Ny forskning: Slikmunde-gen betyder måske mindre fedt i kroppen

Forskere har opdaget, at en særlig genvariation måske kan kæde sukkertrang og lavere fedtprocent i kroppen sammen.

Et bestemt gen gør det måske svært for nogen at slippe slik og søde sager. (Foto: ANNE-SOPHIE BOST)

Overskrift og underrubrik er blevet præciseret, så det er tydeligt, at det er en genvariation, der er tale om.

Har du lidt for svært ved at slippe lørdagsslikket? Det behøver ikke nødvendigvis være en dårlig vane, måske er det bare i dine gener. Og det kan endda betyde, at du har mindre fedt i kroppen – men at det sidder på hofterne.

Sidste år fandt Københavns Universitet ud af, at folk med en bestemt genetisk variation havde sværere ved at slippe sukker end resten af os. Nu viser en ny undersøgelse i samarbejde med det engelske Exeter University, at de samme mennesker overraskende har mindre fedt i kroppen.

Mindre fedt betyder ikke mere sund

Niels Grarup er lektor på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, og har deltaget i undersøgelserne. Han forstår godt, hvis hans forskning kan virke selvmodsigende:

- Det går lidt i mod almindelig intuition, at mennesker, der spiser mere sukker, skulle have mindre kropsfedt, siger han.

- Men man skal huske, at vi kun undersøger denne specifikke genændring og forsøger at finde sammenhænge i forhold til kroppen.

Det ændrede gen tager ikke kun gode ting med sig. Den specielle variant medbringer også højere blodtryk og hvad der populært kaldes en ”æbleformet” krop, hvor fedtet i højere grad fordeler sig omkring taljen og hofterne.

Helt præcist er det en variation af det såkaldte hormon FGF21, også kaldet sukkerhormonet, der er tale om. I andre dyr regulerer eller undertrykker det hormon indtaget af sukker, men den ændrede, menneskelige variant har det en lidt anden effekt.

Enorme datamængder giver sikre resultater

Den nye viden er blevet til ved hjælp af sundhedsdata fra 450.000 mennesker, hvis oplysninger findes i den britiske UK Biobank. Den store biobank indeholder ikke kun blodprøver, men også information om for eksempel spisevaner og genetiske data.

- Når vi har så mange mennesker med i undersøgelsen, giver det konklusionerne en vis stor robusthed, siger Niels Grarup.

- Selvom der kun er lille forskel i mængden af kropsfedt eller i blodtryksniveauet afhængig af om man har denne genændring, så er vi meget sikre på resultaterne.

Niels Grarup anslår, at omkring 20 procent af Europas befolkning har den nyopdagede variation.

Forskerne regner med, at den nye viden kan blive vigtig for udvikling af ny medicin. Allerede nu forskes der i mulighederne for at ramme eller erstatte FGF21 med lægemidler, så man bedre kan behandle for eksempel diabetikere.