Niels taler med fremmede på gaden for at holde sin stammen i skak

Stammen kan være en ubetydelig talefejl, hvis man håndterer det tidligt nok, siger en ekspert.

Niels Christmann er 41 år og har stammet i cirka 33 år. (© dr)

- Undskyld, ved I, hvor banegården ligger?

41-årige Niels Christmann spørger fremmede om vej på gågaden i Aarhus. Det gør han, selvom han udmærket ved, hvor banegården ligger.

Flere peger ham i den rigtige retning.

- Okay tak. Jeg spørger faktisk, fordi jeg stammer, og jeg er ude og øve en ny taleteknik, jeg har lært, siger Niels Christmann.

Han har stammet, siden han var otte år gammel. Dermed er han en del af den cirka ene procent af danskerne, der ifølge Stammeforeningen og Sundhed.dk har det talehandicap, som afbryder eller blokerer ens talestrøm.

Et handicap, der – hvis det ikke behandles i tide – kan påvirke en resten af livet. Men et handicap, som også kan trænes og holdes nede eller helt overvindes, hvis det bliver fanget og behandlet i en meget ung alder.

Derfor går Niels Christmann på gaden, når hans stammen begynder at bøvle lidt for meget.

- For mig er det at stamme ligesom en form for talefobi. Og ved at tale og tale med fremmede mennesker, tilmed på gågaden, så konfronterer jeg min fobi, siger han.

Skal trænes væk fra helt ung

Sundhedsmagasinet på DR1 kigger i denne uge på stammen, der kan være arveligt betinget og især nedarves mellem mænd. Derfor har de besøgt Niels Christmann og hans far og søn, der også begge stammer.

Faren fik først behandling for sin stammen som 12-årig, og han er overbevist om, at det ville fylde meget mindre i hverdagen, hvis han havde fået tidligere behandling.

Derfor er Niels Christmanns fireårige søn kommet i hurtigt behandling med træning hver dag og besøg hos talepædagog hver anden uge.

Den talepædagog hedder Helle Brandt. Hun er lektor og fagansvarlig ved uddannelsen af talepædagoger på VIA University College i Aarhus. Hun har arbejdet med stammen i 20 år og kalder det for ’en ubetydelig talefejl’ tidligt i et barns liv.

- Men hvis vi ikke reagerer på, at barnet går alene med det her og måske begynder at finde ud af, at "jeg helt kan skjule min stammen, hvis jeg lader være med at sige noget, og hvis jeg lader være med at markere i skolen", så bliver det jo et kommunikationshandicap, siger hun.

Og det kan have store konsekvenser for både arbejdsliv og socialliv.

- Man tør måske ikke opsøge det modsatte køn, man tør måske heller ikke gå ind i en uddannelse eller et erhverv, hvor man skal bruge sin kommunikation, siger Helle Brandt.

Kørte over til folk i stedet for at ringe

De udfordringer kender Niels Christmann alt til, og det har kostet rigtig meget besvær i tidens løb.

- Jeg har prøvet at skjule stammen for næsten alt i verden. Man kan udskyde telefonopkald, eller hvis man skal have et budskab overbragt, så kan man måske fysisk køre hen til personen og sige det i stedet for at ringe, selvom det jo tager 10 gange så lang tid, siger han.

Se Niels Christmann kontakte fremmede på gågaden i Aarhus.

Derfor har han lært en taleteknik på et såkaldt McGuire-kursus. Idéen er, at det at holde lange pauser og kontrollere sin vejrtrækning skal gøre det lettere for ham at tale. Og det er den teknik, han træner på gaden i Aarhus.

- Jeg har stadigvæk udfordrende situationer, hvor jeg ikke har kontrol over min tale, og så er kontakter rigtig effektivt at gennemføre for at komme tilbage på sporet igen og forstærke den gode vane med at tale med den gode teknik, siger Niels Christmann.

Stammen skal ikke styre ens liv

Det er vigtigt for ham at tage kontrollen over sin stammen ved at vise folk, at han stammer, men at han har styr på det.

Og det er ifølge lektor Helle Brandt helt afgørende for folk, der stammer.

- Det er nok det vigtigste at holde fast i: Ikke at lade stammen styre dit liv og din uddannelse, dit familieliv, dit arbejdsliv, dit personlige indre liv. Det skal være dig, der har styr på stammen, siger hun.

Med børn kan man bruge en anden teknik, der hedder Lidcombe, som er den teknik, som Niels Christmanns fireårige søn bruger.

Her er idéen, at barnet gennem leg øver sig i at sige enkelte ord - og senere sætninger - uden at stamme. Og når det lykkes at tale flydende, får barnet ros.

- Det at kunne få en succesoplevelse med at sige det, man gerne vil, på præcis det tidspunkt man gerne vil sige det, forstærker barnets lyst til at tale og kommunikere, siger Helle Brandt.

Facebook
Twitter