Sundhedsfænomenet longevity har med sit løfte om et længere liv og til tider rigide kostråd fået meget omtale i mediedanmark.

Også lidt for meget, hvis man spørger de danske fødevaremyndigheder.

Indtil videre er der ikke evidens for, at kostretningen, hvor man faster to tredjedele af døgnet, skulle gøre underværker for kroppen.

- Vi har hverken belæg for, at det skulle være særlig problematisk eller særligt sundhedsfremmende at faste et vist antal timer hver dag, siger Anne Pøhl Enevoldsen, der er chef for Fødevarestyrelsens Enhed for Bæredygtig Mad og Sundhed.

Longevity er bygget op om anbefalinger inden for blandt andet kost, søvn og motion.

Når det kommer til kosten, er det vigtigste ikke, hvad man spiser, men hvornår.

Tilhængere af denne madmæssige trosretning plæderer for, at man skal give kroppen en pause fra mad ved at faste 16 sammenhængende timer i døgnet. For eksempel ved at springe morgenmaden over og kun spise mellem klokken 12 og klokken 20.

Mellemleder-kuren

Det er især tv-personlighed Emil Thorups fire måneders eksperiment med at nedbringe sin biologiske alder, som har været med til at give fænomenet massiv opmærksomhed.

- Du kan ikke møde en mellemleder, der ikke er på det der fastetrip. Alle faster, siger journalist Kristoffer Eriksen i sidste uges episode af podcasten 'Det, vi taler om'.

Emil Thorup fortæller til Berlingske, at han i en periode er gået "all in" på at optimere søvn, motion og ikke mindst kosten.

Menuen står blandt andet på: Et dagligt indtag af 50 kosttilskud. Periodisk faste og nul sukker og kulhydrat. Han har skåret frugt, bælgfrugter og en del grøntsager ud af sin personlige kostpyramide.

Tilbage står fisk, bestemt fedt fra olivenolie, avocadoolie og nødder og enkelte grøntsager, siger Thorup til Berlingske.

Det lykkedes Emil Thorup at sænke sin biologiske alder med 1,6 år i løbet af perioden.

Selvom fastekuren er "super interessant" som anti-aldrings-middel, og der er lavet forsøg med blandt andet mus og aber, er der ikke noget videnskabeligt belæg for, at det virker hos mennesker - det er vigtigt at holde fast i, siger professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen, der er leder af Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.

- Jeg kunne sagtens finde på selv at gøre det, men det er ikke bevist, at det øger livslængden hos mennesker, siger professoren, som også har skrevet bogen 'Yngre med årene'.

Sundere befolkning

Mange danskere kunne godt trænge til at leve lidt sundere.

Vi lever kortere, end lande vi normalt sammenligner os med, og data fra Europa-Kommissionen fra 2021 viser, at danske kvinder kan se frem til færrest "raske år", det vil sige år uden sygdomssvækkelse, af alle kvinder i hele Europa.

- Helt overordnet er det som regel positivt, at vi som befolkning begynder at kære os om at bevæge os, sove mere og spise sundere, siger Fødevarestyrelsens Anne Pøhl Enevoldsen.

Men man kan komme langt med de officielle kostråd og de generelle anbefalinger om at få sovet nok, få motioneret, spise varieret, ikke ryge og drikke for meget, omend de kommer i en mindre sexet indpakning, mener hun.

- Vores kostråd er nok lidt kedelige, de er ikke pakket ind i lækkert salgspapir. Til gengæld bygger det på solid evidens.

- Men det er ikke helt så catchy, vel, spørger Anne Pøhl Enevoldsen.

Nej, og I lover heller ikke at nedbringe min biologiske alder.

- Vi lover, at kostrådene har en sundhedsfremmende og forebyggende effekt. Det er der belæg for.

Løftet om et længere liv er appellerende. I skrivende stund ligger bogen '7 veje til et langt liv' nummer to på bestsellerlisten hos Saxo.

Et otte timers spisevindue

Det var en travl hverdag, som fik Rasmus Houlind til at omlægge sin livsstil i bedste longevity-ånd. Med tre mindre børn og et arbejdsliv inden for digital markedsføring var der meget at se til, og han trængte til at gøre noget andet.

Han tog fat i nogle af de bedstsælgende longevity-bøger på markedet i håb om at få det bedre og holde sig frisk længere.

Først kastede han sig over periodisk faste, hvor han holder en spisepause på 16 timer hvert døgn. Han fortæller, at det vigtigste kostprincip inden for longevity er, hvornår du spiser.

- Så får du denne her longevity-effekt, siger han.

Rasmus Houlind er siden blevet økonomisk involveret i longevity. Han er medinvestor i en longevity-klinik i København og er med til at forhandle nogle af de kosttilskud, som longevity-fortalere anbefaler.

Bandlyste fødevaregrupper

Når man så spiser, er der nogle retningslinjer. Det er en god idé så vidt muligt at styre uden om korn, brød og stivelse, siger Rasmus Houlind.

På det, han kalder en god dag, starter han dagen med et stort glas vand, en kop kaffe og kosttilskud. Måske også en løbetur på tom mave.

Han spiser dagens første måltid til frokost på arbejdet, hvor han undgår brød, stivelse, og frugt, men tager for sig af nødder, olie, kød, friske grøntsager og protein.

Hvis sulten bliver for stor inden aftensmad, forsøger Rasmus Houlind at snacke friske grøntsager som cherrytomater og gulerødder.

Ved 18.30-tiden er der aftensmad, som typisk består af samme komponenter som ved frokosten. Derefter er spisevinduet igen lukket indtil frokosten næste dag.

- Nu lyder det, som om jeg er hellig. Det er jeg ikke. Jeg kan sagtens falde i, og der kan sagtens komme et lille glas vin indenbords.

Kan det ikke blive lidt plagsomt at leve så restriktivt?

- Jeg føler ikke, det er specielt restriktivt. Hvis jeg er ovre hos en ven onsdag aften, og jeg bliver budt på pizza, så spiser jeg da det. Der er ikke grund til at være fanatisk.

Fødevarestyrelsen er generelt skeptisk over for hypede madtrends, fordi de ofte bygger på for spinkelt et videnskabeligt grundlag og har det med at udråbe hele fødevaregrupper som "usunde".

- Vi har ikke set noget belæg for, at kulhydrater skulle have en skadelig virkning. Vi bygger vores anbefalinger på De Nordiske Næringsstofanbefalinger, og der peger man stadigvæk på, at kulhydrater med fordel kan udgøre en meget stor del af vores energiindtag, siger Anne Pøhl Enevoldsen.

Fødevarestyrelsens skepsis er dog ikke noget, der rykker ved Rasmus Houlinds diæt.

Hvordan ved du, at det skulle være sundt at leve på denne måde?

- Fra at læse bøger om det, for eksempel 'Lifespan', 'Young Forever' og 'Outlive: The Science and Art of Longevity', siger Rasmus Houlind.

- Jeg er bare lægmand, der er begyndt at gøre det, som virker for mig. Jeg kan ikke forsvare det ud fra et videnskabeligt synspunkt. Jeg har læst utrolig meget om det og bruger det, siger Rasmus Houlind, da han indser, at han er ved at komme for sent til sin frokostaftale med Emil Thorup på en københavnsk fiskerestaurant og må slutte interviewet.

På Center for Sund Aldring på Københavns Universitet forsker læge Morten Scheibye-Knudsen i, hvordan vi kan udskyde sygdom, alderdom og død. I Genstart fortæller han om sin forskning - og alt dét, vi selv kan gøre for at få flere gode år.