P3-værter bader i iskoldt vand: Det er faktisk ikke helt ufarligt

Start med at vinterbade før vinteren. Så vænner din krop sig til det, siger forsker.

Pulsen stiger, og adrenalinen suser rundt. Kroppen er for længst gået i alarmberedskab og skriger nu til himlen om at komme op på land så hurtigt som muligt.

Men Maria Josefine Madsen (også kendt som JoJo) og hendes kollegaer på Go' Morgen P3 Stefan Le Quellec Knudsen og Mikkel Sebastian Rosendal svømmer rundt i nogle sekunder endnu.

Den isnende fornemmelse giver paradoksalt nok et forfriskende skud af lykke. Deres hjerner tørster efter mere dopamin.

- Eeeej, hvor jeg synes, det er koldt i dag. Den er strid, lyder det fra Maria Josefine Madsen.

De tre radioværter er netop gået i vandet ved vinterbadeforeningen Det Kolde Gys i København. Det er blot en af mange foreninger, hvor danskere kan dyrke en iskold hobby, der er blevet populær i landet ifølge Vinterbadeforeninger i Danmark.

Her kan du blive klogere på, hvad der sker i kroppen, når du udsætter den for vinterbadning.

Kan være livsfarligt

Vandet er 5,2 grader denne dag, hvor værterne hopper i. Og det er en temperatur, der øjeblikkeligt får kroppen til at reagere.

Blodkarrene trækker sig sammen og blodtrykket stiger. Hvis du ikke er erfaren, begynder du at hyperventilere, hvilket vil sige, at du trækker vejret hurtigere og dybere, end du plejer.

- Man kan hyperventilere op til niveauer, der ligger omkring 30 gange mere end normalt, siger Bo Belhage, der er overlæge ved Bispebjerg Hospital og har forsket i vinterbadning.

Hyperventilationen kan i nogle tilfælde være så kraftig, at du besvimer af det. Det kan ske på blot 20 sekunder.

- Og hvis du besvimer, mens du er ude på det åbne hav i koldt vand, er det en livsfarlig situation, hvor du kan risikere at drukne, siger Bo Belhage.

Derfor er det ifølge Bo Belhage vigtigt, at der er overvågning fra andre, når du vinterbader. I hvert fald når man har med uerfarne vinterbadere at gøre.

- Kroppen bliver lige lidt stiv. Men jeg har det fint. Den her blanding af kulde og varme giver energi, lyder det fra Stefan Le Quellec Knudsen (Til venstre på trappen). I vandet er Mikkel Rosendal. (Foto: Kasper Månsson © dr)

Din krop vænner sig til det

Ingen af de tre radioværter er dog uerfarne. De stivner ikke i kroppen eller bliver lettere paniske i vandet. Men der kommer dog et par udbrud, så snart det kolde vand begynder at flå i kroppen (det kan du se i videoen nedenfor.)

- Jeg elsker chokket, og det at være i øjeblikket, siger Mikkel Sebastian Rosendal, der har flere års erfaring med at vinterbade.

- Jeg er blevet bedre til at slappe af, og jeg kan godt være i vandet i nogle minutter, når jeg gør det. For mig er det sådan lidt zen-agtig, hvor jeg kan koble lidt af efter en arbejdsdag, fortsætter han.

De to andre værter Maria Josefine Madsen og Stefan Le Quellec Knudsen har også dyrket den ekstreme vinteraktivitet i nogle år.

Det har fået deres kroppe til at vænne sig til de ekstreme forhold i vandet, forklarer overlæge Bo Belhage:

- Det er en effekt, du ikke kan styre ved hjælp af tankens kraft. Men det er en effekt, som kan blive styret ved, at kroppen har et dybt kendskab til den her faresituation, sådan at erfarne vinterbadere hyperventilerer ganske lidt.

- De erfarne vinterbadere giver måske bare ét kraftigt pust, og så er det overstået, mens de uerfarne vil puste ganske voldsomt, når de er i vandet, fortsætter Bo Belhage.

Du har måske hørt, at det hele handler om, hvor god du er til at styre dit åndedræt. Men det er ikke helt rigtigt.

Bo Belhage har nemlig lavet et forsøg med en række erfarne og uerfarne vinterbadere og en række erfarne yogaudøvere, der ikke har prøvet at vinterbade før.

Yogaudøvere er netop gode til at styre deres åndedræt, men i det her tilfælde reagerede de nøjagtigt ligesom de andre uerfarne vinterbadere. Åndedrættet og pulsen steg voldsomt.

- Så vores konklusion er, at man ikke selv kan styre den her hyperventilation. Den kommer som en refleks og kan kun blive dæmpet ved, at man træner kroppen til det, siger Bo Belhage.

Start med at ”vinterbade” om sommeren

For at kroppen vænner sig til det kolde chok, bør du starte med at bade i mindre koldt vand. Derfor er det, ifølge Bo Belhage, en god idé at starte ud med hobbyen flere måneder før, det bliver vinter.

- Jeg plejer at sige, at man skal starte med at vinterbade om sommeren, mens vandet er varmt og ikke giver den her chokeffekt. Og så skal du sådan set bare blive ved med at bade, indtil det bliver vinter, siger han.

Men de fleste starter først, når det bliver koldt, da det jo ligger i navnet, at det er en aktivitet, som foregår om vinteren.

- Rådet er, hvis du tager ud og vinterbader på den her tid af året, at du under ingen omstændigheder gør det alene. Du skal gøre det et sted, hvor du kan bunde, og hvor andre kan hjælpe dig med at komme op, hvis du besvimer, siger Bo Belhage og fortsætter:

- Og jeg anbefaler, at du går stille og roligt ned i vandet med benene først, fremfor at hoppe i med hele kroppen, fortsætter han.

Er det sundt at vinterbade?

Forskning viser, at der er et sammenfald mellem vinterbadning og folk, der er mindre syge og lever længere. Men hvorvidt det er tilfældige sammenfald eller ej, ved vi ikke noget om.

- Der er nogle enkelte undersøgelser, der antyder, at der er en effekt på ens evne til at styre sit blodsukker, så man måske har lidt mindre problemer med diabetes. Der er også nogle undersøgelser, der antyder, at vinterbadning kan give nogle af de samme helbredsmæssige fordele som ved motionsløb, siger Bo Belhage.

- Men vi kan ikke sige noget med sikkerhed. Til gengæld er der næppe noget usundt ved at vinterbade, så længe man passer på de chokeffekter, der kan opstå, når man er uerfaren, fortsætter han.

Mikkel Rosendahl har vinterbadet i mange år. Han kan i dag mærke i sin krop, at han er blevet bedre til at håndtere kulden. (Foto: Kasper Månsson © dr)

Selvom det er uvist, hvorvidt vinterbadning er sundt, er flere erfarne vinterbadere nok enige i, at det føles rart, når man kommer op på land, og varmen begynder at strømme igennem ens rystende krop.

Glæden ved at vinterbade skyldes formentlig de samme stoffer i hjernen, som også bliver udløst, når du dyrker motion.

- Det er sandsynligvis hjernes egne lykkestoffer, som gør, at vi synes, det er rart og dejligt, siger Bo Belhage.

Han føler selv en masse glæde ved at vinterbade i sin fritid.

- Jeg mener personligt, at vinterbadning giver et fristed, hvor man kan være gammel, ung, mand, kvinde, tyk eller tynd. Man kan være lige den, man er, da det er fuldstændig acceptabelt i en vinterbadeklub.

- Og det mener jeg også er vigtigt. Det hjælper jo på livskvaliteten, når man har et socialt samfund, man kan lide at være i, fortsætter Bo Belhage.

For P3-vært Maria Josefine Madsen handler det også meget om det sociale at være med i en vinterbadeklub.

- Der kommer rigtig mange forskellige mennesker. Og jeg synes, det er rigtig dejligt at tale med nogle mennesker, jeg aldrig vil tale med normalt. Og så endda mens, vi er nøgne, siger hun.

For Stefan Le Quellec Knudsen er vinterbadning desuden noget af det tætteste, han kommer på at være ude i naturen.

- Jeg bor inde på Nørreport og kommer aldrig ud i naturen. Så det her er nok det mest natur-agtige, jeg gør. Så på den måde er det også meget rart trods alt at mærke, at der er nogle elementer, der er anderledes end beton, siger han.