Nazister var skyld i kæmpe medicinskandale længe efter krigens afslutning

Skandalen var medvirkende til, at vi i en årrække stort set ikke testede medicin på kvinder.

Under 2. Verdenskrig opdagede nazisten og kemikeren Otto Ambros stoffet 'thalidomid'. Stoffet testede han af på fanger i koncentrationslejrene, og han opdagede, at det havde slemme bivirkninger. Alligevel var han med til at lancere som lægemiddel i 1957. Og det førte til den største medicinal-skandale i europæisk historie. (© United States Holocaust Memorial Museum)

Det lyder som starten på en halvdårlig spændingsroman, men historien er rent faktisk sand.

I 1957 sendte det tyske firma Chemie Grünenthal et nyt lægemiddel på markedet, der kunne fjerne graviditetskvalme og hovedpine.

'Neosedyn' hed lægemidlet i Danmark, og det indeholdt stoffet thalidomid.

For gravide kvinder var det et lægemiddel sendt fra himlen. Det var meget effektivt til at fjerne deres kvalme, træthed og hovedpine.

Men det skulle vise sig, at det nok nærmere var et lægemiddel sendt fra helvede.

Mange af de kvinder, der fik lægemidlet, fødte nemlig misdannede børn. Børn, der manglede arme, ben eller endda øjne eller ører. Og flere kvinder fik også permanente nerveskader af præparatet.

I alt blev omkring 10.000 børn født med misdannelser på verdensplan - hvoraf en fjerdedel døde allerede ved fødslen. Første efter fem år på markedet blevet lægemidlet igen fjernet fra hylderne.

Under hele skandalen forsøgte Chemie Grünenthal at holde så mange informationer tilbage som muligt. Noget, flere af dets højtstående medarbejdere var eksperter i, da de efter krigen havde forsøgt at skjule de krigsforbrydelser, de havde begået.

Stof opdaget i koncentrationslejrene

Under 2. verdenskrig blev der i de tyske koncentrationslejre lavet mange medicinske forsøg - især på de jødiske fanger.

Her havde de nazistiske videnskabsmænd masser af forsøgspersoner, de kunne bruge til forsøg, som ellers ville være fuldstændigt udelukket at lave af etiske årsager.

Mere end 10.000 børn i store dele af verden blev født med misdannelser. Det var særligt arme og ben, det gik ud over. Her er fire børn, der er født med forkortede arme. Et fænomen, man også kaldte for "sæl-lemmer". (© Luciana Christiante / Flickr)

En af dem, der var med til at lave den slags forsøg, var Otto Ambros. Han arbejdede for IG Farben, som var en sammenslutning af tyske kemi- og medicinalfirmaer. En sammenslutning, der arbejdede tæt sammen med nazisterne.

Otto Ambros havde været med til at udvikle nervegiften sarin, som nazisterne ville bruge til krigsførsel. Men før de kunne det, havde de brug for en modgift, hvis nu deres egne soldater uheldigvis blev ramt.

I arbejdet med at finde den rette modgift mod saringas, opdagede han stoffet thalidomid. Otto Ambros testede stoffet på fanger i koncentrationslejrene - og i Bergen-Belsen-lejren blev børn født med de samme misdannelser, som der senere blev opdaget, da lægemidlet kom på markedet i 1950'erne.

Otto Ambros har altså højst sandsynligt godt vidst, at stoffet havde netop de bivirkninger. Det vurderede dr. Martin Johnson, der tidligere var direktør for Thalidomid-foreningen i England, og som har skrevet en bog om emnet, til Daily Mail for nogle år siden.

Blev dømt for krigsforbrydelser

I 1948 blev Otto Ambros dømt for massemord og slaveri ved Nürnberg-processen, hvor en række af de mest fremtrædende nazister blev stillet for en domstol.

Han fik en fængselsstraf på otte år, men blev allerede løsladt efter fire år, da han sad inde med en masse viden, som amerikanerne kunne bruge. Som tak for løsladelsen hjalp han amerikanske virksomheder som W. R. Grace and Company og Dow Chemical - og også den amerikanske hærs kemiske tropper fik glæde af ham.

I 1956 blev han så ansat af Chemie Grünenthal, hvor han præsenterede sin opfindelse - 'thalidomid'.

Samme år blev det første 'thalidomid-barn' født i Tyskland. Det var en af virksomhedens egne medarbejdere, der fødte en søn uden ører. Hun havde nemlig prøvet stoffet for at komme af med sin morgenkvalme.

Alligevel blev lægemidlet året efter sendt på gaden med en lovning om, at det på ingen måde var skadeligt for gravide.

Skandalen begyndte at rulle

I 1959 begyndte historier om, at stoffet var giftigt, at dukke op i medierne. Der var flere artikler om kvinder, der fik nerveskader af stoffet - og i 1961 kunne en australsk læge vise en forbindelse mellem thalidomid og misdannelser hos børn.

Men fordi Chemie Grünenthal i flere år forsøgte at lægge låg på skandalen ved at tilbageholde information, bestikke læger og presse medicinske tidsskrifter, gik der årevis, før lægemidlet endelig blev trukket tilbage.

I Danmark trak Sundhedsstyrelsen medicinen af markedet i december 1961. Af frygt for at skabe panik i befolkningen, gik myndighederne stille med dørene, så kun lægerne blev underrettet.

Det var først, da Ugeskrift for læger tre måneder senere sendte en advarsel ud om thalidomid, at befolkningen fik mulighed for at opdage faren ved medicinen.

Men da var det for sent, da flere kvinder allerede havde medicin stående hjemme i medicinskabet.

Sangerinden Birthe Wilke blev billedet på thalidomid-skandalen i Danmark. Hun tog medicinen, mens hun var gravid uden at ane uråd og fødte en søn med misdannelser. Hun fik desuden selv nervebetændelse af medicinen. Birthe Wilke var meget åben om tragedien og lukkede pressen ind. (© Mydtskov)

Grand Prix-stjerne får misdannet barn

I marts 1962 var Birthe Wilke, der sammen med Gustav Winckler især var kendt for at have fået en tredjeplads første gang Danmark deltog ved det Internationale Melodi Grand Prix, gravid.

Hun led af morgenkvalme, og stående i skabet havde hun thalidomid, som hun tog. Da hun i 1963 fødte sin søn, havde han nærmest ingen arme.

Birthe Wilke og hendes søn blev billedet på thalidomid-skandalen i Danmark, fordi hun var meget åben om sin tragedie.

Sønnen var ikke den eneste, der blev mærket for livet af pillerne. Birthe Wilke fik en nervebetændelse, som hun har levet med lige siden.

Efter skandalen trak hun sig tilbage fra rampelyset.

I alt blev der født omkring 20 thalidomid-børn i Danmark. Langt værre gik det i Sverige og Tyskland, hvor henholdsvis 150 og 8000 børn blev født med misdannelser.

Skandale førte til streng regulering

Skandalen førte til, at man i Danmark - og det meste Europa - pålagde lægerne, at de skulle indberette bivirkninger fra den medicin, de udskrev.

Og det førte til, at lægemiddelmyndighederne etablerede strikse systemer og procedurer til at vurdere og godkende nye lægemidler, forklarer Kim Brøsen, der er professor i farmakologi på Syddansk Universitet og forsker i, hvordan lægemidler påvirker os forskelligt.

- Først efter thalidomid-skandalen, begyndte man for alvor at stille myndighedskrav til lægemidler. Før det kunne virksomhederne nærmest bare sende ny medicin på markedet som alle andre varer, siger han og fortsætter:

- Der er endda dem, der siger, at mit fagfelt 'klinisk farmakologi' opstod i ruinerne af thalidomid-katastrofen.

De nye krav til at teste medicin grundigt, inden det kom på markedet, betød at antallet af nye lægemidler faldt drastisk. Det store fald sker lige efter thalidomid-skandalen. (© Aktuel Naturvidenskab)

Frygt for at skade ufødte børn

De nye strikse regler gjorde det svært at teste medicin på kvinder, da man var meget bange for, at nye lægemidler kunne skade fostret, hvis det viste sig, at en kvinde var gravid.

Myndighederne var med andre ord meget bange for, at skabe en ny thalidomid-skandale.

Derfor stoppede man stort set med at teste ny medicin på kvinder, fortæller Jesper Hallas, der er professor på Syddansk Universitet og forsker i bivirkninger ved medicin.

- I frygt for at fremkalde fosterskader, har man overvejende undladt at teste det på kvinder. Men det tog med tiden overhånd. Og lægemidler, der alligevel er tænkt til aldersgrupper, hvor man ikke længere kan få børn, blev også kun testet på mænd, siger han.

Det var først i 1990'erne, myndighederne begyndte at stille krav til medicinalindustrien om, at de også skal teste medicinen på kvinder.

- Det har ført til, at vi har en historisk pukkel af medicin, der kun er blevet testet af på mænd. Og det er et problem i dag, siger han.

Dobbelt så mange bivirkninger

Ny amerikansk forskning viser, at kvinder får dobbelt så mange bivirkninger ved en lang række medicintyper end mænd gør.

Det skyldes, ifølge forskerne, at meget medicin ikke er blevet testet på kvinder, før det er kommet på markedet.

Og thalidomid-skandalen kan altså have spillet en rolle for, at kvinder i dag må kæmpe med flere bivirkninger end mænd.

En skandale som nazisterne lagde kimen til, fordi de tilfældigt stødte på lægemidlet i jagten på en modgift til deres nervegift.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk