Overlæge om resistente bakterier: Vi er nødt til at forstå truslen

I dag dør omkring 120 danskere årligt af infektioner med multiresistente bakterier. Andre steder i verden ser det langt værre ud.

I år dør mindst 33.000 europæere som følge af en infektion med en multiresistent bakterie.

År for år vokser antallet af døde i takt med, at flere bakterier udvikler resistens. Også mod de typer af antibiotika, som læger kalder “last resort” - altså dem vi skal bruge som sidste udvej, når al anden antibiotika ikke virker.

- Det er vigtigt, at vi taler om antibiotikaresistens. For det er et virkelig alvorligt problem, siger Jenny Dahl Knudsen. Hun er overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Nogle lande er på vej ud over kanten

Nogle lande er, ifølge Jenny Dahl Knudsen, “på vej til at køre ud over kanten”, når det kommer til antibiotikaresistens.

- Der er vi heldigvis ikke i Danmark. Det er få patienter her i landet, der dør, fordi vi ikke kan behandle dem for en multiresistent infektion, siger hun.

Ifølge det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse- og Kontrol, ECDC, dør omkring 120 danskere årligt, som det ser ud i dag, på grund af en infektion med multiresistente bakterier.

I Italien er antallet af døde helt oppe på 11.000. Tager vi højde for befolkningstal, er det cirka ni gange så mange som i Danmark.

Kigger vi andre steder ud i verden ser det endnu værre ud. Især Indien er kendt som et hotspot for multiresistente bakterier. Tilbage i 2013 anslog forskere, at 58.000 babyer døde, fordi de blevet smittet med en multiresistent bakterie af moderen.

Brug for fælles, national indsats

For Jenny Dahl Knudsen er det vigtigt at understrege, at Danmark langt fra er på vej mod indiske eller italienske tilstande.

Men det er også vigtigt at have for øje, at bakterier ikke kender landegrænser. I et land som Israel, der er mødested for jøder fra hele verden, har der været store og vedvarende udbrud af multiresistente bakterier på landets hospitaler.

- Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark er proaktive og sørger for, at vi har en fælles, ensartet overvågning af resistente bakterier på vores sygehuse, siger Jenny Dahl Knudsen.

Der findes i dag fælles, bindende nationale vejledninger for, hvad sygehusene skal gøre mod nogle typer af multiresistente bakterier. Fx de såkaldte CPO- og CPE-bakterier, der er modstandsdygtige over de fleste typer af antibiotika og derfor er meget svære at behandle.

Til gengæld er der ingen nationale vejledninger for, hvad sygehusene skal gøre, hvis patienter er smittet med den multiresistente VRE-bakterie, som stadig flere danskere får.

Fælles er dog, at alle danske sygehuse i dag screener patienter, der bliver indlagt, efter de har været på en rejse udenfor Skandinavien. Netop fordi vi ofte importerer multiresistente bakterier fra udlandet.

- Så længe vi gør det, er vi ikke på kanten af katastrofer i Danmark. Men jo mere vi kan gøre for at være på forkant desto bedre. Det er meget dyrere at handle på bagkant, når der først har været udbrud af resistente bakterier på et sygehus. Både i kroner og øre og i menneskeliv, siger Jenny Dahl Knudsen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter