Nye, smitsomme corona-mutationer hærger: Derfor opstår de

Vi ser mutationer nu, fordi så mange mennesker er smittede.

Den engelske coronavariant, der også er kommet til Danmark, er mellem 50 og 74 procent mere smitsom.

Ligesom i foråret er restriktionerne over os, og du er endnu en gang fanget i dit eget hjem, mens coronasmitten spreder sig, og sundhedsvæsnet er under pres.

Denne gang kan du i høj grad give skylden til en særligt smitsom coronamutation fra England, som har gjort sit indtog i Danmark, mens en endnu mere smitsom sydafrikansk mutation truer med at brede sig.

Men hvordan sker mutationer egentlig? Og hvordan kan et virus pludselig udvikle sig til at være op til 74 procent mere smitsomt?

Det hjælper Rune Hartmann, der er professor i immunologi ved Aarhus Universitet, med at forklare herunder.

Mutationer opstår under virus-kopiering

Et virus kan nærmest ingenting selv. Det er en lille snylter, som udnytter din krop ved at trænge ind i cellerne og få cellerne til at kopiere sig.

Det gør virusset ved hjælp af sin arvemasse, sit genom, som indeholder en slags opskrift på, hvordan man laver kopier af virus.

Virus får dine celler til at læse opskriften og at lave en masse nye virus-kopier. Men kopierne er ikke helt perfekte.

Der opstår altid tilfældige fejl. Det er de fejl, der kaldes mutationer.

Mutationerne sker helt tilfældigt, fordi virus-kopieringen går hurtigt.

- Det er ligesom en maskine. Hvis den skal være helt præcis og ikke lave fejl, vil den være langsommere, forklarer Rune Hartmann.

Virus har ingen interesse i, at det skal gå langsomt. Det er nemlig en fordel for virussets overlevelse at sprede sig så hurtigt som muligt.

Og jo hurtigere kopieringen sker, desto flere fejl sker der.

Nogle kopier klarer sig bedre end andre

Mere specifikt er mutationer ændringer i et genoms 'bogstaver’.

Genomet - eller virusopskriften – er bygget op af lange strenge, der består af fire såkaldte nukleotider.

Nukleotiderne har fået bogstaverne A, C, G og U, og det er rækkefølgen af bogstaverne i strengene, der bestemmer et virus' genetiske egenskaber.

Men mutationer kan for eksempel føre til, at et nukletiod indsættes forkert i én kopi, eller at et nukleotid helt fjernes i en anden kopi.

Ændringer, altså mutationer, i nukleotidernes sammensætning kan også føre til ændringer i virus’ egenskaber.

- Generelt vil nogle virus-kopier klare sig bedre end andre kopier. Nogle mutationer ændrer ingenting, mens andre kan slå viruseet ihjel, siger Rune Hartmann.

I de nye varianter fra England og Sydafrika har vi set, at mutationerne har gjort virus mere smitsomt.

En mulig teori

Forskere kan godt finde og 'se' de nye mutationer i coronavirusset.

Til gengæld er det vanskeligt at forudsige hvilke effekter, mutationerne forårsager.

Derfor ved forskere heller ikke med sikkerhed, hvad der har gjort de nye coronavarianter mere smitsomme.

- Man arbejder på at genskabe variationerne i laboratorie, så man kan studere dem nøjere, men det tager lige lidt tid, fortæller Rune Hartmann.

I den engelske variant, som spreder sig i øjeblikket, har forskere fundet 23 mutationer.

Flere af dem sidder i virussets såkaldte spike-protein, som virusset bruger til at hæfte sig fast på cellerne i din krop.

- Det, vi antager, er, at særligt to mutationer i den nye variant påvirker spikeproteinets evne til at binde sig til overfladen på vores celler, og det synes jeg giver god mening, siger Rune Hartmann.

For hvis virus har lettere ved at binde sig til cellernes overflade, har det også lettere ved at smitte os.

- Hvis man forestiller sig, at virus er en klatrer, der skal hoppe over på os, så har klatreren fået bedre kroge at hænge fast med, siger Rune Hartmann.

Skal vi forvente flere slemme mutationer?

Der er stor forskel på, hvor ofte mutationer sker i forskellige virus.

På grund af sin opbygning muterer coronavirus ikke lige så meget som flere andre vira.

For eksempel muterer influenza-virus så meget, at vi hvert år har brug for en ny vaccine, mens et virus som hiv muterer så ofte, at det slet ikke har været muligt at skabe en vaccine mod hiv endnu.

Coronavirus muterer derimod relativt langsomt.

Alligevel ser vi nu nye varianter af coronavirus fra både England og i Sydafrika.

Og det skyldes, at sandsynligheden for mutationer, der spreder sig, hænger sammen med antallet af mennesker, der er inficeret med virusset, forklarer Rune Hartmann:

- Selvom coronavirus egentlig ikke muterer særligt meget, ser vi mutationer nu, fordi vi simpelthen har så mange mennesker, der er smittet.

Om vi så skal forvente flere lignende mutationer til coronavirussets fordel fremover, kan Rune Hartmann ikke spå om.

- Måske. Det bedste forsvar vil være en hurtig vaccinering til så mange som muligt.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter