I løbet af de næste fem år skal det offentlige sygehusvæsen læse hver eneste bogstav i 60.000 danskeres DNA. Og det er kun starten.

På lidt længere sigt er ambitionen, at vi ved kontakt med sundhedsvæsenet vil få tilbudt at få taget en DNA-prøve, når det er relevant. Den vil så blive analyseret og gemt i et stort datacenter.

Navnet på det sted, der skal passe på alt den uhyre følsomme data, er Nationalt Genom Center. Det åbnede - sådan for alvor - i denne måned.

I spidsen for projektet står direktør Peter Løngren.

- Hvis vi ikke får de her data fra patienterne, bliver det meget svært at lave personlig medicin, fastslår han.

Personlig medicin er altså det ultimative mål. Det er medicin, der virker lige netop på dig, men som ikke nødvendigvis ville virke på en anden, selv om I har samme sygdom.

Og for at det for alvor kan slå igennem, er et genomcenter nødvendigt. Det fastslår Anders Børglum, som er professor i medicinsk genetik på Aarhus Universitet.

- Udviklingen indenfor det her felt er gået ekstremt hurtigt de seneste år. Så jeg mener, at det er rigtig godt, at vi får koordineret alle kræfterne indenfor det her område med et Nationalt Genom Center, siger han.

Det er meget billigere at læse vores gener

I 2007 kunne et stort hold internationale forskere afslutte den første rejse helt ind i et menneskes gener.

Det var et kæmpeprojekt, der havde været år undervejs. Men nu kendte forskerne DNA-pioner Jim Watsons samlede DNA-sekvens, også kaldet genom.

Han var det første menneske, som kunne se på den lange række af A,T, C og G’er og vide, at ’sådan staver naturen til mig’.

Men teknologien overhalede sig selv, og de seneste godt 10 år er det gået hamrende hurtigt. Snart kunne forskerne læse et menneskes samlede genom på få måneder. Så uger. Dage. Og nu, timer.

Det bliver også billigere. Det kostede millioner, hvis ikke milliarder, at analysere Watsons gener. Men i dag kan man læse et menneskes seks milliarder bogstaver for få tusinde kroner.

Hvilken medicin giver dig de mindste bivirkninger?

Men en ting er at læse genomet. En anden ting er at forstå det, vi læser. Også her er der sket en kæmpe udvikling de seneste år.

I dag kan en genetisk analyse faktisk fortælle, om du for eksempel har stor risiko for at få en psykisk diagnose eller få en blodprop.

Men genomet kan også bruges til at vurdere, hvordan du tager imod bestemte typer medicin, og om du er en af dem, der kunne få alvorlige bivirkninger af medicinen. Med andre ord vil kendskab til generne gøre, at vi i fremtiden ikke altid får tilbudt samme behandling for samme sygdom.

- Det vil nok blive sådan, at lægen i fremtiden går ind og slår op i et register, når det er relevant – så du får den medicin, der passer bedst til dine gener, vurderer Anders Børglum.

Sikkerhed er en del af centerets egen DNA

Ifølge de regler, der er lavet omkring det nye center, må de genetiske data kun bruges i sundhedssystemet, for eksempel til at stille en diagnose eller vælge en behandling. Derudover må det også bruges til videnskabelige og statistiske formål, hedder det.

Men det er oplagt, at genetisk data kan misbruges. Så hvordan sikrer vi, at lægerne kan få adgang, når de skal, uden at andre kan snuse rundt i dine private data?

- Vi skal være sikre på, at den her data ikke kan bruges på en måde, vi som samfund ikke er interesseret i, og det er også en af centerets store opgaver at gøre det, siger Peter Løngren.

Han forklarer, at selve designet af de super-computere, der skal holde på alt Danmarks genom-data, vil blive bygget op omkring datasikkerhed, og derfor vil systemet, ifølge Peter Løngren, faktisk sikre, at sundhedsdata i fremtiden bliver opbevaret langt mere sikkert, end det gør i dag.

Artiklen er blevet opdateret efter udgivelse for at gøre det tydligt, at DNA-prøven vil være en del af det tilbud, man får i sundhedsvæsenet. Ligesom andre prøver er der altså tale om et tilbud til danske patienter, ikke tvang.