt kvinder eller mænd er bedre til at multitaske. Men overordnet set, er der ikke nok bevis for, at der er en forskel, siger forskere.

Telefonen ringer, babyen vræler og pastaen er lige ved at koge over.

For kvinder er det pærelet at holde styr på sådan en situation, mens det for mænd er dømt til at gå galt. For mænd kan jo ikke gøre mere end en ting ad gangen.

Sådan lyder de stereotypiske fordomme, når det kommer til det at løse mange opgaver samtidig - det vi ofte kalder for multitasking. Men hvad siger videnskaben?

Adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen understreger først og fremmest, at multitasking ikke er et begreb, man bruger i forskningen.

- Det er noget, computere gør og ikke mennesker. I psykologien arbejder vi i stedet med 'divided attention', som handler om at få opmærksomheden til at beskæftige sig med to forskellige ting samtidig, siger han.

Gennem tiden har flere forskere undersøgt, om der er forskel på mænd og kvinder i den forbindelse. Og undersøgelserne peger i flere retninger.

Men generelt er der ikke nok overbevisende forskning, der bekræfter, at enten kvinder eller mænd er bedre til at gøre flere ting på én gang. Det forklarer ph.d. og neuropsykolog Ro Julia Robotham.

- Der er en stor variation i, hvor gode mennesker er til det. Men variationen tyder ikke på, at det har noget med kønnene at gøre, siger hun og fortsætter:

- Og når forskning så alligevel påviser en forskel, så tyder meget på, at forskellen er socialt betinget. Verden er ekstremt kønsopdelt, og der er store forskelle i, hvordan kønnene bliver behandlet.

Medierne konkluderer noget andet

I de seneste år er der jævnligt dukket en undersøgelse op i medierne, der konkluderer, at enten mænd eller kvinder er de bedste til at ”multitaske”.

Med udgangspunkt i en undersøgelse fra University Hospital Balgrist i Schweiz, har flere medier for eksempel beskrevet, at det kvindelige kønshormon østrogen sandsynligvis gør det nemmere for kvinder under 60 år at bruge samme del af hjernen til flere ting.

Forskerne lavede en test med mænd og kvinder, der skulle gå på et løbebånd og samtidig udføre en række opgaver mundtligt. Kvinderne under 60 år viste færrest tegn på forstyrrelser.

- Men det er misvisende at konkludere, at østrogen kan forklare de forskelle, som forskerne ser. Østrogenniveauet er slet ikke blevet målt hos deltagerne, så det er ren spekulation, siger Ro Julia Robotham.

Hun understreger samtidig, at undersøgelsen slet ikke havde til formål at se på kønsforskelle.

- Det har forskerne først kigget på bagefter. Og hvis de nu ikke havde fundet nogen forskel i kønnene, så havde de formentlig ikke oplyst det, siger Ro Julia Robotham.

- Det kalder vi for publication-bias (udgivelses-skævhed, red.), og det er et stort problem i forskning om kønsforskelle, fortsætter hun.

Ro Julia Robotham henviser i stedet til en undersøgelse fra blandt andet Universitetet i Bergen, hvor formålet netop var at se på forskellene i kønnene.

I undersøgelsen, som er fra 2018, skulle en række kvinder og mænd forberede et møde ved at placere stole, drikkevarer og andre ting, samtidig med at telefonen ringede med opgaver, de skulle huske.

Forskerne analyserede, hvor hurtige, præcise og omhyggelige deltagerne var til at udføre opgaverne. Og de fandt ingen forskelle, der kunne tilskrives kønnene. Mændene og kvinderne var lige dårlige til at klare opgaverne.

Automatiserede opgaver er lettere

Når folk så taler om, at kvinder er bedre til at multitaske end mænd, handler det ifølge Anders Colding-Jørgensen om et andet psykologisk aspekt.

- Hvis vi ser på de traditionelle roller, kvinder har haft – og her bliver det stereotypisk – så har det ofte været at løse en masse praktiske opgaver. Og det, man øver sig på, bliver man rigtig god til at gøre, siger han og fortsætter:

- Så hvis vi har en kvinde, der har øvet sig meget på at holde styr på gryderne og samtidig made ungen, så bliver de her små opgaver automatiserede. Og det gør det lettere at foretage flere af dem på én gang.

Derfor kan det virke som om, at personen er god til at multitaske. Men det skyldes altså, at opgaverne er blevet automatiserede.

- Sætter vi derimod folk til at løse nogle opgaver, de aldrig har udført før, så ser vi overordnet set ikke nogen forskel på kvinder og mænd, siger Anders Colding-Jørgensen.

Gør én ting ad gangen

Både Ro Julia Robotham og Anders Colding-Jørgensen forklarer, at mennesker generelt ikke er gode til at løse flere ting samtidigt.

- Dine kognitive evner bliver dårligere. Enten bliver du langsommere, eller også laver du flere fejl. Så det er generelt smartere at løse én opgave ad gangen, siger Ro Julia Robotham.

Det er en viden, der er værd at have i baghovedet, når du for eksempel kører bil, tilføjer Anders Colding-Jørgensen:

- Du synes måske, du har styr på det, men i det øjeblik, der sker noget uventet, for eksempel at du får en vigtig sms, så kan du miste evnen til at distribuere opmærksomheden på kørslen, som du jo ellers skal, siger han.

I mange tilfælde vil Anders Colding-Jørgensen råde folk til at tage deres opmærksomhedsevne alvorligt og gøre én ting ad gangen.

- Det gælder eksempelvis, når du ser film. Læg telefonen langt væk. For du får ikke det fulde ud af filmen, når du er på de sociale medier samtidig. Og det betyder også, at hvis du tjekker sociale medier, og dine børn vil have opmærksomhed, så er det jo fint at sige til dem, at du lige sidder på Facebook og er klar om lidt, siger han.