Ny behandling mod hustruvold: Virtual reality kan forvandle bøddel til offer

Ændrer dit køn eller din hudfarve sig, så gør dine tanker også.

Når du får VR-briller på, og din hjerne narres til at tro, din hudfarve er en anden, eller din krop ser anderledes ud, påvirker det dit menneskesyn.

VR-brillen er altså en regulær empati-maskine, viser forskning lavet på virtual reality-forskningscentret på universitetet i Barcelona.

Og effekten varer ved – også efter du har taget brillerne af igen.

- Det viser os at hjernen er særdeles formbar, siger Tiare Feuchter, som forsker i virtual reality på Aarhus Universitet.

Det lyder helt utroligt, at hjernen kan ”snydes” på den måde. Men mekanismen er faktisk helt naturlig.

- Idéen om, hvordan du ser ud, ændrer sig over tid, mens du vokser op. Selv om din krop forandrer sig, kan du stadig genkende dig selv. Men vores forsøg med VR viser, at vi kan strække forandringerne endnu længere og endnu hurtigere, siger Tina Feucther.

Det er hold af forskere fra Barcelona, der har undersøgt, hvordan dét at have en virtuel hudfarve, der er forskellig fra din egen, ændrer dine fordomme over for folk med netop den hudfarve.

Forskerne fra Barcelona har også forsket i, hvordan virtual reality kan gavne rehabiliteringen af mænd, der er dømt for vold mod kvinder.

Deres arbejde har ledt til, at man i Catalonien på forsøgsbasis bruger VR som en del af et rehabiliteringsprogram for mænd dømt for hustruvold.

Se forskernes forsøg i videoen herover eller se hele indslaget i 21 Søndag her og find ud af, hvordan VR-brillerne snyder din hjerne til at tro, du er en anden.

Facebook
Twitter