Næsten halvdelen af danskerne sover dårligt: Anita går til søvn-psykolog

I fire år har Anita Knudsen haft søvnproblemer uden at vide hvorfor, men nu hjælper en søvnpsykolog hende tilbage til drømmeland.

Kvinder har oftere søvnproblemer end mænd. 42-årige Anita Knudsen har i flere perioder siden 2015 sovet rigtig dårligt. (© PRIVATFOTO)

Irriteret og træt. Minus overskud. Simple ting og arbejdsopgaver, der ryger hen over hovedet. Ingen appetit. Hjertebanken. Kvalme. Og en familie, der lister lidt på tæerne for at skåne mor.

- Det lyder som en kliché, men man bliver simpelthen bare en dårligere udgave af sig selv, siger Anita Knudsen.

Den 42-årige kvinde fra Hornslet nord for Aarhus er én af mange danskere, der lider under søvnproblemer. Hun har døjet med problemerne i perioder siden 2015, men for tre uger siden tog hun en beslutning.

- Efter en god periode begyndte jeg at sove dårligt igen. Jeg fik maks 2-4 timers søvn, og jeg kunne mærke, at det bare eskalerede, siger Anita Knudsen.

Hun begyndte derfor hos en psykolog, der har speciale i søvn.

Nogle kæmper i årevis

Søvn-psykologen hedder Peter Askou Jakobsen, og på hans klinik i Viborg kommer voksne i alle aldre for at få hjælp til deres natlige strabadser.

- Nogle af dem har haft søvnproblemer i nogle få uger. Andre har haft dem i flere år. Jeg har oplevet mennesker, der har kæmpet med det her i 20-30 år, siger Peter Askou Jakobsen.

For Anita Knudsen opstod problemerne, efter hun havde fået sin datter i 2014. Den lille pige sov meget dårligt det første år, så det gjorde Anita naturligvis også.

Men da datteren begyndte at overgive sig til en mere normal søvn-rytme, fortsatte Anita med at sove dårligt. Også selvom hendes mand tog datteren, når hun vågnede.

- Det gik bedre i lange perioder, men den dårlige søvn vendte hele tiden tilbage, og nogle dage gik jeg på arbejde helt uden at have sovet, fortæller Anita Knudsen.

Drop de gode råd - og giv søvnen plads

I de dårlige perioder prøvede hun alle de gode råd, hun kunne komme i nærheden af: Naturmidler, yoga, stå op og spise, læse i en bog og så videre. Inden hun opsøgte Peter Askou Jakobsen, gik hun også til lægen og fik en recept på sovepiller.

- Jeg tog dem et par dage, hvor jeg også sov udmærket, men jeg blev så sløv, siger Anita Knudsen.

Fra 2013 til 2017 har der været en markant stigning i danskere, der lider under manglende søvn. I nogle tilfælde skyldes problemerne psykiske lidelser som stress og depression. I andre tilfælde kan det skyldes kroniske, fysiske lidelser eller smerter.

Vores brug af stimulanser - fra kaffe til smartphone-skærm - kan måske også spille ind, men nogle gange er der ikke nogen speciel årsag. Sådan var det i Anita Knudsens tilfælde.

Og sådan er det også i mange andre tilfælde, siger Peter Askou Jakobsen:

- En del af os danskere ville kunne sove bedre, hvis vi gav søvnen plads.

Sengen er en kampplads

For Anita Knudsen har sengen de senere år været lidt af en kampplads. Når hun ikke har kunnet sove, har hun ligget og vredet sig rundt i timevis.

- Og tankerne har bare kørt: Åh, nej nu kan jeg ikke sove igen. Åh nej, det er dårligt for mit helbred. Det er skidt for min familie, siger hun.

Ifølge Peter Askou Jakobsen er søvnproblemerne selvforstærkende. Du kender det sikkert, når du selv har haft problemer med at sove. Du ligger der og tænker på, hvor forfærdelig dagen i morgen bliver, hvis ikke du får sovet. Og så bliver søvnen endnu sværere at komme i nærheden af.

Mindre sengetid giver bedre søvn

Det første, Peter Askou Jakobsen gør, når en ny patient kommer til ham, er at fjerne ansvaret fra patienten.

- Jeg siger: Nu tager jeg og behandlingen ansvaret for din søvn. På den måde kan han eller hun bruge sin energi på at koncentrere sig om redskaberne, siger Peter Askou Jakobsen.

Derefter tager han fat i sit redskab nummer et: Søvnrestriktion.

- Hvis du normalt sover fem timer, må du kun ligge i din seng fem timer - plus en halv time til at falde i søvn. Og du skal ligge der i samme tidsrum hver dag. Uanset hvor træt du er tidligere på aftenen. Og uanset om det er hverdag eller weekend, siger Peter Askou Jakobsen.

Det skal desuden foregå uden mobil, tv, bog eller andre opmærksomhedskrævende tingester. Altså bortset fra partneren. Sex er tilladt.

Den gode søvn er vendt tilbage

Anita Knudsen har kørt med søvnrestriktion i et par uger. Hver dag skal hun gå i seng kl. 22.30 og stå op kl. 5.30. Nogle dage har hun haft aftenvagt og er gået senere i seng. Men vækkeuret ringer stadig kl. 5.30.

Hvis hun vågner og ligger mere end et kvarter, skal hun gå ned i stuen og først vende tilbage til sengen, når hun er rigtig, rigtig træt.

Indtil videre har det være hårdt. Især når trangen til at sove kommer snigende om eftermiddagen eller først på aftenen. Men Anita Knudsen har overholdt restriktionerne.

- Og det sidste to dage har jeg sovet godt. Jeg har fået lidt over seks timer. Endda uden bekymringer om søvn, siger hun.

Gode råd om søvn

  1. 1

    Glem myterne. Alle har ikke brug for otte timers søvn. Nogle klarer sig med seks. Det gennemsnitlige søvnbehov for en voksen ligger på omkring 7,5 time hver nat. Og bare rolig: Du bliver ikke syg af at sove dårligt i en kortere periode. Kroppen er eminent til at genstarte sig selv. Problemerne opstår, hvis du sover dårligt i måneds- eller årevis, fordi det øger risikoen for at udvikle kroniske sygdomme.

  2. 2

    Stå op og gå i seng på regelmæssige tidspunkter. Så vender du din krop til at føle sig træt på samme tid.

  3. 3

    Gå kun i seng, hvis du er søvnig - og forlad sengen igen, hvis du ikke kan falde i søvn.

  4. 4

    Du må gerne dyrke sex i sengen, men det kan være en god idé at undgå al anden underholdningen. Så ingen sociale medier eller fjernsynskiggeri i sengen.

  5. 5

    Fysisk aktivitet i løbet af dagen er med til at gøre dig mere træt om aftenen.

Se flere råd her og husk, at hvis du sover som en koala (google selv), er der ingen grund til at lave om på noget som helst.

Facebook
Twitter