Vi knokler ikke længere i marken. Vi sidder foran computeren. Og når vi kommer hjem, sætter vi os i sofaen og trækker telefonen frem for at blive underholdt.

Maskiner klarer både tøjvask og opvask. Og måske er det endda en robot, der støvsuger for os.

Sådan er det for mange danskere. Cirka hver anden sidder ned i mere end 8 timer om dagen. Og hver tredje opfylder ikke WHO’s minimumskrav for bevægelse.

Det viser tal fra Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil, som for nyligt blev offentliggjort.

- Det er bekymrende. Men det er er svært at sige nøjagtig, hvor alvorligt det er. Vi mangler mere viden om præcis hvor meget, vi kan tåle at sidde ned, siger Mette Aadahl, der er seniorforsker ved center for klinisk forskning og forebyggelse.

Motion hjælper

Forskning viser, at for meget stillesiddende adfærd på længere sigt kan føre til en række alvorlige sygdomme.

- Vi kan se, at der er en forøget risiko for at udvikle type 2-diabets og for at få hjertekarsygdomme. Og nogle studier peger også på en forøget dødelighed, siger Kristian Overgaard, der er idrætsforsker og lektor på institut for folkesundhed på Aarhus Universitet.

Og risikoen er større, hvis man samtidig er overvægtig og ikke dyrker motion.

- Forskning viser, at de mennesker, som er meget fysisk aktive i fritiden kan tåle at være mere stillesiddende, siger Kristian Overgaard, som understreger, at lidt aktivitet er bedre end ingenting.

- Det er altid en god idé, at man afbryder den stillesiddende adfærd med aktive pauser. Det kan for eksempel være at gå en lille tur eller tage trapperne i stedet for elevatoren.

Værst i fritiden

Mange har måske en idé om, at folk med et stillesiddende kontorarbejde er dem, som har størst risiko for at skade deres helbred på længere sigt. Men sådan er det ikke nødvendigvis.

- De studier, der er lavet omkring stillesiddende adfærd på selve arbejdet er mindre klare i resultaterne, siger Kristian Overgaard.

Det kan der være flere årsager til. Og ifølge både Kristian Overgaard og Mette Aadahl kan det blandt andet skyldes, at folk som arbejder på et kontorjob ofte har en længere uddannelse.

- De langt-uddannede er mere tilbøjelige til at dyrke motion i fritiden end kort-uddannede og har i det hele taget - for at sige det groft - en sundere livsstil og mindre sygelighed. Så når vi ser på stillesiddende adfærd er der social ulighed. De med lang uddannelse sidder meget på arbejde, men mindre i fritiden, siger Mette Aadahl.

Derimod er det efterhånden veldokumenteret, at stillesiddende adfærd i fritiden har en negativ sundhedseffekt.

- Den stillesiddende fritid kan ofte være forbundet med andre usunde vaner, for eksempel at spise slik og chips foran skærmen i modsætning til motion i fritiden, som typisk har mere ”sunde bivirkninger”, siger Mette Aadahl.

Gode råd på arbejdet

Sidder du meget ned på arbejdet, er der flere måder, du kan ændre dine vaner på. Men det kræver ofte en holdindsats, hvis kulturen for alvor skal ændres.

Det forklarer Anne Jacobsen, der er fysioterapeut og seniorkonsulent i Arbejdsmiljøcenteret. Hun arbejder med at sætte fokus på sundhed i virksomheder.

- Den typiske udfordring er, at det kun bliver individorienteret. Hele gruppen og ledelsen bør være med på vognen, siger hun og fortsætter:

- Man kan for eksempel holde MUS-samtaler eller møder, mens man går. Og man kan sagtens stå op, når man har kunder. En stående morgenbuffet kan også være en god idé. Men det er vigtigt at få drøftet det sammen med ledelsen, siger Anne Jacobsen.