Miraklernes tid er forbi: Overforbrug af antibiotika har ført til kamp mod tiden

I 2050 risikerer flere mennesker at dø af multiresistente bakterier end af kræft. Heldigvis er der nogle, der arbejder hårdt på at finde løsninger.

Er du vokset op med historien om en faster, der lå syg i sengen i et helt år? Eller måske en bedsteforælder, som havde en bror, der døde, da han var lille?

I dag tager de fleste af os antibiotika for givet. Hoster vi, er det som regel noget, der går over. Får vi feber, bliver vi under dynen en dag eller to.

Men mange danskere kan stadig huske (eller har hørt historier om) en ikke så fjern fortid, hvor feber var noget, man frygtede. Hvor lungebetændelse slog børn ihjel. Og hvor en mellemørebetændelse i slemme tilfælde kunne føre til, at man blev døv.

- Min fars bror døde i 1930 af en mellemørebetændelse, der udviklede sig. Jeg har hørt historien om, hvordan han bare skreg og skreg. Sådan nogle fortællinger er der i alle familier, siger Morten Arnika Skydsgaard, der er museumsinspektør ved Steno Museet ved Aarhus Universitet og uddannet læge.

Overforbrug har gjort bakterierne stærkere

Heldigvis kom penicillinen til den brede danske befolkning i årene efter 2. Verdenskrig. Og siden har intet været det samme. Væbnet med antibiotika i hånden har vi vundet kampen over bakterierne.

Eller har vi?

For godt nok er bakterier ‘bare’ bittesmå encellede organismer. Men de er ret seje. Lige siden vi opfandt antibiotika, har de udviklet resistens, der gør dem mere eller mindre modstandsdygtige over medicinen.

Og mens vi har slået bakterier ihjel med vores antibiotika, har vi faktisk også fodret deres resistens. Med det helt store kagebord.

Vi har nemlig brugt al for meget antibiotika. Både til behandling af mennesker og dyr. Og i dag er antibiotikaresistens ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO en af de største trusler mod folkesundheden.

Hvis vi ikke handler, kan op mod 50 millioner mennesker dø af infektioner med multiresistente bakterier i 2050. Årligt. Det er flere, end der dør af kræft.

Så hvad gør vi?

Det er der heldigvis nogle mennesker, der arbejder hårdt på at finde ud af. En af dem er Fredrik Björkling. Han er professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. Her arbejder han med at opdage og udvikle ny antibiotika.

Det kan du læse mere om i sidste afsnit af denne artikel.

En anden er Per Fischer. Han er uddannet cellebiolog og tog en doktorgrad i immunologi og biologi i 1990’erne, inden han begyndte at arbejde for flere forskellige medicinalvirksomheder.

Nu er han direktør for startup-virksomheden Minervax, der i januar modtog næsten 27 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til forsøg med en vaccine, som skal afløse antibiotikabehandling af gravide, som bærer på gruppe B streptokokker. En infektion, der kan være farlig for både mor og barn.

- I dag bruger man rigtig meget antibiotika til at behandle gravide kvinder, der er koloniseret med gruppe B streptokokker. Det er det, vi - og andre - arbejder på at ændre ved at udvikle en vaccine, som kan bruges i stedet, fortæller Per Fischer.

Streptokokker er begyndt at udvikle resistens

Omkring 25 procent af alle kvinder er bærere af gruppe B streptokokker på et givet tidspunkt. Bakterierne lever i tarmsystemet, men kan også findes i skeden. Og det er her den kan give anledning til problemer for kvinder og deres børn.

Moderen kan nemlig smitte barnet med bakterien allerede, når det i livmoderen. Eller under fødslen. Og bliver barnet smittet, kan det give anledning til lungebetændelse, meningitis eller andre infektioner, som er alvorlige for spædbørn.

Infektionerne er sjældne, men fordi så mange bærer gruppe B streptokokker, får rigtig mange kvinder - også herhjemme - forebyggende antibiotika under graviditeten.

- Det store forbrug betyder, at bakterierne er begyndt at udvikle resistens. Så nu står man over for et valg om, hvorvidt man skal bruge mere skrap antibiotika, som så igen giver mere resistens, eller om man skal give en vaccine, siger Per Fischer.

Gruppe B streptokokker dukkede op i mennesker i 1960'erne. Bakterien kommer oprindeligt fra køer, hvor den primært lever i yveret og kan give anledning til yverbetændelse. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Første forsøg var en succes

Derfor arbejdes der hårdt på at udvikle en vaccine. ikke blot hos Minervax. Flere virksomheder, myndigheder og store fonde som ‘Bill og Melinda Gates Foundation’ har kastet viden og millioner i udviklingen.

- Hvis vi får en vaccine, som kan gives til gravide kvinder, vil både mor og barn være beskyttet mod infektioner fra gruppe B streptokokker - og vi kan undvære eller mindske brugen af antibiotika markant, siger Per Fischer.

Minervax’ støtte fra Novo Nordisk Fonden går til et klinisk forsøg, som startede i Wales i januar. Her er 60 raske, frivillige kvinder blevet inddelt i to grupper, som får to forskellige doser af Minervax-vaccinen.

- Vi har gode data fra en klinisk test af en tidligere version af vaccinen. Så vi forventer, at det her forsøg bliver en succes. Men det er en årelang proces at få godkendt lægemidler, så vi regner først med, at vaccinen kommer på markedet i sidste halvdel af 2020’erne, siger Per Fischer.

Vi troede, problemet var løst

- I Danmark dør relativt få mennesker, fordi læger ikke kan behandle dem for infektioner med multiresistente bakterier. Det fortæller Jenny Dahl Knudsen, der er overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Ifølge det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse- og Kontrol, ECDC, drejer det sig om ca. 120 danskere årligt.

Andre steder i verden ser det desværre værre ud. Alene i Italien dør omkring 11.000.

- I 1960-70’erne troede man, at antibiotika havde løst problemet med bakterielle infektioner, men vi blev klogere, siger professor Fredrik Björkling fra Københavns Universitet.

Ingen penge i ny antibiotika

I dag sidder han og kolleger verden over og forsker i, hvordan vi udvikler og opdager ny antibiotika. Forskning som i mange år har været underprioriteret.

- Industrien har ikke været voldsomt interesseret i at udvikle ny antibiotika. Først fordi man troede, at problemet var løst, og siden er det blevet et spørgsmål om penge, siger Fredrik Björkling.

Et af problemerne med antibiotika er, at det generelt er billigt. Derfor er der ikke mange penge at tjene på at sælge det. Og selv hvis man skulle opfinde en ny type, som man rent faktisk kunne få en god pris for, ville der ikke være mange penge at hente:

- Lægerne ville lade det stå på hylden, til de virkelig fik brug for det. Får man en type antibiotika, som bakterier ikke er resistente over for, vil man jo helst ikke bruge den, før det er nødvendigt, siger Fredrik Björkling.

Så snart man tager en ny type antibiotika i brug, begynder bakterierne nemlig at udvikle resistens. Derfor er det en god idé at gemme nye antibiotika så længe, man kan.

Derfor mener han, at det er vigtigt, at arbejdet med at udvikle ny antibiotika foregår i samarbejde med lægemiddelindustri, offentlige myndigheder og institutioner og for eksempel fonde som Novo Nordisk Fonden.

Selv arbejder han blandt andet under et EU-finansieret program, der hedder ‘New drugs for bad bugs’ (ny medicin mod slemme bakterier, red).

På billedet til højre kan du se, hvordan en bakterie reagerer på seks forskellige typer antibiotika. Til venstre er bakterien derimod resistent over for alle typer af antibiotika - på nær én. (© dr)

Forskere arbejder med flere løsninger

Forskere arbejder i dag bredt med at udvikle fremtidens lægemidler, som forhåbentlig kan dæmme op for truslen fra de multiresistente bakterier.

- En af de ting, vi gerne vil, er at blive bedre til at udvikle antibiotika, som kun slår specifikke bakterier ihjel, siger Fredrik Björkling.

Det er det, der hedder smalspektret antibiotika. Det dræber kun udvalgte bakterier, hvorimod bredspektret antibiotika slår mange bakterier ihjel - også de gode.

Smalspektret antibiotika giver mindre resistens og er meget mere skånsom mod patienten.

Derudover arbejder forskere også på at designe hjælpestoffer, som kan gøre antibiotika mere effektivt. Så man skal bruge mindre af det. Det kan for eksempel være stoffer, der blokerer de mekanismer, som bakterierne bruger til at skabe resistens.

Vacciner - som Minervax - er også en del af løsningen.

- Og så håber man selvfølgelig stadig på at opdage nye stoffer i naturen. Blandt andet giver ny teknologi os hele tiden muligheden for at blive bedre til at nærstudere de forsvarsmekanismer, som dyr og planter bruger til at forsvare sig mod bakterier. Forsvarsmekanismer, som vi måske kan lære af, siger Fredrik Björkling.