Multiresistent svampe-infektion spreder sig: Kan skyldes klimaforandringer

På ti år har den potentielt dødelige svamp bredt sig til alle kontinenter undtagen Antarktis.

En prøve fra en amerikansk patient, som var inficeret med candida auris. I USA har der været mere end 600 tilfælde af den multiresistente svampeinfektion siden 2013. (© Cdc)

En multiresistent og i værste fald dødelig svampeinfektion har de sidste 10 år bredt sig til store dele af kloden.

Hvorfor infektionen pludselig er opstået og så hurtigt har spredt sig, har indtil videre stået hen i det uvisse, men nu mener amerikanske forskere fra Johns Hopkins University, at klimaforandringer kan være en del af årsagen.

Den stigende globale gennemsnitstemperatur kan nemlig have medført, at svampen har tilpasset sig varme i en sådan grad, at den nu kan angribe menneskekroppen, hvis høje temperatur ellers normalt er et glimrende værn mod svampeinfektioner.

Store udbrud i Spanien og England

Svampen, Candida auris, tilhører en slægt af velkendte svampearter (Candida), som lever naturligt på menneskekroppen. Men ligesom flere af sine artsfæller kan Candida auris medføre alvorlige infektioner - særligt hos mennesker, der i forvejen er svækkede.

Candida auris er nemlig multiresistent. Det betyder, at den er modstandsdygtig over for de fleste medicinske behandlingsmuligheder og dermed er svær at få bugt med, når den først har inficeret kroppen.

Svampen blev første gang isoleret i øregangen på en japansk patient i 2009, og siden har den indtaget samtlige kontinenter (undtagen Antarktis).

I Europa blev der ifølge Statens Serum Institut, SSI, påvist 620 tilfælde af infektion med Candida auris i årene 2013-2017.

I flere af tilfældene har der været langvarige infektionsudbrud på sygehuse. Blandt andet i Madrid, hvor mere end 200 patienter på en intensivafdeling blev ramt.

Nogle var raske bærere, som blot var koloniseret med svampen, mens andre var inficeret og dermed blev syge.

Også flere hospitaler i Storbritannien har stiftet bekendtskab med Candida auris-udbrud.

I april oplyste britiske myndigheder, at otte patienter, som var døde på forskellige hospitaler, havde været inficeret med svampen. Dog uden at den var listet som dødsårsag.

Danmark er indtil videre gået fri

Danmark har indtil videre været forskånet for Candida auris, men Statens Serum Institut er forberedt på, at det ikke nødvendigvis bliver ved at forholde sig sådan.

Andre arter af Candida-slægten rammer dog danske patienter, og nogle af dem har en dødelighed på op til 40 procent.

Frem til 2011 var der ifølge SSI en stor stigning i antallet af candida-infektioner hos særligt kritisk syge patienter.

Der er ikke længere en stigning, men Danmark har stadig den højeste forekomst af infektioner i Norden.

Candida-svampene er utrolig gode til at kamuflere sig, når de inficerer menneskekroppen. De koloniserer hud og slimhinder, og spreder sig hurtigt.

Et af de vigtigste våben mod svampene er hygiejne. Og netop det kan være årsagen til, at Danmark endnu ikke er blevet ramt.

Klimaforandringer er kun en tese

De er de færreste svampearter, der som Candida-svampene kan inficere mennesker.

Når de gør, er det som regel personer, hvis immunsystem i forvejen er svækket, som bliver syge.

Vores højere kropstemperatur er som regel nok til at holde svampe-infektioner fra døren, men de amerikanske forskere har fundet ud af, at Candida auris har en højere varmetolerance end mange andre svampearter, som minder om den.

Forskerne understreger dog, at klimaforandringernes indvirkning på Candida auris-indtoget er behæftet med stor usikkerhed.

Både fordi det er umuligt at påvise en direkte årsagssammenhæng og samtidig også fordi, at svampeinfektioner ofte ikke er anmeldelsespligtige.

Det gælder også i Danmark, hvor SSI dog anbefaler sygehusene at være opmærksomme på, at især patienter fra udlandet kan være bærere af Candida auris.

Forskningen fra Johns Hopkins University er udgivet i tidsskriftet mbio.