På Lindholm dyrker man landmandens mareridt

På Lindholm findes der sygdomme, der kan lægge dansk landbrug ned. Øen blev valgt, fordi den var isoleret - men ikke nok til at sygdom ikke kunne slippe væk.

Når først forsøgsdyrene kom til Lindholm, kom de ikke levende væk derfra igen. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Hvis man skulle oprette et forskningsstation for smitsomme sygdomme, så lyder det som en god idé at lægge det på en ø.

For så kan man nok undgå at smitten spreder sig.

Det var i hvert fald tanken, da man oprettede en forsøgsstation på øen Lindholm i Stege bugt i 1926.

Her skulle videnskabsmænd forske i og finde vacciner mod mund- og klovsyge.

For den almindelige dansker er sygdommen ikke farlig, men for landmænd dengang – og nu - kan den betyde liv eller død for deres besætning og dermed deres levebrød.

Sygdommen smitter nemlig hurtigt, og når først ét dyr er konstateret sygt, skal hele besætningen aflives før det er for sent.

Men sygdommen kunne ikke holdes på Lindholm. Den er så smitsom, at køerne på de gårde, der lå ud til Stege bugt, blev syge – selvom stationen lå to kilometer fra fastlandet.

Smitte gennem luften

Det var faktisk først i 1960’erne at forskerne fandt ud af, at mund- og klovsyge smittede gennem luften. I dag har Danmark været fri for sygdommen siden 1980’erne, men den kan stadig findes på Lindholm - som det eneste sted i Danmark.

Mund- og klovsyge finder du dog ikke længere i form at syge dyr, men som ”ren” virus, der dyrkes i cellekulturer i topsikre laboratorier på øen.

Og virussen er ikke længere den eneste sygdom, du finder i øens laboratorier.

Her er svinepest, rabies, forskellige diarrésygdomme og andre virussygdomme, der kan lægge dansk landbrug ned.

Svært at skelne smittede fra vaccinerede

Et laboratorie for virussygdomme på en afsides ø kan ellers lyde lidt som noget fra en sci-fi-film, men det er ikke uforklarlige tropesygdomme eller den næste udgave af den Sorte Død, der undersøges her.

-Vores forskning og forsøg er til for at bekæmpe de sygdomme, der er relevante lige nu, forklarer Thomas Bruun Rasmussen.

Han er seniorforsker på Lindholm, der i dag er en del af DTU's Veterinærinstituttet. Han arbejder især med sygdomme, der rammer svin.

Lige nu er han i gang med at udvikle en ny vaccine mod svinepest. Der findes sådan set allerede en vaccine mod svinepest, men den er ikke optimal. Derfor forsøger han at lave en vaccine, der kan blive en reel mulighed for danske landmænd.

Raske dyr blev smittet og tappet

I gamle dage udviklede man ikke kun vacciner på øen – man dyrkede dem også.

Gamle sort-hvide DR-optagelser fra 1960’erne viser syge køer, hvis munde drypper med savl og betændelse. De har alle sammen mund- og klovsyge.

Da en ansat hiver i koens tunge, kan man se at slimhinden er slidt væk.

Kristian Møller, der er institutleder på DTU Veterinærinstituttet, fortæller, at disse køer var raskt kvæg, der blev sejlet til øen fra den nærliggende havn i Kalvehave.

Ved at smitte køerne med mund- og klovsyge-virus kunne øens ansatte høste de antistoffer, som dyrene producerede i kroppen, og bruge dem til at producere nye vacciner.

For at gøre køerne syge, fik de indsprøjtninger med virus fra de blærer, man finder på dyr, der er smittede med mund- og klovsyge-virus.

- Først fra 70’erne begyndte man i at dyrke virus i cellekulturer i større skala, så man kunne undgå at bruge levende dyr, fortæller Kristian Møller.

I dag er udbrud af mund- og klovsyge sjældent i vores del af verden. Men et udbrud i 2001 kostede britiske landmænd millioner i tabte indtjeninger, da mere end 6 millioner køer og får blev aflivet.

Krisen er vurderet til at have kostet Storbritannien omkring 8 milliarder pund. Dengang svarede det til lidt over 94 milliarder danske kroner.

Grønlandske polarræve tjekkes for rabies

I dag producerer man ikke længere vacciner mod mund- og klovsyge på Lindholm – eller i Danmark overhovedet.

I stedet fokuserer forskerne på Lindholm på de sygdomme, der kan være problematiske lige nu og her. I øjeblikket er det for eksempel porcin epidemisk diarré – en diarré-sygdom, der findes i almindelige tamsvin. I daglig tale kaldes sygdommen PED.

PED smitter via afføring og rammer især pattegrise og unge svin med store tab til følge. Hvis den rammer en so, stopper den med at spise og dermed ogå med at producere mælk til sine grise.

Ifølge Thomas Bruun Rasmussen får forskerne på Lindholm løbende tilsendt prøver fra landmænd, der mistænker deres svin for at være syge med PED. Indtil videre har de danske prøver været negative, men indimellem får de positive prøver fra udlandet.

-Hvis vi skulle finde en positiv prøve i danske dyr, ville det pågældende dyr blive pålagt karantæne og i de fleste tilfælde slagtet for at inddæmme et eventuelt udbrud, fortæller han.

Også grønlandske polarræve bliver i øvrigt undersøgt på øen. Her er det dog rabies – hundegalskab – som der skal undersøges for. Rabies kan kun påvises i hjernen hos syge dyr, og derfor er det kun hovederne, som forskningsstationen får tilsendt.

Øen skal skrubbes og renses

Næste år er det hele slut, og arbejdet på Lindholm flyttes til Statens Serum Institut i København.

Selvom de nye laboratorier kommer til at ligge tæt på mange mennesker og tæt bebyggelse, udgør de i følge Kristian Møller ikke en helbredsrisiko, da de nye laboratorier bygges, så de er sikret mod virusudslip.

Til gengæld vil det tage tid at rense øen for spor af sygdomme. Flere af de kemikalier, der skal bruges til renselsesprocessen, er allerede i brug i hverdagen på Lindholm – for eksempel formalin, der slår virus og bakterier ihjel.

Kristian Møller fortæller, at man skal blandt andet rive dele af lofterne ned for at sikre sig, at der ikke findes spor af sygdomme gemt mellem loftspaneler.

Der er endnu ikke en fast aftale om, hvordan forskningsstationen skal rengøres, men Kristian Møller anslår, at det kan tage op mod halvandet år – altså er centeret først rent en gang i 2020.

Efter planen skal et rent og sygdomsfrit Lindholm tages i brug som udrejsecenter året efter.

Facebook
Twitter