Nogle er bagud, før de starter i skole: Sådan kan du give dit barn en bedre forståelse for tal

Sanglege, perleplader og brætspil er opskriften på en god matematik-start.

Børn, der får svært ved matematik, er bagud, allerede når de starter i 1. klasse. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Hvad giver 5+3?

Og er det det samme som 3+2+1+2?

For nogle børn i de mindre skoleklasser vil overstående ikke kræve meget aktiv tankegang, mens andre skal tænke sig grundigt om.

Og det har rødder tilbage fra før, de startede i skole.

Det fortæller Pernille Sunde fra VIA University College Aarhus. Hun forsker i, hvordan børn lærer at regne, og er en af finalisterne i årets Ph.d. Cup, som afgøres på fredag.

- Der er overraskende mange, der ikke regner særligt godt, når de går ud af folkeskolen, siger hun og fortsætter:

- Det er et problem, for det er en central kompetence, hvis man skal kunne begå sig i samfundet.

Den grundlæggende matematiske forståelse er nødvendig, selv om du ikke ligefrem drømmer om at være ingeniør eller matematiklærer.

For eksempel er den vigtig, når du skal have penge tilbage i butikken, når du skal gange en madopskrift op, eller når du hurtigt skal forstå budskabet i en graf over udviklingen af COVID19.

Men hvorfor er der nogle, der ender med at gå ud af niende klasse uden af være særligt gode til matematik?

- Min forskning peger på, at børnene starter i skolen med meget forskellige forudsætninger. De elever, der senere får svært ved matematik, er bagud fra starten, siger Pernille Sunde.

Hør Pernille Sunde fortælle sidste års vinder af Ph.d. Cup, Eline Palm Meldgaard, om sin forskning i videoen. Artiklen fortsætter under videoen.

Heldigvis er der noget, vi kan gøre. For forældre, lærere og pædagoger kan stimulere børnenes talforståelse, længe inden de starter i 1. klasse.

Få Pernille Sundes gode råd til hvordan senere i artiklen.

Børnene regnende på forskellige måder

Inden Pernille Sunde i 2015 begyndte på en forsker -uddannelse, en såkaldt ph.d., arbejdede hun som folkeskolelærer. Og det var her, hun begyndte at undre sig over, hvor forskelligt børnene klarede matematiktimerne.

- De børn, der havde svært ved matematikken, blev jeg enormt interesseret i for mange år siden. Så da der opstod en mulighed for at lave et ph.d.projekt om det, ansøgte jeg.

En ph.d. varer typisk tre år. Tiden bruges til at lave sit eget afgrænsede forskningsprojekt.

- Jeg fugle en masse børn i 1-4 klasse og så på, hvordan deres regnestrategier, altså måden de løser simple plus-stykker på, udvikler sig over de første skoleå r, siger hun og fortsætter:

- Jeg kunne se, at de, der i 4. klasse klarede den mere avancerede matematik som brøkregning dårligt, anvendte simplere regnestrategier allerede i starten af 1. klasse.

Denne korte video forklarer, hvilke regnestrategier, Pernille undersøgte. Artiklen fortsætter under videoen.

Video-credits: Ruta Babelyte (animation director), Henrik Malmgren (animator) & Ruta Babelyte Illustration (animation studio), Thomas Richard Christensen - Audio Gangsters (lyd), Sia Søndergaard - The Animation Workshop/VIA UC (producer).

Kun få børn er talblinde

Men hvorfor var nogle børn så meget stærkere i matematik allerede fra starten?

Hvis du tænker, at de simpelthen er født med en mere matematisk hjerne, tager du fejl, fortæller Pernille Sunde.

Ligesom der findes ordblinde, findes der også talblinde.

Men det er kun nogle få procent.

Langt de fleste børn kan lære at regne, ligesom de kan lære at læse. Men de skal stimuleres i deres talforståelse.

Og den stimulering skal allerede starte, når de er ganske små.

For ligesom at forældre opfordres til at læse højt for deres børn for at stimulere deres sprogforståelse, og dermed gøre det lettere for dem senere at lære at læse, skal voksne hjælpe børnene med at forstå tal og mængder.

Generelt handler det om, at de voksne skaber matematisk opmærksomhed.

- Det kan være i den daglige tale med et barn på 3-4-5 år. Der er stor forskel på at sige ’se de mange flotte fugle’ og ’se de flotte fugle, der er mange', siger Pernille Sunde.

Når du siger 'mange' til sidst, er det dét, børn ofte vil bide mærke i - og dermed viser du, at tal og mængder er væsentlige.

Hvis du derimod giver op på forhånd, måske fordi du selv ikke er så god til tal, smitter det let af på dine børn.

- Nogle forældre siger ’vi er ikke så gode til matematik i vores familie’, og så er det op ad bakke at hjælpe børnene, siger hun.

Pædagoger kan gøre en stor forskel

Men forældrene er ikke alene om at kunne stimulere mindre børns talforståelse.

Også pædagogerne i børnehaverne kan gøre en forskel.

- De er jo allerede opmærksomme på mange ting i deres kontakt med børnene. Og når de for eksempel arbejder med børnenes udvikling af sprog og motorik, er der mange muligheder for samtidig at arbejde med talforståelsen, siger Pernille Sunde.

Pernille Sunde har holdt kurser for netop pædagogerne i, hvordan de skal få matematisk opmærksomhed og talforståelsen ind i institutionens dagligdag.

- Og mange af pædagogerne var faktisk lettede, efter jeg havde været på besøg. For vi skal ikke til at lære børnehavebørn at regne, vi skal bare tænke over tal i vores snakke med dem, siger Pernille Sunde.

Facebook
Twitter