Ny opdagelse: Dine gener bestemmer, om du besvimer

Der er dobbelt så stor risiko for at besvime, hvis du har et bestemt gen.

Kvinder under 35 år besvimer oftere end mænd på samme alder, viser forskningen. (Foto: National Gallery of Art © WikiMedia Commons)

Du har måske hørt, at når man besvimer, skyldes det for lidt blod med ilt til hjernen. Men det er ikke hele forklaringen på, hvorfor nogle besvimer, mens andre ikke gør.

Forskere anslår, at 20-30 procent af befolkningen oplever at besvime mindst én gang i livet, så du er ikke alene, hvis du har prøvet det.

Nu har forskere fra Københavns Universitet fundet frem til et gen, som de mener øger risikoen for, at du besvimer.

- Man ved, at vi besvimer, fordi blodtrykket bliver uhensigtsmæssigt reguleret i en given situation. Men før dette projekt kendte vi ikke til genetikken og mekanismen bag.

Det siger Morten Salling Olesen, der er en af forskerne bag undersøgelsen. Han er lektor på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.

Det er ifølge forskerne det første forskningsprojekt, der viser, at vi kan kigge i arvemassen og se, om der er større risiko for, at en person besvimer.

Dine gener får dig til at besvime

I hver celle i din krop findes 46 kromosomer, der danner 23 par.

Og det er på et af disse kromosompar, at forskerne har fundet en risikovariant af et gen, der øger risikoen for, at du besvimer.

Forskerne kunne se, at personer, der besvimer, oftere havde den genetiske risikovariant, end personer, der ikke besvimer.

Du kan have en, to eller ingen risikovarianter i området på kromosomet. Det afhænger af, om du har fået én risikovariant af genet fra én af dine forældre, fra dem begge eller slet ikke har fået genet.

Hvis du har to risikovarianter, har du 30 procent større risiko for at besvime, end hvis du ingen har.

Kvinder besvimer oftere end mænd

I projektet kunne forskerne også se, at kvinder under 35 år besvimede dobbelt så meget som mænd i samme aldersgruppe.

Hvis en kvinde har to risikovarianter, og en mand ingen har, så har kvinden tre gange så stor risiko for at besvime.

Men hvorfor det er sådan, ved forskerne ikke. Og svaret skal muligvis findes andre steder end i generne.

- Resultaterne i vores forskning tyder på, at der er en kønsforskel. Der kan være mange forklaringer, som fremtidig forskning forhåbentlig kan afklare, siger Morten Salling Olesen.

Ligeledes skal der forskes endnu mere i besvimelser og kromosomer for, at forskningen kan bruges på patienter.

- Den her type resultater vil forhåbentlig på sigt kunne bruges til at vurdere, hvem der er i risiko for at besvime. Det kræver dog yderligere studier af arveligheden, før det kan bruges på patienter, siger Morten Salling Olesen.

Facebook
Twitter