Ny kræftbehandling i Danmark er mere præcis og skånsom for patienten

Vi er det første land i verden, der tager ny strålebehandling i brug.

Herlev Hospital er det første sygehus i verden, der bruger maskinen, der kan lave den særlige strålebehandling. I 2020 regner man med, at der er fire af maskinerne i Danmark.

På Herlev Hospital er Flemming Wettendorff Jensen med til at skrive historie.

Han er nemlig den første patient, der behandles med en ny strålebehandling, der giver færre bivirkninger og mere effektiv behandling af kræftknuder.

Flemming Wettendorff Jensen har kræft i blæren, og hver dag skal han behandles med stråleterapi, der påvirker kræftcellerne, så cellerne enten dør eller stopper med at dele og sprede sig.

Men hver dag rykker hans blære sig en lille smule rundt i kroppen, og det kan betyde, at strålerne rammer ved siden af kræftknuden og i stedet rammer det raske væv.

Men med den nye behandling laves der dagligt en ny beregning af, hvor strålerne kan gives, så man rammer sygdommen bedre og skåner det raske væv.

Med kunstig intelligens laves en automatisk beregning af, hvordan organerne og kræftknuden sidder, når patienten hver dag scannes.

Det gør, at den kunstige intelligens dagligt forudser, hvordan organerne og kræftknuden vil sidde, og dermed kan bidrage til at målrette strålebehandlingen.

- Ved hjælp af kunstig intelligens laves der præcise beregninger over placeringen af patientens organer og den rette dosis af stråler udregnes på få minutter, siger Brian Holch Kristensen, der er cheffysiker ved Stråleterapien Herlev og Gentofte Hospital, og fortsætter:

- Hastighed og præcision er ekstremt vigtigt, fordi særligt organer i bækkenet kan rykke sig. Det sker for eksempel, når blæren fyldes med urin, mens patienten ligger og venter på at få strålebehandlingen. Så rykker den sig en lille smule, og her er den nye behandling endnu mere hurtig og præcis.

Giver færre bivirkninger

Når en patient i dag skal have strålebehandling, bruges der forskellige scannere, som giver et overblik over kræftknuden, og om kræften gemmer sig andre steder tæt på knuden.

På den baggrund får lægerne information om, hvordan de bedst kan give strålebehandlingen.

Men selvom lægerne er meget omhyggelige, er der risiko for, at rask væv også kan blive ramt af strålerne. Det kan give slemme bivirkninger som mavesmerter og kronisk diarre, hvis det for eksempel er tarmen, der er under behandling.

Poul Geertsen, der er overlæge ph.d. ved Stråleterapien Herlev og Gentofte Hospital, understreger, at strålebehandling i Danmark er på det højeste niveau allerede nu, men at den nye behandling særligt kan hjælpe patienter, der har kræftknuder, der er svære at komme tæt på med strålerne.

- Normalt overholder vi de grænser, der er, for hvor meget stråling en patient må få, før det får alvorlige bivirkninger. Men hos nogle patienter er det ikke muligt at overholde alle kravene, fordi kræftknuden har en særlig størrelse eller er placeret et kompliceret sted - og de patienter kan få stor gavn af den nye behandling, siger Poul Geertsen.

Han forklarer, at det ikke kun er de komplicerede sager, at den nye metode skal bruges.

- Også hos andre patienter regner vi med, at vi kan ramme hele tumoren samtidig med, at vi rammer mindre af det raske væv omkring den. Vi håber, at det reducerer bivirkningerne ved strålebehandling. Men det skal undersøges mere, før vi kan konkludere noget endeligt, siger han.