Ni ud af ti penicillin-allergikere kan faktisk godt tåle medicinen

Fejldiagnosticering betyder, at mange tror, de er allergiske - helt uden at være det.

Når man er allergisk over for penicillin, får man ofte bredspektret antibiotika. (Foto: Denis Dryashkin)

Det var et rent tilfælde i 1928, da den skotske læge Alexander Fleming opdagede, at en lille skimmelsvamp påvirkede bakterierne omkring sig.

Svampen udskilte en væske, som kunne dræbe bakterier i nærheden.

Væsken fra svampen blev til det, vi i dag kender som penicillin, og da den for alvor blev udbredt i 40’erne, ændrede den vores forhold til de små bakterier.

Penicillinen gjorde, at en række farlige sygdomme som lungebetændelse og bakteriel meningitis kunne behandles med en enkelt penicillinkur.

Men ikke for alle.

Flere er nemlig allergiske for den lille svamp, eller det vi kender som penicillin.

Eller… Det tror de i hvert fald.

Men ifølge ny forskning fra Australien er 90 procent af de personer, der er registreret allergiske, højst sandsynligt slet ikke allergiske.

Vi har spurgt Lene Heise Garvey, som er overlæge på afdelingen for allergi, hud- og kønssygdomme på Gentofte Hospital, om det også gør sig gældende i Danmark.

- Penicillinallergi mistænkes hos omkring ti procent af patienter, som indlægges på hospital i Danmark, men det har vist sig, at allergien kan afkræftes hos 80-90 procent af disse patienter.

Er jeg overhovedet allergisk?

Det kan virke voldsomt, at 90 procent af alle de personer, der til daglig går og tror, at de er allergiske overfor penicillin, slet ikke er allergiske.

Ikke desto mindre er der ifølge overlæge Lene Heise Garvey hold i den australske undersøgelse, da forskningen herhjemme viser samme resultater.

Mønstret er det samme i Australien som herhjemme i Danmark, men hvad skyldes det så, at mange fejlagtigt går rundt og tror, at de er allergiske over for penicillin?

Det handler om måden, vi spørger på

Løsningen på problemet skal ifølge Lene Heise Garvey findes ved at implementere en række fælles retningslinjer for udredning af antibiotika-allergi, hvor sygehusvæsen og læger i almen praksis samarbejder.

Her skal den enkelte patient, som man mistænker for at have penicillin-allergi, risikovurderes.

- Når denne risikovurdering foretages, så vil det blive nemmere at bestemme, hvem der kan behandles med penicillin, som oftest er billigere og har færre bivirkninger.

De personer, som man har mistænkt for penicillinallergi, skal inddeles i tre kategorier for at effektivisere det fremadrettede arbejde:

  • Grøn: Patienter, hvor allergimistanken kan frafaldes.

  • Gul: Patienter, hvor allergi ikke kan udelukkes.

  • Rød: Patienter, hvor allergimistanken er stor.

Ved at bruge de retningslinjer og inddele patienterne i tre grupper, vil man kunne skelne mellem dem, der har behov for allergiundersøgelse, og dem, der slet ikke har allergi. Man vil desuden kunne optimere allergiundersøgelserne ved at tilpasse dem til patientens risiko for at have allergi.

På den måde kan man reducere antallet af patienter med mistænkt allergi over for penicillin markant - og dermed vil den store procentsats af registrerede allergikere blive nedbragt, vurderer Lene Heise Garvey.

Problemet kan løses ved at spørge patienterne på en mere struktureret måde, når de konsulteres. Her er det vigtigt, at både patienter og sundhedspersonale erkender forskellene mellem deciderede allergier og ufarlige bivirkninger.

- Vi vil kunne afkræfte penicillin-allergien med det samme hos nogle af de personer, der tror, at de er allergiske, ved at spørge på en mere struktureret måde, men det er et stort sorteringsarbejde, når vi skal finde ud af, hvem der har allergi, og hvem der ikke har, siger hun.

Stor forskel på en allergisk reaktion og en ufarlig bivirkning

Mange af de danskere, der til daglig tror, at de har penicillin-allergi, får altså registreret allergien på en forkert baggrund, siger Lene Heise Garvey.

- Du kan eksempelvis blive registreret som penicillin-allergiker, hvis du havde et udslæt som barn, men det udslæt kan lige så godt skyldes selve infektionen, som gjorde, at du i første omgang skulle have penicillin. Her kan allergi ikke udelukkes, men risikoen er lav. I disse tilfælde foretages en allergiudredning tilpasset den lave risiko.

Penicillinbehandling kan for eksempel give mavesmerter eller diarré, fordi penicillinen ødelægger flere af de normalt forekommende bakterier i tarmen, men det er ikke nødvendigvis en allergisk reaktion, men blot en ufarlig bivirkning, forklarer Lene Heise Garvey.

Hos denne gruppe patienter kan allergi afkræftes uden allergiudredning, og de kan behandles med penicillin med det samme.

Så ved mere struktureret udspørgen vil vi blive mere skarpe på, hvad der er en allergisk reaktion, og hvad der er en ufarlig bivirkning, forklarer Lene Heise Garvey.

Det er gode nyheder for os alle

Det er ikke kun penicillin-allergikerne, der bør være glade for nyheden om, at deres allergi med stor sandsynlighed er blevet registreret på et forkert grundlag. Det bør vi alle være glade for, selvom et manglende kendskab til forskellige allergier og ufarlige bivirkninger ikke er noget at fejre.

Det er nemlig sådan, at penicillin-allergikere bliver behandlet med det, der kaldes bredspektret antibiotika, når de ikke kan tåle penicillinen. Det er et problem, da bredspektret antibiotika øger risikoen for resistensudvikling, siger Lene Heise Garvey.

- I Danmark og Norden har vi et resistensmønster, som gør, at vi stadig i vid udstrækning kan bruge smalspektrede penicilliner, og denne status skulle gerne opretholdes.

I Danmark og generelt i Norden har der i længere tid været et stort fokus på at undgå unødig brug af bredspektret antibiotika, hvor et penicillinpræparat kan benyttes - og det skal vi være glade for, fortæller Lene Heise Garvey.

Vi bekæmper nemlig rigtig mange sygdomme med penicillin, og hvis bakterierne udvikler resistens, så kan vi ikke længere kurere sygdomme med penicillin.

Hvis vi kan få nedbragt den høje procentsats af personer, der fejlagtigt er registreret som allergiske over for penicillin, behøver vi ikke at give dem bredspektret antibiotika - og det reducerer risikoen for resistensudvikling.