Ny forskning piller igen ved historien om menneskets oprindelse

DNA-prøver tyder på, at Homo sapiens levede i det sydligste Afrika for allerede 200.000 år siden.

Forskerholdet indsamlede blandt andet DNA fra helt små stammer i det sydlige Afrika. (Foto: Ian Sewell © Ian Sewell/Wikimedia Commons)

Hvor og hvornår opstod vi - det moderne menneske - egentlig?

Forskere verden over er ret enige om at Homo sapiens, som vi hedder, opstod i Afrika og udvandrede derfra til resten af verden.

Hvad de til gengæld ikke har været enige om, er, hvornår det moderne menneske opstod, og hvor i Afrika det skete.

Fossile fund fra både nutidens Østafrika og Sydafrika viser nemlig tegn på, at vi var begge steder for cirka 200.000 år siden.

I en ny undersøgelse, der er publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Nature, har en gruppe forskere fra Australien undersøgt mitokondrie-DNA fra nulevende mennesker i det sydlige Afrika. Og ud fra det DNA har de konkluderet, at det moderne menneske levede i Sydafrika for 200.000 år siden.

Så er det bevis på, at de første Homo sapiens levede i det sydligste Afrika? Næppe.

Det vurderer lektor emeritus ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, Peter K.A. Jensen, der også er forfatter til flere bøger om menneskets oprindelse.

- De seneste år er der meget af forskningen, der tyder på, at det moderne menneske nok er opstået flere steder i Afrika, og så er de blevet samlet i Østafrika, inden de udvandrede for 60.000 til 70.000 år siden, siger han.

Og faktisk er der inden for de sidste par år fundet fossiler i Marokko, der er mere end 300.000 år gamle. Peter K.A. Jensen påpeger dog, at disse fund har træk fra både det moderne og det primitive menneske, så man kunne altså se, at det moderne menneske var ved at udvikle sig allerede på det tidspunkt.

Klimaændringer fik mennesket til at migrere

Den nye undersøgelse viste også, at de mennesker, som forskerne har kunnet spore 200.000 år tilbage i tiden, blev i det samme område i 70.000 år, før de valgte at migrere nordpå. Det australske forskerhold er nået frem til den konklusion ved både at bruge gen-data fra DNA og historiske geologiske data.

De noterer, at udvandringen fra området sandsynligvis skyldes klimaforandringer i perioden.

Og det at kombinere flere discipliner inden for forskningen er den rigtige vej at gå, forklarer Jørn Madsen, der forsker i klima og evolution på Københavns Universitet.

- Vi har flere historiske eksempler på, at mennesket er migreret flere steder hen på grund af ændringer i klimaet. Så ved både at bruge data, hvor man kan regne sig frem til, at nedbøren er anderledes af forskellige grunde. Og holde det sammen med det man ved fra gen-forskning, så kan man skabe et meget mere præcist billede, siger han og fortsætter.

- Nu skal vi så bare have nogle lignende undersøgelser af tidlige mennesker fra andre dele af Afrika, så kan vi samle puslespillet, siger han.

Ifølge undersøgelsen skabte ændringer i strålingen fra solen for cirka 130.000 år siden en frodig passage nord for det sted, de tidlige mennesker levede, og det åbnede altså en mulighed for at migrere længere nordpå.

Mitokondrie-DNA er ikke den mest præcise metode

Eske Willerslev er en af verdens førende forskere inden for oldgammelt DNA.

Han synes også, at forskerne griber det rigtig an ved at blande flere naturvidenskabelige forskningsområder for at nå frem til deres konklusioner.

Han er dog skeptisk over nogle af de konklusioner, som forskerne er nået frem til ved kun at bruge en meget lille del af DNA'et, der findes i vores celler, nemlig det såkaldte mitokondrie-DNA.

- Jeg synes, det er lidt problematisk, at de har nogle store antagelser, som de konkluderer ud fra. For eksempel har de antaget, at mennesket er blevet det samme sted i 70.000 år, og det kan man ikke rigtig ud fra det data, de har. Især ikke, når man ved, hvordan mennesket historisk set har flyttet sig hurtigt rundt omkring i Afrika, siger han og fortsætter.

- Desuden kan man i dag nemt lave et fuldt genom i stedet for at bruge mitokondrie-DNA. Og det er altså meget mere præcist, siger han.

De tre forskere er altså enige om, at denne nye forskning er en brik i det store puslespil om det moderne menneskes tidlige år. Men det er hverken den største eller den sidste, der er blevet lagt.