Medicinalgiganter kan opdatere coronavaccine til Omikronvariant på 100 dage

Det er endnu uklart, om det er nødvendigt at opdatere coronavaccinerne.

Pfizer-vaccinen kan være klar indenfor 100 dage, lyder det fra firmaerne bag. (Foto: Jeff Pachoud © Ritzau Scanpix)

Forskere og myndigheder verden over holder lige nu godt øje med den såkaldte Omikron-variant af coronavirusset.

Det særlige ved varianten, der er opdaget i Sydafrika, er, at den har en del mutationer. Hvad det præcist betyder for virussets evne til at smitte eller give alvorlig sygdom, ved vi ikke på nuværende tidspunkt.

Men frygten er blandt andet, at varianten er mere smitsom end den nuværende, dominerende Deltavariant, og at den kan undvige vaccinerne.

Den sidste del er vi heldigvis forberedt på. Vaccinerne kan nemlig opdateres relativt nemt, hvis det bliver nødvendigt.

Det forklarer Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

- Firmaerne og myndighederne er godt forberedt på sådan et scenarie. Det har man taget med i strategierne fra starten, siger hun.

Ifølge det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er det lige nu for tidligt at svare på, om vaccinerne bør opdateres i forhold til Omikron-varianten.

- Det vil vi få svar på indenfor de næste par uger. Indtil da er strategien at forsinke varianten så meget som muligt, siger Camilla Foged.

Vaccine kan være klar indenfor 100 dage

Pfizer/BioNTech og Moderna har netop meldt ud, at de kan opdatere deres vacciner relativt hurtigt, hvis det bliver nødvendigt mod Omikron-varianten.

Meldingen fra Moderna er, at de kan have en opdateret vaccine klar tidligt næste år. Pfizer/BioNTech kommer med en mere konkret melding, og de siger indenfor 100 dage.

Det lyder ikke helt urealistisk, mener Camilla Foged.

- Styrken ved mRNA-teknologien er, at man ret hurtigt kan tilpasse vaccinerne til de nye varianter. Det kræver ikke særligt stort arbejde, siger hun og fortsætter:

- Når det er sagt, vil det selvfølgelig tage tid at producere doser til hele verden.

Dermed vil der formentlig gå længere tid end 100 dage, før vi har vaccinerne ude, så de kan bruges i befolkningen.

Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna er bygget på mRNA-teknologi.

Det er en teknologi, som får kroppen til at producere såkaldte spike-proteiner, som findes på coronavirusset, og som virusset bruger til at trænge ind i kroppens celler.

Vaccinerne får dermed immunforsvaret til at lære, hvordan man bekæmper proteinerne. Bliver kroppen efterfølgende smittet med covid-19, kan immunforsvaret genkende og nemmere bekæmpe virusset.

- De vacciner, vi har nu, er lavet ud fra en opskrift fra den oprindelige Wuhan-variant af SARS-CoV-2, siger Camilla Foged og fortsætter:

- For at opdatere vaccinerne skifter man den opskrift, som koder for spikeproteinet, ud med opskriften, som koder for spikeproteinet i den nye variant. Alt andet i produktionsprocessen er nøjagtig det samme som tidligere.

Små kliniske forsøg

Selvom vaccinerne ikke skal laves fra bunden for at kunne modstå nye varianter, er det stadig vigtigt, at de bliver testet i kliniske forsøg.

- Men man skal ikke lave nær så store forsøg, som man i sin tid skulle for at få vaccinen godkendt til at starte med, siger Camilla Foged.

Det er immunresponset og bivirkningerne, der skal testes i de opdaterede vacciner.

- Men jeg kan ikke forestille mig, at bivirkningsprofilen vil ændres, fordi man udskifter opskriften, siger Camilla Foged.

Droppede opdatering mod Deltavarianten

Da Deltavarianten begyndte at sprede sig, gik vaccinefirmaerne også i gang med at udvikle en opdateret vaccine mod Deltavarianten. Men det viste sig ikke at være nødvendigt at tage dem i brug.

For selvom vi nu ser smitte med Deltavarianten blandt vaccinerede, er problemet ikke stort nok til, at man vil bruge ressourcer på at udskifte vaccine-doserne rundt i verden.

- Vi har faktisk temmelig god beskyttelse mod Deltavarianten med de nuværende vacciner. Og vi opnår høj beskyttelse med boosterne, siger Camilla Foged.

I modsætning til Deltavarianten minder Omikron-varianten meget mindre om den oprindelige Wuhan-variant.

- Der er mange steder på spikeproteinet, der er ændret. Det, man frygter, er, at de antistoffer, vi har fået fra den oprindelige vaccine, ikke genkender virusset i tilstrækkelig grad, siger Camilla Foged.

- Men det er det, vi tester nu og får svar på om nogle uger, fortsætter hun.

FacebookTwitter