Ny forskning: Folk med stammen stopper med at stamme, hvis de tror, ingen lytter

Nogle personer med stammen kan tale flydende, hvis ingen lytter til dem, viser ny forskning.

24-årig Emil Bækdahl fra Aarhus har stammet lige så længe, han kan huske. (© Emil Bækdahl)

- Jeg sidder nogle gange helt fast i ét enkelt ord.

Sådan lyder det fra 24-årig Emil Bækdahl fra Aarhus. Han har stammet lige så længe, han kan huske.

- Jeg begynder at stamme, så snart jeg bliver presset. Det kan for eksempel være, når jeg skal tale i telefon med andre, siger han.

Men han oplever, at stammen forsvinder, hvis han for eksempel sidder alene derhjemme og forbereder et oplæg til arbejdet.

- Når jeg er alene, forsvinder min stammen. Men når jeg så skal holde oplægget foran andre, så begynder jeg at stamme. Det er meget frustrerende, siger Emil Bækdahl.

Emil Bækdahl er ikke er alene om at have det på den måde.

Ny forskning fra blandt andet New York University viser nemlig, at folk der stammer, stopper med at gøre det, hvis de tror, at ingen lytter til dem.

- Det kan jeg godt genkende. Og det er jo en stor frustration, at jeg kan tale flydende det ene øjeblik, og så snart der så er andre folk i lokalet, så kan jeg ikke, siger Emil Bækdahl og fortsætter:

- Omvendt så er det positivt at vide, at det faktisk er fysisk muligt at tale flydende, og at det er nogle ting oppe i hovedet, der skal arbejdes på.

Jo flere krav, desto mere stammen

Selvom Emil Bækdahl oplever at tale mere flydende, når folk ikke lytter med, er det, ifølge Stammeforeningen i Danmark, ikke alle stammere, der genkender forskernes pointe.

Ifølge lektor og talepædagog ved VIA University College i Aarhus Helle Brandt, som i mange år har beskæftiget sig med stammen, underbygger tidligere forskning dog undersøgelsens konklusion.

- Når kravene til ens kommunikation nedsættes, så stammer man mindre. Det kender vi fra tidligere forskning, der viser, at når børn, der er disponeret for stammen, snakker med dem selv eller med hunden, så stammer de ikke. Men når de indgår i en dialog med forældre, bedsteforældre, større søskende og pædagogisk personale, så ændrer de sproglige krav sig, og stammen kan opstå.

Stress, søvnmangel eller glæde kan udløse stammen

Forskere har stadig ikke helt styr på, hvorfor nogle mennesker stammer.

Men de har nogle teorier.

- Stammen er et fænomen, som ny forskning i dag antager handler om nogle ustabile startsignaler i hjernens komplekse samspil om at generere sprog. Når vi kigger ind i hjernen på mennesker, der stammer, kan vi se, at der foregår noget, som udløser brud i talen, siger Helle Brandt og fortsætter:

- Nogle gange sker det, hvis ikke man får sovet nok, eller man er stresset. Andre gange sker det, hvis man glæder sig meget til noget, eller man er forventningsfuld.

Hun forklarer, at der findes forskellige hjælpestrategier, som folk, der stammer, kan bruge. For nogle virker vejrtrækningsøvelser, mens sang virker for andre.

- I venstre hjernehalvdel har vi centre for sprogforståelse og udtryk. Men det at synge eller lave skuespil ligger i højre halvdel af hjernen. Bruger man del af hjernen, vil ordene ofte være mere flydende, hvis man stammer, siger Helle Brandt.

Hun kunne se en hjælpestrategi for sig, hvor folk, der stammer, forestiller sig, at der ikke er nogen, som lytter med.

- Det kunne være spændende at eksperimentere med, om man kan frembringe den her forestilling om, at man står og taler til sit eget spejlbillede eller måske sin hund, siger Helle Brandt og fortsætter:

- Hvis det virker, og man er tryg ved det, så kan man jo bruge det i praksis, når man skal holde en tale på arbejdet eller i skolen.

Emil kæmper en indre kamp

Emil Bækdahl, der selv bruger vejrtrækningsøvelser til at styre sin stammen, vil gerne blive klogere på, hvornår han egentlig når grænsen for at begynde at stamme.

- Vi har haft nogle eksaminer her i coronatiden, som er foregået virtuelt. Der har jeg nogle gange tænkt på, hvor grænsen går fra, at jeg ikke stammer til, at jeg stammer. Hvad sker der eksempelvis, hvis jeg starter et videoopkald, uden at der er andre til stede? Begynder jeg først at stamme, så snart andre kommer på, siger han og fortsætter:

- Eller hvad nu hvis jeg ikke ved, at der er andre, der hører mig tale under et videomøde? Hvad sker der så med min tale? Man kunne godt undersøge, hvor grænsen går.

For Emil Bækdahl er det største problem ved at stamme den indre kamp. Der foregår nemlig en masse konflikter inde i hans hoved.

- Der kan være forestillinger om, hvad andre tænker om en. Eller der kan være følelser af at være inkompetent. Selvom den ydre del af problemet er fysisk hårdt, er det klart den indre del, der fylder mest hos mig. Og det er også den, jeg arbejder mest på at styre, fortsætter han.

FacebookTwitter