Mustafa forsker i kurdiske kvindekrigere: ‘De er kvinder, før de er kurdere'

Kampen for ligestilling fylder mere end den nationale kamp for kvindelige PKK-medlemmer.

(Foto: ASMAA WAGUIH © Scanpix)

Da Mustafa Topal er 23 år gammel, står han overfor at skulle træffe sit livs største beslutning.

Han er politisk aktiv kurder i Tyrkiet. Selvom hans aktiviteter er fredelige, anser den tyrkiske stat handlingerne som ulovlige, og derfor har de ham nu i kikkerten.

Skal han give afkald på sin identitet og droppe politik, eller skal han flygte ud af landet?

Det er en periode, hvor mange andre unge kurdere tager ud i bjergene i Irak og tilslutter sig Kurdistans Arbejderparti (PKK) som guerillakrigere.

Mustafa Topal vælger at flygte til Danmark.

Gennem sin ungdom ser han blandt andet flere af sine veninder tilslutte sig PKK. Det er ofte med døden til følge.

Det gør stort indtryk på ham, og de følelser forfølger ham i mange år, efter han selv har forladt Tyrkiet.

Derfor besøger Mustafa Topal i 2018 kurdiske kvindekrigere og skriver sin ph.d.-afhandling om dem.

Han vil undersøge kvindernes tanker om og bevæggrunde for at tilslutte sig PKK.

Kvindekrigere ses som smukke og trendy

Når Mustafa Topal undersøger emnet og dykker ned i den videnskabelige litteratur, synes han, at det er en ensidig fremstilling, der er af de kurdiske kvindekrigere.

- De kurdiske kvindekrigeres kamp bliver næsten gjort til noget 'fashion'. Det er de smukke kvinder, der kæmper mod de grimme mænd. Det har sexistiske undertoner, siger han.

- Men ud fra mit kendskab til organisationen ved jeg, at kvindernes kamp i PKK er anderledes end mændenes. Kvinderne har grundlæggende feministiske værdier og kvindefrigørende idealer, de kæmper for. De kæmper ikke blot for kurderne, men også for deres køn.

Må ikke sove samme sted to nætter i træk

Mustafa Topal er i Syrien og Irak to gange i forbindelse med sin ph.d.-afhandling, hvor han i alt taler med cirka 30 kvindekrigere fra PKK.

De er mellem 20 og 49 år.

- De ofrer alle deres liv til den nationale kamp. De må ikke have romantiske forhold, gifte sig eller få børn. Når du først er en del af bevægelsen, er forventningen, at du ikke melder dig ud igen, siger Mustafa Topal.

Han er i Irak i ti dage, men han må ikke bo med kvinderne, fordi han er en mand. I stedet bor han i en hytte med et mandligt PKK-medlem.

- PKK-krigerne bliver overvåget med droner, så de kan ikke bo i telte eller hytter. Derfor bor de i stedet i underjordiske huler, fortæller Mustafa Topal.

Men kvinderne kan ikke finde sig godt til rette i hulerne. Krigerne sover nemlig aldrig det samme sted to nætter i træk.

- Kvinderne er hele tiden på benene om natten, hvor de går mange kilometer med alt, de ejer, på deres ryg. De hviler sig om dagen og træner, lægger planer og skifter lokation om natten, siger han.

Kvinde først, herefter kurder

På sine rejser bliver Mustafa Topal meget klogere på, hvorfor kvinder helt ned til 20 år vælger at tilslutte sig PKK's væbnede kampe.

De kæmper mod mere end den tyrkiske stat. De kæmper også mod deres egne mænd.

- En holdning, jeg ofte møder, er, at de er kvinder, før de er kurdere. Jeg blev overrasket over, at kampen mod de mandsdominerede holdninger fylder mere end den nationale kamp. De kæmper for deres køn i Tyrkiet, både for tyrkiske kvinder og kurdiske kvinder, siger han.

Kvinderne fortæller, at kampen er nødvendig for dem, fordi de lever i undertrykkelse på to forskellige måder.

- De siger ‘jeg er undertrykt som kurder, men derudover bliver jeg også undertrykt som kvinde’, fortæller Mustafa Topal.

- Kvinderne beretter om, at de er undertrykte af den tyrkiske stat, men også af deres mænd, fædre og storebrødre derhjemme.

Kønnene kæmper ikke for det samme

I forbindelse med sin ph.d.-afhandling, taler Mustafa Topal også med mandlige guerillakrigere fra PKK.

Deres motivation for at tilslutte sig PKK er meget lige til.

- Overordnet er svaret, at de deltager, fordi de er mænd, og skal bidrage til nationens befrielse, siger han.

Også i Europa er der støttere af PKK. Her ses en kvinde i Belgien holde PKKs flag til en demonstration mod Tyrkiets præsident Erdogan i 2017. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Men for kvinderne er den væbnede kamp for PKK også en mulighed for, at de kan prøve deres kroppe, psyke og køn af.

- De kæmper for nye kønspositioner og nye handlemuligheder for kvinder og kurdere i samfundet, men de vil også ændre deres eget liv, fortæller han.

- De vil have et nyt kendskab til dem selv. De er vant til at være det svage køn, der intet kan og intet ved. Men i kampen kan de få en ny identitet. Min undersøgelse viser, at det også er en kamp for at styrke dem selv, deres ambitioner og deres psyke.

Kun fremtidsdrømme for fællesskabet

De kurdiske kvindekrigere kæmper for kurdere, kvinder og dem selv. Men de kommer formentligt aldrig til at se ændringerne i samfundet ført ud i livet.

Det er de indforståede med. Kvinderne forventer ikke, at kampen snart slutter, og at de kan vende tilbage til et samfund, der ser kurdere og kvinder på en ny måde.

Det fortæller Mustafa Topal, der spurgte kvinderne om, hvad der skulle ske, når ‘revolutionen var ovre’.

- Det tænkte de slet ikke på. De tænkte på fællesskabet og deres kamp nu. Hvad der ligger ude i fremtiden, bekymrer de sig ikke om, siger han.

- De ved, at en kamp som deres vil kræve ofre, før der sker en ændring. Den ændring kan tage mange år. Kvinderne er indforståede med, at de må være disse ofre.

Du kan høre Mustafa Topal fortælle mere om sin ph.d.-afhandling i Ph.d.-cup, der vises den 30. april 2021 på DR2 og DRTV klokken 21.30.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk