Pernille fik kronisk sygdom midt i rustiden: 'Jeg trak mig fra fællesskabet'

En diagnose med type 1-diabetes ændrede Pernille Pedersens liv, da hun var 21 år.

Trods sin sygdom har Pernille Pedersen altid rejst meget. Her er hun i Sydafrika (Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Pernille Pedersen)

Alt var nyt i Pernille Pedersens liv i 2010, hvor hun var 21 år.

Hun var flyttet hjemmefra og kommet langt væk fra sin familie og hele sit netværk i København.

Nu boede hun i Aalborg. Her var hun startet på universitetet.

Heldigvis tilbød den første tid masser af mulighed for at få nye venner – især gennem fest og farver, som for mange hører rustiden til.

Men med et besøg hos lægen stoppede festen brat. Hun blev nemlig hasteindlagt med et ekstremt og livstruende højt sukkerindhold i blodet.

- Jeg gik til lægen, fordi jeg var ekstremt tørstig. Jeg kunne ikke komme igennem en forelæsning uden en stor dunk vand, siger Pernille.

Det viste sig, at Pernille havde fået diabetes type 1. En kronisk sygdom, der ubehandlet er livstruende, og som betyder, at man resten af livet er afhængig af insulin-indsprøjtninger.

- Det var noget af et chok. Der var så mange ting, jeg skulle forholde mig til. For eksempel hvad alkohol betyder for blodsukkeret. Det betød, at jeg mistede lysten til at drikke alkohol, og blandt andet det fik mig til at trække mig væk fra det fællesskab, jeg ellers lige var kommet i, siger hun.

Pernille stod pludselig alene med en sygdom, som hun ikke kendte andre, der havde.

- Og med min familie langt væk følte jeg helt sikkert, at jeg følte mig lidt alene.

Ingen ved, hvorfor Pernille fik diabetes

Der er under 30.000 mennesker i Danmark, der har diabetes type 1. Men hvert år bliver tallet højere og højere. Et mysterium, som forskerne ikke kan forklare.

Sygdommen, som skyldes, at kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler, er i det hele taget omgivet af mystik. Det fortæller Niels Jessen, som er forskningschef på Steno Diabetes Center i Aarhus.

- Vi kender ikke den udløsende faktor for sygdommen. Meget tyder på, at immunforsvaret starter angrebet på kroppens egne insulinproducerende celler efter et virus-angreb. Men hvilken virus der er tale om, det ved vi ikke.

Men en ting er sikkert: Ubehandlet er diabetes type 1 dødelig - og hvis sygdommen ikke er velbehandlet, kan det have alvorlige konsekvenser. Blandt andet kan man blive blind.

Heldigvis findes der insulin, og hvis sygdommen bliver passet, lever de fleste diabetikere et langt og relativt normalt liv.

En mere besværlig hverdag

Alt det lærte Pernille i dagene efter sit besøg hos lægen. Her var hun nemlig indlagt på sygehuset, hvor hun skulle lære at leve med sin diabetes.

- Alt var forandret og skulle planlægges meget mere. En cykeltur til universitet var ikke længere bare at sætte sig op på cyklen og komme afsted. Jeg skulle pludselig overveje mange ting.

En morgen, hvor hun skal på universitetet, skal hun regne ud, hvor mange kulhydrater hun får i sin morgenmad, og hvor meget insulin hun så bør tage i forbindelse med måltidet.

Det regnestykke skal så kombineres med, hvor langt der er til universitetet, og hvor varmt vejret er for at give hende et indblik i, hvad hendes blodsukker ender på efter cykelturen.

Men hun skal også være klar, hvis beregningen ikke holder stik.

- Så jeg skal pakke juice, druesukker og insulin, så jeg er klar til at justere, hvis blodsukkeret ikke er der, hvor det skal være.

Pernilles hverdag er altså fyldt med beregninger og vigtige beslutninger. Og selv om meget af det er blevet en vane i dag, ved Pernille også, at det er hendes sundhed, der er på spil.

- En ting er de følgesygdomme, der kan komme. Det er da klart et skrækscenarie. Men noget andet er også, at jeg bliver utrolig dårlig og træt, hvis jeg får for højt eller lavt blodsukker.

Fandt nyt fællesskab

Heldigvis slog de mange nye udfordringer og følelsen af at være alene ikke Pernille ud, selv om hun i dag husker det som en hård tid.

- Jeg søgte ret hurtigt fællesskaber med andre unge diabetikere. I starten især gennem Facebook. Men på et tidspunkt er der en fyr, der spørger, om jeg vil være med til at starte en ungegruppe op igen i Nordjylland, siger hun.

Pernille og en ven poserer for en surfskole på Bali (Foto: Pernille Pedersen)

Det ville hun gerne, og snart fandt hun et nyt, stærkt netværk.

- Det var virkelig dejligt. Der var mange hverdagsting, som jeg forbinder med ungdommen, som vi kunne snakke frit om: Kan man rejse, feste og få det ud af ungdommen, man vil, selv om man har diabetes?, siger Pernille.

Og det fandt hun ud af, at hun kunne.

- Så tidligt i det her forløb besluttede jeg mig for, at det her ikke skulle være noget, der betød, at jeg ikke fik udlevet mine drømme. Jeg har for eksempel været ude at rejse langt, selv om det har været mere besværligt at planlægge på grund af min sygdom.

Skyldes ikke usund livsstil

I dag er det international diabetes dag.

Men ofte er det type 2 diabetes, vi hører mest om. Det er en livsstilssygdom, som især rammer ældre og mennesker med en usund livsstil.

Derfor kan Pernille godt føle, at hendes sygdom bliver misforstået af nogle mennesker.

- Jeg tror, at mange forveksler min sygdom med en livsstilssygdom. Jeg kan mærke – hvordan skal jeg sige det – at nogle folk mener, min sygdom er lidt mere selvforskyldt end så mange andre sygdomme. Jeg får ligesom ikke samme medlidenhed, smiler Pernille.

Hun understreger, at det ikke er fordi, at hun har brug for medlidenhed. Men det er ubehageligt at føle, at folk ikke rigtig forstår, hvorfor hun er syg.

- Hvis jeg er til en fødselsdag, og folk for eksempel tror, at jeg ikke må spise kage, det er ikke så rart. Det må jeg jo gerne – jeg skal bare regulere med insulin.

Hun opfordrer derfor folk til at turde at spørge ind i stedet for at tage misforståede hensyn.

- Lad være med at generalisere, fordi du har en onkel, der også har haft diabetes. Det er en meget individuel sygdom – og hans sygdom kan være fuldstændig anderledes end min. Spørg mig i stedet, siger Pernille Pedersen.