Henrik Munch Roager, tarmforsker på Københavns Universitet, holdt i går et foredrag om tarmforskning for Ingeniørernes Fagforening, IDA, i Aarhus. Han gik på scenen med onsdagens udgave af avisen Politiken under armen.

- I går var jeg så heldig at komme på forsiden af flere medier. Politiken skrev for eksempel: ’Mindre gluten kan give bedre tarme’. Og forskningsartiklen bag den overskrift er jeg en af hovedforfatterne bag. Men overskriften her, den er måske ikke den bedste, sagde han mens han holdt avisen frem foran publikum.

Han lod herefter avisen falde til jorden, hvorefter han lovede publikum en mere nuanceret gennemgang af emnet.

Inden den bemærkelsesværdige entré fik DR Viden en snak med forskeren. Han understreger, at der ikke er noget galt med forskningen i sig selv. Den er blevet udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Communications i tirsdags.

Men konklusionen af forskningen er ikke, at gluten i sig selv er usundt, som man ellers kunne læse i bl.a. Politiken og på dr.dk, som bragte en Ritzau-artikel om forskningen.

- Det, forskningen tyder meget på, er, at effekterne, som man ser, hvis man skifter til en lavgluten kost, skyldes fraværet af de kostfibre, man finder i rug, hvede og byg, siger Henrik Munch Roager.

Hvis en almindelig rask person får det bedre af at spise en såkaldt glutenfri kost, skyldes det altså ikke, at man undgår gluten. Det skyldes nærmere, at man generelt spiser på en måde, som de sunde tarmbakterier – og dermed vores tarme – har godt af.

Det er ikke sundt at undgå gluten

Henrik Munch Roager fortæller, at man i undersøgelsen ikke så en klar sundhedsgavnlig effekt af at spise glutenfri.

- Man kan sammenligne det med et andet studie, vi har lavet, hvor vi ser på effekten af at spise fuldkornskost. Her ser vi helt klare gavnlige effekter af at spise fuldkorn, siger han.

Hvis man altså vil ændre sin kost til det bedre, er det mere relevant at spise mere fuldkorn frem for at holde sig fra gluten.

Forskerne fandt dog én væsentlig effekt af glutenfri kost. Nemlig at de forsøgspersoner, der spiste glutenfrit, blev mindre oppustede. Men det skyldes ikke fraværet af gluten, understreger Henrik Munch Roager.

Han fortæller, at forsøgspersonerne blev mindre oppustede, fordi bakterierne i deres tarme producerede mindre gas. Og det gjorde de, fordi de via den glutenfri kost fik nogle mere hensigtsmæssige kostfibre.

Altså var det ikke manglen på gluten, men tilstedeværelsen af bestemte kostfibre, der primært gav den positive effekt.

- Har man problemer med oppustethed, kan man måske skære ned på fibre fra bl.a. hvede og få gavn af det, forklarer Henrik Munch Roager.

Gluten er ikke synderen

Hvis forskerne ønskede at undersøge glutens effekt på vores sundhed, ville man faktisk have lavet et helt andet forsøg, fortæller Henrik Munch Roager.

Så skulle man have givet to grupper mennesker nøjagtig samme kost, mens den ene gruppe fik tilført gluten i ren form.

På den måde ville man formode, at eventuelle forskelle mellem de to grupper måtte skyldes gluten – fordi de ellers spiste ens. Men baggrunden for den nye undersøgelse var dog at finde ud af noget andet.

- Det, studiet her undersøger, er effekten af en lav glutenkost. Med streg under kost. For det er jo en kompleks kostændring - ligesom i den virkelige verden, vi forsøger at undersøge her, siger Henrik Munch Roager.

Forskerne har altså bl.a. undersøgt, hvorfor mange føler, at de får det bedre og føler sig mindre oppustede, hvis de spiser glutenfri. Og konklusionen er, at det skyldes en ændring i de fibre, som de spiser.

- Spiser man samme mængde fibre, men undgår, at de kommer fra hvede, byg og rug, har det i vores undersøgelse en positiv effekt på for eksempel oppustethed.

'Gluten' er mere mundret og forståeligt

DR Viden har forelagt kritikken for Politikens sundhedsredaktør, Lars Igum Rasmussen.

Han mener ikke, at avisen vildleder i deres dækning af den nye forskning.

- Hvis vi havde skrevet ’mindre glutenholdig…’ havde alt været godt. Det er den glutenholdige mad – hvor både selve proteinet gluten og kostfibrene fra kornene – der påvirker kroppen. Både gluten og kostfibre er årsag til mange af de forskellige fund i studiet, som de 52 forskere har gjort. Ordet glutenholdigt er bare ikke det mest mundrette og forståelige rubrikord (overskrift, red.). Derfor valgte vi gluten. Alle forbehold og nuancer står i teksten, skriver Lars Igum Rasmussen til DR.

Avisen valgte altså at forenkle 'glutenholdigt kost' til 'gluten' for bl.a. at gøre det mere forståeligt. Men prisen er, ifølge Henrik Munch Roager, at læserne misinformeres.

Brænder for at gøre en forskel

Da Henrik Munch Roager var færdig med foredraget i Aarhus, var der mulighed for at stille spørgsmål. En kvinde blandt publikum fik mikrofonen.

- Det undrer mig, at I lader medierne blæse en artikel op, hvor budskabet er om gluten, men pointen om fibersammensætningen er ikke med, selvom det er det vigtige. Jeg synes, at det er meget uheldigt.

Henrik Munch Roager trak vejret dybt, inden han svarede.

- Jeg kan ikke være andet end enig. Jeg er helt enig i, at det ikke var optimalt, og som ung forsker er der ikke noget værre end at se, at det arbejde, man har brugt seks år af sit liv på, bliver forkert formidlet. For vi brænder for at bringe viden ud til folk, hvor den kan gøre en forskel.

Men i det her tilfælde skete altså det modsatte.