Pas på, baktusser! Danske børn er på jagt efter nye bakterier

​​​​​​​35.000 danske børn leder i denne uge efter bakterier i naturen. Bakteriejagten er en del af Masseeksperimentet 2018, der skal kortlægge nye, gavnlige bakterier.

Hvad mon der gemmer sig af sjove bakterier rundt om i landet? Det skal skolebørn nu hjælpe forskerne med at finde ud af. (Foto: Sanne Vils Axelsen)

Det kan godt være, du føler dig ren. Men faktisk er du en omvandrende bakteriebombe. Alene i din tarm kribler og krabler det med cirka 50.000.000.000.000 bakterier, som hjælper med at holde dig sund og rask.

For selvom usunde bakterier kan give ubehageligheder som diarré eller blodforgiftning, er mikroorganismerne langt fra kun dårlige for vores sundhed.

Faktisk ville mennesker slet ikke eksistere uden bakterier, der vedligeholder alt fra vores tarmsystem til immunforsvar.

Derfor går cirka 35.000 danske skole- og gymnasieelever i de næste to uger på bakteriejagt for at høste nye arter af mælkesyrebakterier fra naturens planter.

- Vi håber, de unge mennesker kan være med til at finde en ny bakterieart, som aldrig er fundet før, siger Mads Bjørnvad, afdelingsleder på Novozymes, der er samarbejdspartner på Masseeksperimentet 2018.

Eksperimentet, en form for citizen science eller borgerforskning, er en del af Naturvidenskabsfestivalen i uge 39 og udviklet af Astra (Center for Læring i Naturteknik og Sundhed) i samarbejde med Novozymes med støtte fra Industriens Fond.

Og håbet er, at eleverne finder helt nye, gavnlige former for bakterier.

Bakterie skal sætte Danmark på verdenskortet

Ifølge Mads Bjørnvad er det nemlig kun 20.000 ud af milliarder af bakteriearter, der hidtil er blevet beskrevet og kortlagt. Derfor er der stor sandsynlighed for, at eleverne kan finde en ny bakterieart i det danske efterår.

Eleverne skal snuppe lidt plante med fra naturen for at teste, om den har mælkesyrebakterier på overfladen. Det gør eleverne ved at veje planteprøven og lægge den i mælk.

Hvis mælken bliver til yoghurt, kan der være mælkesyrebakterier til stede, forklarer Lene Christensen, biolog og projektleder for Masseeksperimentet 2018.

- Det er meget positivt, for eleverne skal have gode oplevelser med naturvidenskab. De skal ikke arbejde gratis for forskerne, men få et udbytte ved at lære om naturvidenskabelig arbejdsmetode, siger hun.

Indtil videre har omkring 720 elever været på jagt efter nye arter. Og cirka 60 procent af elevernes indsamlede prøver har vist tegn på bakterier.

Derfor har eleverne sendt deres yoghurt-eksemplarer til Novozymes, så virksomheden kan teste videre i forsøget på at finde mælkesyrebakteriens art.

- Det mest fantastiske ville være, hvis eleverne fandt en ny mælkesyrebakterie, som vi for eksempel kunne kalde for ‘Danmarici Danmaricus’. En bakterie, der kan sætte Danmark på verdenskortet, siger Mads Bjørnvad.

Mælkesyrebakterier skal blive til dyrefoder

I dag bliver mælkesyrebakterier brugt til fremstilling af kosttilskud og madvarer som ost og yoghurt.

Men i fremtiden kan mælkesyrebakterierne potentielt også blive brugt til at optimere mad-konservering og til at lave bedre og mere nærende dyrefoder.

Det vil på sigt hindre madspild og give bedre dyrehold- og velfærd, forklarer Mads Bjørnvad.

- Vi vil gerne dele vores løsninger på problemer med både danske og udenlandske forskere. Derfor bliver alle nye bakteriearter stillet til rådighed i en ‘Bakteriebank’, siger han.

Udbyttet af Masseeksperimentet kan altså være stort. Også for eleverne, der i år lærer en masse om naturvidenskabelig metode, forklarer Lene Christensen.

- Det er en god og sjov måde at arbejde med mikrobiologi på, fordi man behøver ikke være et geni for at lave forskning, siger hun.

Facebook
Twitter