Overset lidelse rammer mange danske kvinder: Din risiko for PCOS kan afgøres i mors mave

Der er fem gange større risiko for at du får PCOS, hvis din mor har haft tilstanden.

Gravide med PCOS har et forhøjet niveau af mandligt kønshormon, og det kan påvirke fosteret, konkluderer en ny undersøgelse. (Foto: Grafik af Mathis Birkeholm Duus)

Polycystisk Ovariesyndrom, PCOS, er en alvorlig tilstand, der kan få afgørende betydning for kvinders liv.

En ting er, at lidelsen kan give uren hud, øget hårvækst, overvægt og manglende menstruationer. Men den kan også betyde, at det er svært eller helt umuligt at blive gravid.

Lidelsen rammer op til hver tiende danske kvinde. Men den er overset, og langt fra alle bliver diagnoseret. Hvorfor nogle kvinder rammes, mens andre går fri, er også stadig lidt af et mysterie.

Men nu viser en undersøgelse af over 2000 kvinder fra Sverige og Chile, hvis mødre havde PCOS, at netop de kvinder har fem gange større risiko for selv at have PCOS sammenlignet med andre kvinder, hvis mødre ikke havde PCOS.

Og det er interessant, mener Claus Yding Andersen. Han er professor i Human reproduktionsfysiologi på Københavns Universitet og har læst den nye undersøgelse.

- Men det er vigtigt at bemærke, at den relative risiko er lav. Så selv om din mor har haft PCOS, er det langt fra sikkert, at du får det, siger han.

Professor Elisabet Stener-Victorin fra Karolinska Institutet i Sverige er en af forskerne bag undersøgelsen. Hun fortæller, at noget særligt interessant i undersøgelsen er, at den også afslører en af de dynamikker, der kan gøre, at PCOS er hyppigere i nogle familier: Hormonniveauet i livmoderen hos en gravid med PCOS kan påvirke fosteret, der derved får øget sin egen risiko for at få PCOS som voksen.

- Det ultimative mål er derfor naturligvis at finde ud af, om vi med forebyggende behandling kan undgå, at kvinder arver PCOS, fortæller hun.

Mandlige kønshormoner ændrer musefostre

Ud over at studere PCOS i tusindvis af kvinder, lavede forskerne også en række forsøg med hun-mus, der havde uregelmæssige ægløsninger og et forhøjet niveau af mandlige kønshormoner.

Med andre ord: Musene havde noget, der minder om PCOS. Forskerne ville med forsøgene gerne finde ud af, hvordan PCOS er arveligt. Og det viste sig, at der slet ikke er tale om arvelighed i klassisk forstand.

- Gravide med PCOS har to-tre gange forhøjet androgen [mandlige kønshormoner, red.] niveau. Her viser den nye undersøgelse så, at det kan ændre den måde, som visse af fosterets gener tændes eller slukkes på, fortæller Claus Yding Andersen.

Det er kompliceret, men hæng lige på: Undersøgelsen viste, at ’arveligheden’ i PCOS ikke skyldes, at musene arvede bestemte gener fra deres mor – men derimod at deres gener i fostertilstanden blev påvirket på en måde, der øgede deres risiko for selv at få tilstanden.

Der er altså - med et fint ord – tale om epigenetiske ændringer. Det er ændringer, som befinder sig i feltet mellem gener og miljø.

- Men det er altså vigtigt at bemærke, at PCOS hos mennesker er multifaktoriel. Så der vil være andre faktorer, både i gener og miljø, som også kan spille ind. Men det her er en ny og interessant brik i puslespillet, siger Claus Yding Andersen.

PCOS er stadig et mysterie

Som bekendt er der langt fra mus til mennesker. Derfor er det endnu usikkert, præcist hvordan epigenetik spiller en rolle hos kvinder med PCOS.

- Noget, som de gør meget fint, er at genfinde fire af de her epigenetiske ændringer, de finder hos musene, hos kvinder med PCOS. Det gør det jo meget sandsynligt, at det også kan spille en rolle hos mennesker, siger Claus Yding Andersen og fortsætter.

- Men i hvor høj grad og hvordan, det ved vi ikke endnu.

Alt i alt mener han, at den nye undersøgelse giver en ny viden om, hvorfor nogle kvinder får PCOS.

- Den her type undersøgelser er vigtige, for der er stadig meget, vi ikke ved om baggrunden for tilstanden, siger han.

Elisabet Stener-Victorin er enig i, at læger, forskere og samfund er nødt til at forstå PCOS bedre end vi gør i dag.

- Selv om PCOS påvirker rigtig mange kvinder, så er tilstanden underdiagnoseret, og det tager ofte en kvinde flere år og lægeskift, før hun får diagnosen. Det er ikke okay. Derfor er det vigtigt at vi arbejder for et større kendskab til PCOS i samfundet, siger Elisabet Stener-Victorin.