Natteravn eller morgen-mus? De fleste af os er hverken A- eller B-menneske

Alligevel kan skift til vintertid påvirke dig.

Hvis du oplever problemer med døgnrytmen, når vi i nat sætter uret en time tilbage, er du ikke den eneste. Vintertid kan nemlig lave rod med det indre ur. (Foto: Damir Spanic © Unsplash)

Nogle hopper ud af sengen, når uret ringer klokken 5.30 om morgenen.

Andre trykker ‘snooze’ og vender sig om for at tage et par timer mere - før de overhovedet overvejer at stå op.

Hvem er du af ovenstående? Er du A- eller B-menneske?

Med stor sandsynlighed ingen af dem.

Det forklarer Martin Fredensborg Rath, der er professor i neurobiologi på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet. Her forsker han i døgnrytmer.

- Der findes A-mennesker og B-mennesker, men det er ekstremerne. Når man deler mennesker op i to søvn-kategorier på den måde, er det en kunstig opdeling. De fleste af os ligger midt mellem de to ekstremer, siger han.

Om du har nemt ved at gå tidligt i seng eller gerne sover op ad formiddagen, så er en ting helt sikkert - du kan blive påvirket af, at vi i nat skal sætte uret en time tilbage.

Vintertid er standarden

Når vi natten til søndag klokken 3 stiller uret en time tilbage, skyldes det, at vi går over til vintertid.

Og vintertid er faktisk den naturlige indstilling på vores breddegrader.

- Vintertid er standard-tiden. Solen står højest på himlen, når klokken er 12, når vi har vintertid. Her følger uret altså døgnets naturlige cyklus mest, siger Martin Fredensborg Rath.

Han forklarer, at vi begyndte at stille urene frem og tilbage afhængig af årstiden under industrialiseringen i starten af 1900-tallet.

- Man havde en forventning om, at vi så kunne spare på elektriciteten. Når vi havde flere timer med lys fra solen, var vi ikke så afhængige af at tænde for lyset derhjemme. Derfor indførte man sommertid, siger han.

Overgangene mellem sommer og vintertid gør, at vi kortvarigt kan opleve at være udmattede, fordi døgnets timer rykkes.

Når der ændres på døgnets timer, kommer du nemlig ud af en naturlig rytme - og det påvirker din krop på flere måder.

Dyr og mennesker har samme system

Når vi taler om vores døgnrytme, er der tre parametre, der er afgørende: Det indre ur, lysrytme og social rytme.

Vi er nemlig alle udstyret med det samme system over, hvor langt et døgn er. Det sidder nederst i forhjernen - lige der, hvor synsnerverne fra øjnene rammer hjernen.

Her sidder en samling af nerveceller, der kaldes for hjernens indre ur.

- Vores indre ur er indstillet til at lave en rytme i kroppen på 24 timer. Nervecellerne signalerer til hjernen og dine organer, hvornår på døgnet det er, siger Martin Fredensborg Rath og fortsætter:

- De signaler, nervecellerne sender, har en betydning for din søvnrytme, den forskel, der er i kropstemperatur hen over døgnet og betydning for signalstofferne, der sendes ud i din krop.

Martin Fredensborg Rath forklarer, at alle dyr har en form for indre ur.

Det hjælper eksempelvis fugle, så de ved, hvornår det er bedst på dagen at lande på græsset og snuppe en orm. På den måde kan fuglen optimere sin adfærd ved at vide, hvilken tid på døgnet det er.

- Det indre urs mekanik blev først fundet hos bananfluer. Her så man, at hvis der opstår fejl eller mutationer i særlige gener, såkaldte klokkegener, kan det ændre det indre ur. Så er døgnrytmen i stedet på for eksempel 19 timer eller 29 timer, sige han.

Små ændringer i disse gener, mener man, er grunden til, at nogle mennesker er A- eller B-mennesker.

Langt de fleste ligger dog i midten.

Lys kan lave koks i dit system

Den lille samling af nerveceller, der ellers styrer din døgnrytme med jernhånd, kan blive påvirket udefra - af lys.

- Den måde, vi opfatter et døgn, er gennem ændringer i lyset i forhold til, hvornår solen står op og går ned. Hvis du udsættes for lys - eksempelvis fra din smartphone - på andre tidspunkter, kan det gå ind og påvirke din døgnrytme, siger Martin Fredensborg Rath.

Så selvom dit indre ur har en rytme, indstilles det efter det lys, som du omgives med.

- Det er denne funktion, vi ser ved jetlag også. Rejser du fra København til New York, er der seks timers tidsforskel, og her vil de fleste få jetlag, fordi det indre ur ikke fungerer synkront med den lysrytme, som kroppen udsættes for, siger han.

Selv uden jetlag kan din døgnrytme give et problem. Det problem opstår, når social rytme også bliver kastet ind i ligningen.

Verden er ikke tilpasset din rytme

Hvis din indre ur er lidt skævt, men du får det tilpasset med din lysrytme, er der intet problem - medmindre du skal passe et arbejde, din skole eller handle ind. Så kan du nemlig ikke bare sove, når det passer dig.

Det kaldes social rytme, når den måde, som samfundet er indrettet på, betyder noget for din døgnrytme.

- Der er forskellige tidszoner i verden for at styre samfundet og folks adfærd. Tidszonerne er lavet ud fra forventningen om, hvad vi skal lave på bestemte tidspunkter - eksempelvis gå i skole, siger Martin Fredensborg Rath og fortsætter:

- Men den sociale rytme stemmer ikke altid overens med lysrytmen og det indre ur.

Social rytme rammer især én del af befolkningen: Teenagere.

Teenagere har socialt jetlag

Når du bliver teenager omkring 13-14 år, er det ikke kun din krop, hud og humør, der kan ændre sig. Også dit indre ur kan blive påvirket.

- Nogle teenagere rykker sig hen imod at være et ekstremt b-menneske. De er natugler i nogle år, men vender så tilbage til et mere almindeligt indre ur, når de er i starten af 20’erne, siger Martin Fredensborg Rath.

Han kan ikke svare præcist på, hvorfor der sker sådan en ændring i teenageårene. Men han ved, at den sociale rytme kan presse teenagerne.

- Når du skal passe din skolegang eller en læreplads, så kan det være ekstra hårdt for en teenager at komme tidligt op. Det strider mod deres indre ur, og her kan de unge mennesker komme ind i et socialt jetlag, siger han og fortsætter:

- Det kan være en lignende følelse, som andre får, når vi går fra sommertid til vintertid - det indre ur fortsætter som før, men den sociale rytme ændrer sig.

Facebook
Twitter