Mystisk mumie overrasker: Oldtids-kriger viser sig at være kvinde

Pigen tilhørte et folk, der har inspireret til græske myter om kvindekrigere.

Skytherne har muligvis været inspiration til de græske myter om amazonerne, der blev beskrevet af oldgræske forfattere og gengivet i kunsten. Her ses en amazonkriger med skjold og sværd. (Foto: Bibi Saint-Pol © Wikipedia Commons)

Da russiske arkæologer i 1988 fandt en mumie i en grav fyldt med våben, var de ikke i tvivl.

Personen måtte være en afdød kriger, og derfor måtte det være en mand.

Men der tog forskerne fejl.

Nu har DNA-analyser af mumien vist, at personen faktisk er en kvinde. En meget ung kvinde endda, som ikke har været ældre end 13 år, da hun døde.

Kvinden døde for omkring 2.600 år siden og har tilhørt det rige nomade-folk, skytherne.

De levede på stepperne fra Ungarn i vest til Mongoliet i øst cirka 700-200 år før Kristi fødsel.

- Ved at lave DNA-analyser, har man fundet ud af, at der er mange flere kvinde-grave med våben, end man troede. I nogle områder er det helt op til 25-30 procent af gravene med våben, hvor det er kvinder, som ligger begravet, fortæller Helene Blinkenberg Hastrup, der er ekstern lektor ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.

Skytherne var særligt kendte for deres evner i krig og på hesteryg. Og skyther-kvinderne har måske været inspiration til myten om amazonerne, der er krigerkvinderne fra græsk mytologi.

Kvinderne deltog i krig

Pigen blev fundet i den russiske republik Tyva, der grænser op til Mongoliet. Hun var begravet i en kiste med et låg, der sluttede tæt.

Det har betydet, at luften har haft svært ved at komme ned i kisten, og derfor var dele af pigen mumificeret.

Faktisk var hun så velbevaret, at forskerne, der fandt hende i 1988, beskrev, at de kunne se en vorte på hendes ansigt.

I graven fandt forskerne forskellige slags våben - blandt andet bue og pil.

Selvom Helene Blinkenberg Hastrup understreger, at man ikke kan være sikker på, om våbnene har været brugt af kvinden selv, tyder meget på, at de skythiske kvinder deltog i krig.

- Skytherne har været fænomenale bueskyttere, og det er nok her, at kvinderne har gjort sig gældende også, siger hun.

Dygtige ryttere

Ifølge Helene Blinkenberg Hastrup brugte skytherne af og til gift på deres pile, som de kunne affyre mellem 20-30 af i minuttet.

- De brugte en bestemt slags bue, som man ikke behøvede være enormt stærk for at trække op. Sådan en bue kan kvinder også sagtens skyde med, siger hun.

Desuden var skytherne kendt for deres evner til at bruge heste. Kvinderne har højst sandsynligt været lige så stærke ryttere som mændene.

- Skytherne trænede blandt andet deres heste til at knæle, så man hurtigt kunne komme op igen. Det var før, man opfandt stigbøjlen, forklarer Helene Blinkenberg Hastrup.

- Det er formentligt én af de ting, som har gjort dem overlegne i kamp. For hvis du først er faldet af hesten i et rytterslag, er du på den.

Virkelighedens amazoner

Skytherne havde ikke selv en tradition for at skrive ting ned. Derfor ved vi kun noget om dem fra arkæologiske fund og fra de gamle grækere, som skrev en del om dem.

Faktisk mener forskerne, at skytherne har været inspiration til amazonerne, der var ét af grækernes mytologiske folk.

- Personligt føler jeg mig helt overbevist om, at de skythiske kvinder har været inspiration til historierne om amazonerne, siger Helene Blinkenberg Hastrup.

De fleste kender nok amazonerne bedst fra tegneserien og filmene om Wonder Woman.

I grækernes verden var amazonerne et folk, der bestod af drabelige krigerkvinder.

- Det er klart, at der aldrig har eksisteret et folkefærd, som kun bestod af kvinder. Men det er en myte, der er inspireret af skytherne, som på et tidspunkt har fået sit eget liv og er blevet til historien om amazonerne, siger Helene Blinkenberg Hastrup.

Hash og hestemælk

Forskerne, som har kortlagt den døde skyther-piges DNA, ønsker nu at lave flere undersøgelser.

Og der er god grund til at undersøge skytherne nærmere. Nomade-folket var nemlig ikke bare et folk, der var gode i krig. De var også interessante på mange andre måder.

Ligesom nutidens mongoler gør, malkede skytherne deres heste. Mælken gærede de til en drik, som blev alkoholisk.

Men det var ikke den eneste måde, de morede sig.

- De brugte formentligt hash. I hvert fald var de kendt for at have svedhytter, hvor de blev i meget interessant humør af forskellige dampe, fortæller Helene Blinkenberg Hastrup.

Øverst på forskernes ønskeliste står nu at få lov til at lave en CT-scanning af pigen.

Selvom den nok ikke kan vise, om teenage-pigen allerede var begyndt at bruge hash og drikke sig fuld i gæret heste-mælk, kan den måske give svaret på, hvordan hun døde.

Facebook
Twitter