Nye krav om mundbind: Anbefalinger hviler et spinkelt grundlag

Mundbind har en effekt, men det er meget usikkert, hvor stor den er.

Selvom mundbind kan være et brugbart værktøj til at bremse smitte, understreger både Sundhedsstyrelsen og Folkehelseinstituttet i Norge, at vi ikke må glemme at holde afstand og vaske hænder. (Foto: FEHIM DEMIR © Scanpix)

Siden august har der været krav om, at vi skal bære mundbind i særlige situationer - blandt andet når vi rejser med offentlig transport.

Og nu skal vi også have mundbindet med os, hvis vi vil ud at nyde et måltid mad eller drikke en øl med venner, familie eller kollegaer.

I hvert fald hvis vi bor - eller besøger - København og de omkringliggende kommuner.

På et pressemøde i går præsenterede sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), nemlig nye krav om mundbind, der skal hjælpe med at knække den seneste tids stigende smittekurve.

Men hvilket videnskabeligt grundlag læner myndighederne herhjemme sig op ad, når de indfører nye mundbinds-tiltag?

Det har vi kigget nærmere på.

Bedste nuværende studie

I Sundhedsstyrelsens notat ‘Brug af mundbind i det offentlige rum’ forklares et videnskabelige grundlag, som ligger bag styrelsens anbefalinger.

Notatet henviser særligt til én større videnskabelig undersøgelse, som blev udgivet 1. juni i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Undersøgelsen er en såkaldt metaanalyse.

Det er en type analyse, hvor man forsøger at danne sig et overblik over, hvad videnskaben siger om et bestemt emne ved at kigge nærmere på, hvad flere,tidligere undersøgelser har fundet ud af.

I dette tilfælde har et hold forskere blandt andet forsøgt at finde ud af, hvad forskningen viser om mundbinds evne til at forhindre spredning af covid-19.

Christian Wejse, der er speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital, peger på studiet i The Lancet som værende det bedste, der på nuværende tidspunkt findes.

Det gør flere andre eksperter, som DR Videnskab har talt med, også.

Undersøgelser er lavet blandt sunhedspersonale

I Lancet-analysen har forskerne kigget på 29 undersøgelser fra forskellige steder i verden.

Undersøgelserne forsøger alle at finde ud af, om mundbind eller åndedrætsværn nedsætter risikoen for, at brugeren af mundbindet bliver smittet.

Alle undersøgelserne, undtagen tre, har set på på effekten af mundbind eller åndedrætsværn hos sundhedspersonale.

Altså ikke blandt almindelige mennesker i det offentlige rum.

Desuden koncentrerer undersøgelserne sig primært om mundbindenes betydning i forhold til smitte med sygdomme som Sars og Mers og ikke covid-19.

I sit notat skriver Sundhedsstyrelsen om analysen i The Lancet, at der samlet set er fundet “evidens for at brug af mundbind eller åndedrætsværn var forbundet med en betydeligt nedsat risiko for at blive smittet, også uden for sundhedsvæsenet.”

Men senere i notatet skriver Sundhedsstyrelsen om samme analyse, at “evidensgrundlaget for konklusionerne vedrørende effekt af brug af mundbind [er] af lav kvalitet.”

Det kan måske være svært at forstå, hvordan Sundhedsstyrelsen kan skrive både det ene og det andet.

Men det hænger sammen med den måde, forskningen der blev undersøgt i metaundersøgelsen, er blevet lavet på.

Mundbind eller hygiejne?

De 29 undersøgelser, som analysen i The Lancet har kigget nærmere på, er såkaldte observationsstudier.

- Det er studier, hvor man groft set bare har set på antallet af smittede blandt dem, der gik med mundbind og dem, som ikke gjorde. Herefter har man så spurgt sig selv, om forskellen i antallet af smittede kunne skyldes, at nogle gik med mundbind, mens andre ikke gjorde, forklarer Christian Wejse.

Umiddelbart virker det logisk at undersøge effekten af mundbind på denne måde.

Men denne type undersøgelser giver ikke altid de bedste resultater.

- Det kunne jo godt være, at der var andre forskelle på folk, end at nogle brugte mundbind, mens andre ikke gjorde. Det kunne for eksempel være, at dem, der brugte mundbind, også var rigtig gode til at huske håndhygiejnen.

Det er altså ikke sikkert, at det lige præcis var mundbindene, som betød, at personerne i undersøgelserne ikke blev smittet.

Vi venter på danske undersøgelse

I stedet for observationsstudier ville såkaldt kliniske lodtrækningsforsøg være bedre til at dokumentere, om mundbind har en effekt på corona-smitte, skriver Sundhedsstyrelsen.

Det er forsøg, hvor man tilfældigt deler folk op i grupper, der bliver udsat for forskellige ting.

Det kunne for eksempel være to grupper, hvor den ene gruppe fik besked på at gå med mundbind, mens den anden fik besked på ikke at gå med mundbind

På nuværende tidspunkt findes der ikke kliniske lodtrækningsforsøg, som har undersøgt brug af mundbind i det offentlige rum under covid-19.

Der er dog en større dansk undersøgelse på vej, hvor tusinder af borgere har deltaget.

Mens vi venter på undersøgelser som denne, må sundhedsmyndighederne læne sig op ad de studier, der allerede findes, siger Christian Wejse.

Men de nuværende undersøgelser kan kun bruges til at sige noget overordnet.

- Undersøgelserne peger på, at mundbind i hvert fald beskytter hospitalspersonale, når de bærer dem. Men om der er en betydelig effekt i det offentlige rum - og hvor stor den i så fald er - har vi ikke nogle gode studier, der på nuværende tidspunkt kan sige noget om, siger han.

Sundhedsstyrelsen kigger mod naboland

Sundhedsstyrelsen henviser i sit notat også til en rapport, der er blevet lavet i ét af vores nabolande.

Hos Folkehelseinstituttet (FHI), der rådgiver de norske sundhedsmyndigheder, har man i august i år, blandt andet kigget på, hvor mange personer der skal bære mundbind for at forhindre, at flere blev smittet.

Desuden har man forsøgt at regne sig frem til, hvornår giver mening at indføre krav om, at nordmændene skulle bære mundbind.

Dokumentationen bygger på en rapport, som FHI udarbejdede i juni og undersøgelser, der er kommet til efterfølgende.

Rapporten konkluderer, at der er dokumentation for, at medicinske mundbind kan have en beskyttende effekt mod spredning af luftvejsinfektioner i samfundet.

Men samtidig understreger den, at resultaterne fra forskningen på området varierer meget.

FHI påpeger, ligesom Sundhedsstyrelsen, at de fleste undersøgelser er udført blandt sundhedspersonale i sygehuse med det formål at beskytte dem.

Derfor konkluderer FHI, at der ikke findes god, dokumenteret effekt for, at mundbind i befolkningen virker.

Norge har helt andre anbefalinger

I sin rapport anbefaler FHI mundbind i situationer, hvor der er flere end 100 smittede personer per 100.000 indbyggere over en periode på 14 dage.

Det er eksempelvis i butikker, indkøbscentre og på museer.

Teatre, biografer, koncerter, idrætarrangementer og restaurationer anbefales også mundbind - eller at lukke.

Anbefalingerne gælder i tilfælde, hvor der ikke kan holdes én meters afstand.

I et debatindlæg fra starten af september skriver læger og en forskningsleder fra FHI, at det er interessant, at Sundhedsstyrelsen er nået frem til samme konklusioner omkring forskningen som FHI, men alligevel har indført andre krav om mundbind, end man har gjort i Norge.

I indlægget skriver de, at det kan forklares med, at nationale forhold har indvirkning på de faglige råd, der gives.

Stigende antal smittede i Danmark

I Danmark har smittetallene de seneste uger været stigende.

De seneste 14 dage har der i gennemsnit været 28,5 smittede danskere per. 100.000.

Region Hovedstaden har langt det højeste tal med 48,9 smittede personer.

Det betyder, at vi her i landet stadig har et antal smittede, der ligger på et niveau, hvor den norske rapport kun anbefaler mundbindene i den offentlige transport.

Dog understreger FHI, at grænserne for, hvornår de forskellige tiltag skal igangsættes ikke er absolutte og blandt andet skal vurderes i forhold til smitteudviklingen, lokale forhold - og om der er tale om afgrænsede udbrud.

I Danmark har sundhedsmyndighederne ikke fastsat anbefalinger som i Norge.

Men Sundhedsstyrelsen skriver, at de norske værdier “kan betragtes som retningsgivende i forhold til en helhedsvurdering i dansk kontekst."

Vanskeligt og etisk uacceptabelt

Jörn Klein er professor i epidemiologi og infektionssygdomme ved Universitetet i Sydøst-Norge.

Han har også fulgt situationen her i Danmark.

Han mener, at mundbindene er et godt supplement til de allerede kendte tiltag som god håndhygiejne og at holde afstand.

Særligt på nuværende tidspunkt.

- Antallet af nye smittede og dødsfald er faldet betydeligt i hele Europa, men de sidste dage har vi set, at antallet af nye infektioner er steget betydeligt igen. Den nuværende udvikling en en klar advarsel og er meget bekymrende i mine øjne.

Jörn Klein mener også, at de nuværende undersøgelser af mundbindenes effekt ikke er så gode, som man kunne ønske.

- Der er rigtigt, at der næsten ikke er nogle studier, der på nuværende tidspunkt har undersøgt mundbind i sammenhæng med covid-19, som opfylder de højeste videnskabelige standarder.

Men gode undersøgelser er ikke lette at lave under de nuværende omstændigheder.

- Det er vanskeligt og etisk uacceptabelt at dele mennesker ind i to grupper under en pandemi. Man kan ikke beordre halvdelen til at bruge mundbind og forbyde den anden halvdel at gøre det for herefter bevidst at udsætte dem for smitte, siger han.

Mundbind i nattelivet giver mening

Christian Wejse understreger, at mundbind aldrig er blevet beskrevet som et tiltag, der i sig selv kan stoppe corona-pandemien.

- Det er aldrig blevet lanceret som noget, der kan redde verden, men som et supplement, der har en begrænset effekt. Det kan især begrænse smitten, hvis vi får sat det på nogle af de få, som er smittede, men ikke har symptomer.

Dog mener han, at det nok vil være relativt få, der bliver smittede, hvis de går ud og spiser.

Omvendt kan der være større chance for at blive smittet, hvis man bevæger sig ud på barer.

- Langt de fleste bliver smittet ved tæt kontakt. Nattelivet er et eksempel på et område, hvor man kan forvente en større effekt af mundbindet end på restauranter, hvor alle sidder med to meters afstand i forvejen.

Og på trods af manglende videnskabelig dokumentation, mener Christian Wejse, at mundbind er et brugbart tiltag i værktøjskassen.

- Mundbind har en eller anden grad af beskyttende effekt, og derfor giver det mening at bruge dem. Også selvom vi ikke kan sige præcist, hvor stor effekten er. Desuden er det et meget mildt tiltag, der kan hjælpe til med at undgå, at vi må lukke steder helt ned.

Facebook
Twitter