Mobbeofre bliver mere syge og tjener mindre resten af livet

Mobning i barndommen trækker dybe spor ind i voksenlivet, viser forskning.

Et par formuleringer i denne artikel er blevet rettet. Før var det formuleret sådan, at der er en direkte sammenhæng mellem mobning og risikoen for blodpropper. Denne sammenhæng er ikke direkte etableret i forskningen. Èt studie viser, at mobning øger inflammationsniveauet i din krop. Et andet at inflammationsniveauet giver øget risiko for blodpropper. Det fremgår tydeligt af teksten nu. Desuden stod der i indledningen, at det var et amerikanske studie, der blev linket til. Det var en fejl, og der står nu, rigtigt, at det er et britisk studie.

Hvis du er en af dem, der ser 'Gift ved første blik', har du ikke kunnet undgå at høre deltageren Claus fortælle om, hvordan han blev mobbet som barn.

Claus er en af de heldige, der er kommet ind i voksenlivet, uden de helt store mén. Sådan er det desværre ikke for de fleste.

Talrige forskningsartikler, der er udkommet de senere år, viser nemlig, at der er en række langvarige konsekvenser for de mennesker, der bliver mobbet.

Selv i en alder af 50 år døjer mange mobbeofre med depression, selvmordstanker og angst. De har større risiko for at få helbredsproblemer, og de tjener mindre end gennemsnittet, viser britisk forskning.

Men hvad er det egentlig mobning gør ved os på den lange bane?

Sammen med Åse Marie Hansen, der er professor på Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet og forsker i mobnings effekt på helbredet, har vi lavet en liste over, hvilke konsekvenser mobning, ifølge forskningen, kan have ind i voksenlivet.

1

Mobbeofre bliver trætte og udmattede

Når en person bliver mobbet i længere tid, bliver kroppen stresset, og det har store konsekvenser for helbredet, forklarer Åse Marie Hansen.

- Folk, der bliver mobbet, har et lavere kortisol-niveau om morgenen, når de står op. Mobning sætter nemlig ofrene i en kronisk stress-situation, som betyder, at kroppen nedsætter kortisolproduktionen, siger hun.

Kortisol har den funktion i vores krop, at den hjælper med at frigive sukker- og fedtstoffer til blodet, så vi får en masse energi nu og her. Hormonet er nemlig beregnet til at hjælpe os i farlige situationer, men kun i kort tid af gangen.

Hvis kroppen er stresset i længere tid, begynder den at sænke produktionen af kortisol. Det betyder, at kroppen har sværere ved at frigøre sukker og fedt til energi, og man bliver derfor træt og udmattet.

Og det er, hvad der sker med ofre for længerevarende mobning, forklarer Åse Marie Hansen, som selv har lavet flere studier af sammenhængen mellem mobning og kortisol.

Hendes forsøg viste, at folk der bliver mobbet har 25 procent mindre kortisol end dem, der ikke blev mobbet.

- Da vi lavede et af studierne, sagde en psykolog, jeg arbejdede sammen med, at mobbe-ofrene selv beskriver, hvordan de hele tiden er trætte og ikke kan overskue noget. Det harmonerer jo med det lave kortisolniveau, som vi kunne registrere, siger hun.

2

Mobbeofre sover dårligere om natten

Selvom ofre for mobning typisk bliver trætte og udmattede om dagen, sover de heller ikke godt om natten. Det viser en finsk undersøgelse, hvor forskerne havde indsamlet sovevanerne for mere end 7.000 finner på arbejdspladsen.

Og den dårlige søvn kan hænge sammen med kortisolniveauet. Kortisol er nemlig med til at regulere vores nattesøvn, forklarer Poul Jennum, der er professor på Københavns Universitet og forsker i søvn.

Dit kortisolniveau er faktisk på sit højeste i timerne lige før, du vågner. Hvis det ligger for lavt, kan det have indflydelse på kvaliteten af din søvn. Og det kan betyde, at du på sigt kommer til at lide af søvnunderskud.

Forskning i søvnmangel over længere tid viser desuden, at kortisolniveauet hos mennesker med søvnmangel er langsommere til at falde, når vi nærmer os sengetid. Og det er ikke godt, for her skal niveauet nemlig være på sit laveste. Ellers risikerer man at blive overvægtig - og forskning peger da også på, at mobbeofre oftere lider af overvægt, når de bliver voksne.

3

Ofre for mobning har flere psykiske lidelser

Det er ikke kun kroppen, der reagerer mange år efter, at et menneske er blevet mobbet. Mobning giver - ikke overraskende - også ar på psyken.

Forskning viser, at mobning giver større risiko for angst, depression og selvmord. Faktisk har mobbeofre 4,7 større risiko for at få angst end mennesker, der ikke er blevet mobbet. Når det kommer til depression er 3,4 gange så stor risiko, og når det kommer til selvmord er risikoen 1,6 gange så høj.

Og det er muligt, forklarer Åse Marie Hansen, at vi simpelthen lukker ned, når vi bliver mobbet.

- Der er lavet eksperimenter om social isolation. Hvis folk, der spiller bold med hinanden, og to pludselig udelukker en tredje, kan man se en apatisk reaktion fra den udelukkede. Personen bliver først vred og så apatisk, siger hun.

- Så måske er det en spil-død mekanisme. Ligesom urmennesket på savannen enten kan vælge at flygte fra løven eller spille død. Måske lukker systemet simpelthen ned. Men helt præcist hvorfor, ved vi simpelthen ikke, siger hun.

Forskning viser desuden, at mobningen kan resultere i posttraumatisk stress, ligesom soldater, der vender hjem fra krig med ar på psyken, lider af. Faktisk viser en norsk undersøgelse, at hele 57 procent af mobbeofre beskriver symptomer på PTSD.

4

Ofre for mobning har mere betændelse i kroppen

Hvis du bliver mobbet, reagerer din krop ved at producere mere af proteinet CRP, der suser rundt i blodet. Det viser en stor amerikansk undersøgelse, der har fulgt mere end 1.420 amerikanere i en periode på over 20 år, fra de var børn til de blev voksne.

Det er ikke sundt at have for store koncentrationer af proteinet i blodet gennem længere tid. CRP er nemlig kun beregnet til at bekæmpe infektioner på den korte bane. Og faktisk er niveauet af CRP højere selv mange år efter, du er blevet mobbet, viser undersøgelsen.

Konsekvenserne af det øgede CRP-niveau kan være mange og alvorlige. Hvor det amerikanske studie kun har målt på antallet af CRP-proteiner i kroppen, har norsk forskning kigget på sammenhængen mellem CRP og blodpropper - og jo højere niveau, desto større risiko for blodpropper.

Overraskende viser den amerikanske undersøgelse også, at de, der mobbede, faktisk har et lavere CRP-niveau end gennemsnittet. Det har altså en positiv effekt på dem, at de mobber. Det resultat går imod tidligere forskning som viser, at det at mobbe også har en negativ betydning for dit helbred.

5

Mobbeofre får mindre i løn

De personer, der er blevet mobbet i deres barndom, tjener mindre, end dem der ikke har været udsat for det. Det viser engelsk forskning.

Mobbeofre tjener hele 2,1 procent mindre end gennemsnitslønnen.

Og det kan muligvis hænge sammen med, at ofre for mobning er mere syge. Ifølge Åse Marie Hansen har mobbeofre nemlig langt mere sygefravær.

- Det er især, når det kommer til langtidssygefraværet, at mobbeofrene stikker ud. Personer, der er blevet udsat for mobning, har nemlig dobbelt så meget langtidssygefravær end dem, der går fri af mobningen, siger hun.

Forskeren bag den engelske undersøgelse peger også på, at et lavere uddannelsesniveau kan have indflydelse på lønnen. Mobbeofre har ifølge hans tal nemlig 18,5 procent mindre sandsynlighed for at have en lang videregående uddannelse.

Facebook
Twitter