Over en halv million danskere lever med høfeber, men ved det ikke

Det kan give store konsekvenser, hvis man ikke får den rette behandling.

Snottet næse, røde øjne og risiko for udvikling af astma.

Høfeber kan beskrives som en lavine: Hvis man ikke fanger sygdommen i tide, kan allergien vokse sig større, så den er sværere at behandle, fortæller Peter Hjertholm, læge og vært på sundhedsprogrammet på P1, Recept.

Over en million danskere lider af høfeber, og det koster i nedsat livskvalitet og tabt arbejdsfortjeneste. Men halvdelen af dem er ikke diagnosticerede, og det kan give problemer, hvis man ikke behandles rigtigt:

- Hvis man har noget, der generer, skal man se at komme ned til sin læge og få noget behandling. Det er svært at slå allergien ned, når den er i fuld lune, fortæller Kirsten Sidenius, som er Ph.d. i allergi, lungemediciner og praktiserende speciallæge ved allergi- og lungeklinikken Helsingør.

Standardbehandlingen hjælper flest

Mange kan hjælpes med en standardbehandling, fortæller Kirsten Sidenius.

Det indebærer anti-histaminer, som fås i både øjendråber, tabletter og næsespray, vi kender fra håndkøb.

Binyrebarkhormon i næsespray bruges også til behandling til stoppet næse og irriterede slimhinder. Det skal til gengæld tages forebyggende for at få den optimale effekt: 5-6 uger inden sæsonens start, fortæller Peter Hjertholm.

Andre behandlingsformer

En alternativ behandling til særligt voldsomme tilfælde af høfeber kan være en form for vaccine eller tabletter. Man får små doser af det, som man er allergisk over for, så man vænner sig til det. Det kan tage mange, men ikke alle symptomer.

Men fælles for de behandlinger er, at de er meget dyre og besværlige:

Eksempelvis skal man have 30 stik over mindst tre år, hvor man injicerer stadig større doser, for at vænne kroppen til eksempelvis græspollen.

- Det er meget tidskrævende for patienten og dyrt for samfundet, og den er heller ikke uden bivirkninger - nogen oplever at få en voldsom allergisk reaktion, som kræver behandling og en evt. indlæggelse, siger Peter Hjertholm, læge og vært på Recept.

Samme mekanisme opnår man i kroppen ved at spise tabletter med enten græs eller pollen.

Tabletterne indeholder det, man er allergisk over for og opløses under tungen hver dag i tre år. Men den behandling er også både dyr og bøvlet:

- At huske en tablet hver dag i tre år er en udfordring, og behandlingen er også meget dyr især for samfundet, fortæller Peter Hjertholm.

I dag findes der tabletter for græs og husstøvmider. Inden for den nærmeste fremtid kan allergi over for birk også behandles på denne facon, da medicinen er godkendt.

Ny forskning

Der er flere forskellige forskningsprojekter, som arbejder med at knække koden til en mere effektiv behandling mod det, som kaldes en epidemi i den vestlige verden.

Et stort dansk projekt fra Aarhus Universitet har for eksempel eksperimenteret med at sprøjte græspollen direkte ind i en lymfeknude, da det ville kræve væsentlig færre stik.

- Vi var allesammen begejstrede, vi troede, vi havde fundet den smarte løsning. Men det er små studier, der viser forskellige ting. Det lyder stadig spændende, men man kan endnu ikke se, at det er en behandling, som kan blive klar lige foreløbig, fortæller Kirsten Sidenius.

Der forskes stadig i metoden, og det er endnu uvist hvornår en evt behandling bliver tilgængelig. Eksperterne sætter derved også spørgsmålstegn ved, om metoden, som tidligere er blevet kaldt for den store redder til behandlingen af allergi, kan holde det den lover:

- Hvis det var så simpelt, så havde vi nok set flere studier på det, siger Peter Hjertholm.

Forskere fra Wien har i 2018 haft succes med at teste en vaccine mod græspollen, hvor patienterne kun skal have fire injektioner om året i to år for at få den opnåede effekt.

Det er en anden mekanisme end de stik, som man behandler med i dag. Metoden minder mere om en egentlig vaccine, hvor man træner kroppen til et andet immunsvar over for eksempelvis græs, så man dermed ikke får en allergisk reaktion.

Forskningen fra Wien fokuserer især på, hvordan de udvikler selve ekstraktet af eksempelvis græs, under mere kontrollerede forhold, og som man håber på, vil effektivisere processen.

- Vi ser en del forskning i den retning, hvor man forfiner traditionelle metoder til udvindelse, men også producerer ekstrakter på nye måder, så bliver det nemmere at lave et farmakologisk produkt, fortæller Kirsten Sidenius.

Facebook
Twitter