Overraskende opdagelse: Coronavirus har tidligere lagt verden ned

En formodet influenza-pandemi i 1889 skyldtes i virkeligheden et coronavirus, viser dansk forskning.

I 1889 ramte en pandemi, der slog omkring en millioner mennesker ihjel på verdensplan. Dengang troede lægerne, at det var en influenza, men dansk forskning viser nu, at det nok var en coronavirus, der hærgede. (billedet er en rekonstruktion taget fra DR2-programmet 'Mysterierne om Danmarks dræbersygdomme') (© dr)

Da virusset sars i 2003 ramte Kina, frygtede forskere, at sygdommen ville sprede sig til resten af verden.

Heldigvis fik virusset, som er en undertype af coronavirus, aldrig rigtig fat uden for Kina.

Det samme var tilfældet med mers, endnu et coronavirus, der i 2012 spredte sig fra Saudi-Arabien og til en række arabiske og europæiske lande.

Heller ikke det fik ordentligt fat - og virusset nåede derfor ikke at sprede sig til hele verden, som det nye coronavirus og sygdommen Covid-19 har gjort det.

Så da Covid-19 ramte i starten af året, troede forskerne derfor, at det var første gang, at verden oplevede en decideret corona-pandemi.

Men i tv-programmet “Mysterierne om Danmarks dræbersygdomme", der blev sendt i aftes på DR2, kunne de to danske forskere Lone Simonsen og Anders Gorm Pedersen afsløre, at verden faktisk har været ramt af en corona-pandemi før.

I 1889 ramte, hvad man indtil nu har troet var en rigtig slem influenza, en lang række lande og endte med at dræbe omkring en million mennesker.

Men de to danske forskere har ved at studere både historiske sundhedsdata og en række forkølelsesvira - der også er coronavirus - fundet ud af af, at det nok nærmere var en coronavirus og ikke en influenza, der dengang spredte sig til det meste af verden.

Virus kom med skib fra Rusland

I december 1889 ankom et skib fra Sankt Petersborg i Rusland til København.

Med i lasten havde skibet en blind passager - nemlig et virus, der om lidt ville sprede sig og smitte danskere i det meste af landet.

En russisk skibsfører blev, kort efter at skibet lagde til, indlagt med sygdommen, og allerede et par dage efter meldte seks soldater på en kaserne i København sig syge.

Sygdommen spredte sig hurtigt til andre kaserner i byen, og de følgende dage blev der hver dag indlagt 20 personer på Garnisonssygehuset.

Læger og sygeplejersker begyndte også at blive smittet, og 14. december meldte stadslægen i København om 3.500 registrerede smittede.

Inden længe spredte sygdommen sig til Aarhus, og via jernbanen spredte den sig til stationsbyer rundt omkring i Danmark og derfra videre ud på landet.

I knap to år rasede sygdommen i Danmark, og lægerne dengang vurderede, at helt op mod 75 procent af befolkningen havde været smittet.

Det viser historiske sygdomsdata, som professor Lone Simonsen i samarbejde med journalist Asger Juhl har studeret.

Dengang kaldte lægerne sygdommen for den russiske influenza, men der tog de nok fejl.

Dampskibet og jernbanen gjorde det i løbet af 1800-tallet markant hurtigere og billigere at flytte både mennesker og varer. Virusset havde derfor pludselig fået optimale vilkår til at sprede sig meget hurtigt - og det nåede også kloden rundt på under et år. (billede fra program) (© dr)

Forkølelsesvira må have været pandemier engang

Grunden til, at Lone Simonsen overhovedet interesserer sig for en pandemi, der fandt sted for mere end 100 år siden, er, at hun en dag for år tilbage fik en idé.

- De her forkølelsesvira, som vi hvert år kæmper med, gad vide, om de har været pandemier engang, tænkte jeg. Pandemier som kan have været voldsomme, men som nu om dage er blevet til en mild forkølelses-virus, siger hun.

Hun begyndte derfor at studere tidligere pandemier - og ved pandemien i 1889 var der flere ting, der undrede hende.

- I modsætning til de fleste influenzapandemier - såsom den spanske syge - var det primært ældre mennesker, der døde i 1889. Det stemmer ikke overens med, at det var en influenza, siger hun.

Hun fandt desuden ud af, at de symptomer, der blev beskrevet dengang, lød uhyggeligt meget som de symptomer, vi kender fra Covid-19 i dag.

- Sygdommen viste sig ved snue, hovedpine og feber, der kunne drive temperaturen helt op på over 40 grader. Desuden kunne virusset give alvorlige betændelser i brystet - og det blev beskrevet, at den kunne sætte fart i gamle luftvejslidelser, siger hun.

Virusset i 1889 gav meget høj feber. Der blev rapporteret mange tilfælde, hvor temperaturen sneg sig op over fyrre grader. (billede fra programmet) (© dr)

Sprang fra ko til menneske

Ligesom Covid-19 kom fra flagermus og over hoppede i mennesker i Kina i slutningen af 2019, kom virusset i 1889 også fra et dyr.

Det er nemlig typisk sådan, at nye coronavira udvikler sig til epidemier hos os mennesker.

I 1889 var der beskrivelser af, at også køerne fik de samme symptomer som mennesker.

Det gav Lone Simonsen den idé, at hun ville undersøge, om virusset dengang kom fra køer - og om det senere havde udviklet sig til den en almindelig forkølelsesvirus kaldet 'OC43', som vi stadig døjer med i dag.

For at hjælpe med at finde ud af det, allierede hun sig med professor Anders Gorm Pedersen fra DTU, der er specialist i at lave netop sådanne nogle undersøgelser.

De hentede derfor alt den genetiske information om forkølelsesvirusset OC43, der findes i dag, ned på deres computer - og det samme med coronavirusset hos køer.

Informationer som folk fra hele verden har lagt op frit tilgængeligt i offentlige databaser.

Herefter satte de en meget kraftig computer til at sammenligne genomerne hos de forskellige vira.

Virussets fejl afslører, hvornår det opstod

Fordi databaserne på nettet indeholder genetisk information om forkølelsesvirusset taget på forskellige tidspunkter i løbet af de sidste 30 år, kunne Lone Simonsen og Anders Gorm Pedersen regne ud, hvor ofte virusset muterer.

Og den information er vigtig for at finde ud af, om det var netop det virus, der hærgede tilbage i 1889.

- Når en virus inficerer en celle, begynder den straks at lave kopier af sit genom, så den kan lave nye vira, der kan inficere flere celler og mennesker. I løbet af denne proces sker der ofte fejl. De fejl kalder vi også mutationer, forklarer Anders Gorm Pedersen og fortsætter:

- Jo fjernere beslægtet to vira er, jo flere mutationer vil der være sket imellem dem. Hvis man ved, hvor hurtigt mutationerne opstår, kan man derfor nogenlunde regne ud, hvornår de to vira splittede ud fra deres fælles forfader.

Ud fra datasættet regnede de to forskere sig frem til, at virusset får omkring 6 mutationer om året.

Det tal kunne de så sammenholde med det samlede antal af mutationer, og på den måde regnede de sig frem til, at virusset måtte være hoppet fra køer og over i mennesker for omkring 130 år siden - altså nogenlunde samtidig med pandemien.

Det tyder altså på, at forkølelsesvirusset stammer fra coronavirus hos køer, at det er hoppet over i mennesker i 1889 og har ført til en pandemi, der dræbte omkring en million mennesker, indtil de fleste havde udviklet antistoffer mod det.

Og siden har det generet os som et almindeligt forkølelsesvirus i de kolde måneder, forklarer Anders Gorm Pedersen.

Pandemien i 1889 ramte Danmark hårdest i den tredje bølge. Det var her, den dræbte størstedelen af sine ofre. Lone Simonsen håber ikke, at det samme er tilfældet med den nuværende coronavirus. (billede fra program) (© dr)

Fortidens coronapandemi kan lære os noget

Corona-udbruddet i 1889 varede næsten to år, før det ebbede ud. I løbet af de to år nåede der at komme tre bølger af virusset.

De to første var milde, mens den tredje ramte hårdt, fortæller Lone Simonsen.

- Det blev markant værre i den tredje bølge, viser sundhedsdata fra dengang. Det var her, at langt de fleste dødsfald skete. Vi må håbe, at det ikke er sådan med covid-19, siger hun.

I modsætning til i dag, gjorde sundhedsmyndighederne dengang dog ikke rigtig noget for at isolere og inddæmme virusset. Ikke fordi man ikke vidste, hvordan man skulle gøre, men fordi de ikke vurderede, at det var nødvendigt.

Det betyder, at forskerne kan vurdere effekten af alt det, vi gør i dag for at begrænse Covid-19.

- Vi kan se, hvordan en coronapandemi opfører sig, når der ikke bliver gjort noget for at bremse den. På den måde kan vi vurdere, hvor godt vores tiltag virker i dag, siger hun og fortsætter:

- Og nedlukningen og det her med at sætte folk i karantæne har i den optik været meget effektivt. Vi har trådt virusset ned med stor, fed fod.

Kan ikke få armene ned

I tv-programmet ser vi Lone Simonsen og journalist Asger Juhl få resultaterne af den analyse, der viser, at virusset højst sandsynligt var et coronavirus. Og det var faktisk første gang, at hun så det resultat, fortæller hun.

- Jeg havde ikke set resultatet før, så på skærmen er jeg ægte overrasket, når det bliver afsløret. Og jeg kunne slet ikke få armene ned, siger hun og fortsætter:

- Det bekræfter jo den teori, jeg har længe har haft. Nu skal det så skrives om til en videnskabelig artikel, der skal udgives. Faktisk er det lige præcis det, jeg skal lave i dag.

Hun understreger dog, at selvom de er nået frem til et resultat, er hun ikke færdig med at forske i emnet.

- Nu skal vi jo have det ud, så vi kan få kritik fra vores kolleger. Og så vil jeg gerne kigge mere på data fra andre lande for 1889-virusset og for dødeligheden. Der må helt sikkert være mere, vi kan tage ved lære af, slutter hun.

FacebookTwitter