Ny Netflix-serie undersøger nærdødsoplevelser: Derfor kan der ske sære ting i hjernen, når du dør

Det hvide lys eller mødet med afdøde familiemedlemmer kan skyldes kemi i hjernen.

Omkring fire til ni procent af en befolkning har på et eller andet tidspunkt i deres liv en nærdødsoplevelse. På grund af kemi i hjernen kan de opleve forskellige ting. (Foto: Netflix © ©2021 Netflix)

Ud af kroppen-oplevelse, et møde med et afdødt familiemedlem eller en tunnel med lys for enden.

Der er mange fortællinger om, hvordan det føles at dø, og nu bliver emnet taget op i Netflixs nye serie ‘Surviving death'.

Serien udkom den 6. januar.

Her fortæller flere personer blandt andet om, hvordan deres nærdødsoplevelse har været.

Blandt andet den amerikanske kirurg Mary C. Neal, der i 1999 druknede i en kajak-ulykke og var død i omkring en halv time.

Helt usandsynligt blev hun genoplivet uden men på hverken krop eller hjerne.

Hun beskriver blandt andet sin nærdødsoplevelse som et samsurium af alle universitets farver og en stor ro, hvor hun ikke var panisk.

Til gengæld følte hun sig mere i live end nogensinde før.

Men hvorfor får nogle en nærdødsoplevelse - og hvordan opstår de?

Oplevelserne er fælles for alle

- Selvom en nærdødsoplevelse fra person til person kan være forskellig, er det overordnet meget ens oplevelser.

Det siger Daniel Kondziella, der er overlæge på Rigshospitalets neurologiske afdeling og klinisk forskningslektor på Københavns Universitet.

Han fortæller, at omkring fire til ni procent af en befolkning på et eller andet tidspunkt i deres liv har en nærdødsoplevelse.

En nærdødsoplevelse kan indeholde forskellige elementer.

Det kan blandt andet være skarpe lys, ud af kroppen-oplevelse, en følelse af en enorm ro eller at møde afdøde personer.

- Beretningerne om nærdødsoplevelser ligner meget hinanden. Nærdødsoplevelser optræder i alle kulturer og religioner, hvor de samme elementer går igen, siger Daniel Kondziella og fortsætter:

- Det er ligegyldigt, hvilken tid du har levet i. Vi har beretninger om noget, der minder om nærdødsoplevelser, så langt tilbage som til middelalderen og endnu tidligere. Her er der mange fællestræk med nærdødsoplevelser fra i dag.

Daniel Kondziella mener, at fordi oplevelserne overordnet minder om hinanden, må man formode, er der findes en biologisk forklaring bag dem.

Dem kigger vi nærmere på her.

Stoffer kan få dig ud af kroppen

I ‘Surviving Death’ fortæller en ekspert, hvordan amerikanske Pam Reynolds kunne beskrive instrumenter, der var blevet brugt under hendes operation, selvom hun hverken havde set instrumenterne eller var ved bevidsthed under operationen.

Pam Reynolds fortæller selv, at hun har haft en ud af kroppen-oplevelse, og derfor kan hun beskrive instrumenterne.

Her spiller blandt andet neurokemi en rolle.

En ud af kroppen-oplevelse under en nærdøds-hændelse er nemlig blevet koblet sammen med neurokemiske forandringer i hjernen, som man blandt andet ser ved indtagelse af stoffet ketamin.

Ketamin kan både bruges som euforiserende stof og under eksempelvis operationer som en del af narkosen.

- En stor undersøgelse fra Belgien, hvor forskere har sammenlignet rapporter om nærdødsoplevelser med rapporter om oplevelser fra folk, der har misbrugt stoffer, viser, at særligt ketamin kan give de samme oplevelser, siger Daniel Kondziella og fortsætter.

- Så hvis en patient har en nærdødsoplevelse med at se deres krop udefra, hvor de har fået ketamin, mener nogle forskere, at oplevelsen kan skyldes stoffet.

Det bliver ikke nævnt i Netflix-serien, om Pam Reynolds fik ketamin.

Kan også skyldes manglende ilt

En ud af kroppen-oplevelse kan også opstå, hvis der ikke kommer nok blod - og dermed ilt - ud til organerne.

For eksempel under et hjertestop.

- Hvis der ikke kommet nok blod til det område i hjernen, som ligger mellem tindingelappen, isselappen og nakkelappen, kan det i visse tilfælde give en ud af kroppen-oplevelse. Det er nemlig i det område, at vores visuelle, auditive (at høre, red.) og sensoriske (at føle, red.) input til hjernen bliver sat sammen til en helhed, siger Daniel Kondziella.

Når du går rundt i dit hjem, får du en masse sanseindtryk for eksempelvis at finde rundt i din stue.

Hjernen kan sætte de forskellige indtryk sammen til en helhed, der giver dig en følelse af at være i rummet.

- Men hvis der ikke er nok blod i de områder af hjernen, kan sanseindtrykkene spille dig et puds, og det kan føles som en ud af kroppen-oplevelse, siger Daniel Kondziella.

Det hvide lys kan skyldes iltmangel

Et altomsluttende hvidt lys eller en tunnel med lys for enden.

Der er flere versioner af nærdødsoplevelser, der omhandler lys.

Nogle mennesker tolker det som et tegn på, at der findes en form for himmerige.

En del forskere mener i stedet, at det hvide lys muligvis opstår, fordi der ikke kommer nok ilt til hjernen og øjnene.

- Igen er der nok en biologisk forklaring på oplevelsen. Hvis synsnerven og hjernebarken ikke får nok ilt, kan det give synsforstyrrelser, og det kan være en forklaring på det hvide lys. Men vi ved ikke endnu, om det er den endelige forklaring, siger Daniel Kondziella.

Med døden kommer roen

Da Mette Kristine Larsen var 15 år gammel, fik hun den farlige hjernehinde-sygdom meningitis.

Hun svævede mellem liv og død, og til dr.dk har hun tidligere beskrevet sin oplevelse som ‘det mest fantastiske og fredfyldte sted’.

Selvom det lyder som en overnaturlig oplevelse, mener Daniel Kondziella, at forklaringen på den store følelse af ro måske kan findes, hvis vi kigger mod dyreriget.

- Vi ved fra dyreverdenen, at mange dyr uvilkårligt spiller døde, hvis de kommer i en livsfarlig situation, hvilket øger deres chance at overleve. Måske ser vi en lignende biologisk mekanisme hos mennesker, siger han og fortsætter:

- En nærdødsoplevelse hos en patient med meningitis er selvfølgelig ikke knyttet til en bedre chance for at overleve, hvis man forholder sig i ro. Men det kan være en fordel i andre situationer, hvis det ikke længere er muligt at kæmpe eller flygte såsom under et overfald eller et andet fysisk traume.

Daniel Kondziella undersøger for tiden en hypotese om, hvordan mennesket reagerer i en livsfarlig situation.

Hypotesen er, at hvis mennesker hverken kan kæmpe eller flygte, kommer de i en choktilstand, og det kan give den store ro, der beskrives i nogle nærdødsoplevelser.

- Hvis man ikke kan komme ud af en farlig situation, er det aldrig en god idé at gå i panik. Det er bedre at forholde sig roligt, siger Daniel Kondziella og fortsætter:

- I nærdødsoplevelser er det flere gange beskrevet, at personen går fra en følelse af panik til en stor ro og accept af situationen, hvilket kan betyde, at personen forbedrer sin chance for at komme helskindet gennem situationen.

Mødet med andre døde

Mette Kristine Larsen mødte også sin afdøde morfar i sin nærdødsoplevelse.

Hun forklarer det sådan her til dr.dk.

- Så skiller det her rør sig i to, og min morfar viser mig vejen til venstre. Jeg kan ikke forstå, at han ikke skal med mig. Men så kigger vi hinanden i øjnene, og jeg føler en enorm kærlighed og tryghed. Så tager han vejen til højre.

Når personer møder afdøde i en nærdødsoplevelse, mener nogle forskere, at det kan forklares med, at dopamin-niveauet (et signalstof i hjernen) pludselig ikke fungerer, og det giver hallucinationer.

Det ses også hos patienter med sygdomme i hjernen som Alzheimers eller slemme tilfælde af Parkinsons sygdom.

Her kan personerne opleve hallucinationer af afdøde familiemedlemmer, selvom de ikke har en nærdødsoplevelse.

Nogle ting kan ikke forklares

Der er stadig meget, vi ikke ved om nærdødsoplevelser.

Og som vi måske aldrig bliver klogere på.

- Der er tilfælde med nærdødsoplevelser, hvor oplevelsen havner mellem forskellige forklaringer. Her kommer vi forskere stadig til kort.

Det siger Tobias Kvist Stripp, der er læge og ph.d.-studerende. Han forsker blandt andet i nærdødsoplevelser, og hvilken indvirkning de kan have på mennesker.

Et eksempel er den amerikanske neurokirurg Eben Alexander. Han var syg med meningitis og lå i koma i en uge i 2008.

På grund af infektionen var hele hans hjernebark, der er ansvarlig for blandt andet synsoplevelser og højere kognitive funktioner, lukket ned.

- Alligevel havde han en dyb nærdødsoplevelse, som demonstrerede komplicerede hjernefunktioner, siger Tobias Kvist Stripp og fortsætter:

- Vi kan ikke forklare, hvordan det kan lade sig gøre, når områderne for eksempelvis bearbejdelse af synsindtryk ikke var aktive.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter