Pyha. Sikken en råben og skrigen. Godt at man ikke skal være der hele dagen.

Du har måske selv prøvet at aflevere dit barn i vuggestue eller børnehave og været taknemmelig for, at du ikke selv skulle være derinde i larmen i mere end få minutter.

Men det skal pædagogerne.

Lederen af Frederiksbjerg Børnehus, Preben Larsen, har i flere år set, hvordan støjniveauet giver højt sygefravær og et stresset arbejdsmiljø.

- I det gamle betonbyggeri var akustikken så dårlig, at vi ofte oplevede meget larm. Det var oppe på alle møder i personalegruppen, siger Preben Larsen.

I dag er Frederiksbjerg Børnehus flyttet i nye lokaler, der lever op til bygningsreglementet, og som har flere lydisolerende løsninger, der har skabt en bedre arbejdsdag.

- Efter vi er flyttet, har vi mindre sygefravær. Både pædagogerne og børnene har det bedre, fordi vi kan finde ro og slappe af i hovedet. Vi taler aldrig om støj mere, siger Preben Larsen.

I dag har Frederiksbjerg Børnehus 500 kvadratmeter til 60 børn. De fleste overflader er dækkede med lyddæmpende materialer og glasdøre sørger for at holde lokalerne lydtætte.

Børn råber om opmærksomhed

Hos pædagogernes fagforening, BUPL, genkender man lydbilledet. Der kommer ofte indberetninger om høje lydniveauer, der er til gene for pædagoger og børn.

- Det er et stort problem. Mange steder er bygningerne gamle og der er for mange børn per kvadratmeter, siger Lars Søgaard, der er faglig sekretær i BUPL.

Nogle steder er støjen så voldsom, at Lars Søgaard mener, der er tale om en råbekultur.

- Der opstår en kamp for opmærksomhed. Så taler man højere og højere, hvilket resulterer i en råbekultur, der ikke er god for nogen, siger Lars Søgaard.

Lige nu skal der være 2 kvadratmeter plads per børnehavebarn og 3,5 kvadratmeter for et vuggestuebarn, men det er kun i nye byggerier, at der også er krav til lydisolering.

Slukker for musik i fritiden

Det er en svensk undersøgelse, der har fået BUPL til at kommentere de ringe støjvilkår i institutionerne. Den viser, at støjen i indskolingsklasser giver høretab og stress blandt lærerne.

70 procent af de cirka 5000 adspurgte oplevede flere gener på grund af støj i klasselokalet. Eksempelvis orkede de ikke at lytte til musik eller radio efter en arbejdsdag. Det tal er meget højere end hos kontrolgruppen, hvor andelen var nede på 32 procent.

Susanne Nemholt er postdoc på Syddansk Universitet ved øre-, næse- og halssygdomsafdelingen og har skrevet ph.d. om børns hørelse. Hun kan godt forstå, at lærere og pædagoger oplever høretab.

Børn og voksne sorterer støj

- Det er klart, at de ligesom børnene mister energi i løbet af dagen, når de hele tiden skal sortere støjen fra, siger Susanne Nemholt.

- Vi ser også rigtigt mange lærere og pædagoger, der kommer til os med problemer med hørelsen, som giver træthed, hovedpine og stress i dagligdagen, fortæller Susanne Nemholt.

I den svenske undersøgelse forklarede 40 procent, at de ligefrem var overfølsomme overfor lyd og oplevede deciderede smerter ved høje lyde efter en arbejdsdag. Det er et hårdt arbejdsmiljø, der sagtens kan give problemer for hørelsen.

- Det er ikke fordi, at man skal have høreapparat, men man kan sagtens opleve periodevis tinitus og lydoverfølsomhed. Det giver udfordringer i et miljø som skoler og børnehaver, når man er udsat for støj over længere tid, siger Susanne Nemholt.