Ny forskning: Blodpropper hos yngre rammer især rygere

Tre ud af fire danskere mellem 30 og 50 år, der får en stor akut blodprop i hjertet, er rygere. 

Ny dansk forskning slår fast, at tre ud af fire af de cirka et tusinde danskere, der får en blodprop i hjertet i alderen 30 til 50 år, er rygere. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Rygning øger ikke bare risikoen for hjerte-karsygdomme, KOL og kræft, når du "engang bliver gammel". Rygere mellem 30 og 50 år risikerer allerede at betale prisen for tobaksafhængigheden i deres bedste alder. Det viser to nye studier fra en dansk forskergruppe, skriver Politiken.

Forskningen slår fast, at tre ud af fire af de cirka et tusinde danskere, der får en blodprop i hjertet i alderen 30 til 50 år, er rygere.

Bag forsker-gruppen står overlæge Michael Mæng fra Aarhus Universitetshospital. Og selv om han godt var klar over, at rygning er skyld i en lang række sygdomme, kom det bag på ham, at blodpropper blandt unge så entydigt skyldes rygning.

- Hvis man fjerner rygning som risikofaktor, så vil antallet af blodpropper i den her aldersgruppe formentlig falde med langt over 50 procent.

Blodpropperne kan opstå, fordi giftstoffer i tobakken går i blodbanen og langsomt forkalker årerne, så de bliver mindre. Samtidig gør tobak blodet mere tyktflydende, ligesom der kommer rytmeforstyrrelser og fedtophobninger i hjertet. Også dét øger risikoen, forklarer Charlotta Pisinger, der er Danmarks første professor i tobaksforebyggelse.

- Rygning påvirker hjertet på rigtig mange måder, og det er meget komplekst. Kort sagt sker der rigtig mange negative ting og samtidig mangler hjertet ilt.

Overdødeligheden er størst, når livet er bedst

Ifølge overlæge Michael Mæng viser forskningen også, at man stort set aldrig får en blodprop i hjertet, når man er under 50 år, hvis man har holdt sig fra tobakken. Han mener, at forsker-gruppens resultater er endnu et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at skrue op for forebyggelsen.

- Jeg synes, det her er endnu en mursten til det hus, der viser, at rygning er ekstremt farligt for både ældre og yngre mennesker. Så jeg mener, man bør sætte meget hårdere ind og gøre det dyrere og mere vanskeligt for de unge at ryge.

Den pointe er Charlotta Pisinger i den grad enig i. Hun oplever, at mange unge rygere bilder sig selv ind, at rygningen blot kommer til at koste dem et par år i sidste ende - et par år, hvor de alligevel bare skal sidde på et plejehjem. Og det kunne ikke være mere forkert, siger hun.

- Virkeligheden er, at overdødeligheden er størst, når man er midt i livet, og livet er bedst – det er der, man bliver ramt af noget så alvorligt som en blodprop i hjertet.

Rygning på den politiske dagsorden

Også på Christiansborg og under den for nyligt overståede valgkamp har rygning været en varm kartoffel.

For selvom langt de fleste partier er enige om, at man i et forsøg på at holde flere unge fra cigaretterne bør hæve prisen på en pakke tobak, så er de knap så enige om, hvor meget prisen skal hæves med.

Socialdemokratiet ønsker at hæve prisen, men har ikke sat kroner og øre på, hvor meget en pakke cigaretter fremover bør koste. Det har til gengæld Enhedslisten, SF, Konservative og Venstre, der er enige om, at en pakke smøger bør koste 60 kroner. Alternativet ser gerne, at prisen hæves en lille smule yderligere - til 65-70 kroner - mens de Radikale går efter en prisstigning til 90 kroner pakken. I den anden ende af skalaen er Dansk Folkeparti, der foreslår, at prisen stiger i takt med løn- og prisudviklingen, til en pakke når op på 48 kroner. De øvrige to partier på tinge, Liberal Alliance og Nye Borgerlige, ønsker ikke at ændre på cigaretpriserne.

Facebook
Twitter