Maveproblemer: Insulin kan forhindre kroppen i at angribe tyktarmen

Resultaterne af forsøg på mus viser, at insulin kan have en positiv effekt på tyktarmsbetændelse. Det kan potentielt hjælpe over 20.000 danskere.

Insulinen gør tarmcellerne mere robuste, mens den nuværende medicin skruer ned for immunsystemets celler, der angriber tarmen. Forskerne håber derfor, at brugen af insulin og medicin en dag kan kombineres, og bruges på mennesker. (Foto: Illustration af Lærke Kromann © dr)

Tusindvis af danskere tager hver dag insulin, fordi de lider af diabetes.

Men forskere fra Københavns Universitet og Roskilde Universitet har fundet ud af, at insulin muligvis også kan hjælpe patienter med Colitis Ulcerosa, der også kaldes blødende tyktarmsbetændelse.

Det er en såkaldt inflammatorisk tarmsygdom, som omkring 20.000 danskere lider af. Sygdommen giver bl.a. diarré, mavesmerter og blod i afføringen.

Der er tale om en mindre undersøgelse: Forskerne behandlede 50 mus med blødende tyktarmsbetændelse med insulin, og sammenlignede dem med en gruppe syge mus, der fik en såkaldt placebo-behandling med saltvand.

Musene, der havde fået insulin, havde i gennemsnit kun halvt så meget betændelse i tarmene.

Hvorvidt insulin kan have samme gavnlige effekt hos mennesker, ved forskerne endnu ikke.

Insulin passer på tarmcellerne

Forskerne håber, at insulinen kan blive et supplement til den medicin, der allerede eksisterer mod tarmsygdommen.

Insulin og den medicin, der bruges nu, virker nemlig på meget forskellige måder.

- Den nuværende medicin skruer ned for immunsystemet, forklarer Jørgen Olsen, der er leder af forskningsprojektet og professor på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet.

Og da blødende tyktarmsbetændelse netop skyldes, at immunsystemet angriber kroppens egne celler, tarmcellerne i dette tilfælde, giver det god mening at gå efter immunsystemet.

Insulinen gør derimod tarmcellerne mere robuste.

- På den måde kommer der ikke ligeså mange bakterier igennem, og immuncellerne bliver ikke så aktiveret - de falder til ro. Insulinen rammer altså tarmcellerne, og den nuværende medicin skruer ned for immunsystemets angreb. Så insulinen og den nuværende medicin kunne måske arbejde godt sammen, siger Jørgen Olsen.

Blodsukkeret skal forblive stabilt

Sygdommen kan ramme hvem som helst, og man ved ikke præcist, hvorfor nogen får tarmlidelsen og andre ikke gør.

Det var i undersøgelsen af, hvilke af menneskets gener, der kunne have en indvirkning på, hvem der rammes af sygdommen, at forskerne besluttede at undersøge om insulin kunne hjælpe mod tarmsygdommen.

Ved at sprøjte insulin direkte i endetarmen på musene, havde forskerne mulighed for at benytte insulinen uden at den påvirker blodsukkeret.

- Hvis det sprøjtes ind i kroppen, kan man få for lavt blodsukker, fordi man får for meget insulin. Men sprøjtes det i tarmen, når insulinen hen til tarmcellerne uden at det kommer ‘ind i kroppen’. Vi kunne se på musene, at de ikke fik lavere blodsukker, siger Jørgen Olsen.

Muligvis kortere godkendelsesproces

Forskernes indledende forsøg på mus har vist så positive resultater, at forskerne har etableret en virksomhed, så de i samarbejde med Københavns Universitet kan søge om patent på behandlingen.

Herefter kan der arbejdes hen imod, at insulin kan bruges til mennesker med blødende tyktarmsbetændelse.

Jørgen Olsen forklarer, at hvis alt går gnidningsfrit, er der muligvis kun 5-6 år til, at man kan behandle tarmpatienter med insulin.

- Behandlingen skal stadig gennem flere test-faser, men der er et forspring, fordi det er insulin, som man kender i forvejen, afslutter han.

Derved er stoffet gennemtjekket for fx langtidsbivirkninger og kan hurtigere komme den nye patientgruppe til gode.

FacebookTwitter