Pestbomber og salmonella-sprays: Her er fem af historiens værste biologiske angreb

Biologiske våben er svære at styre. Alligevel er historien fyldt med dem.

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Steve Halama)

Når du hører udtrykket “biologiske våben”, tænker du måske, at det er en moderne opfindelse. Noget vi kun har gået og frygtet de sidste årtier.

Men opfindelsen er faktisk meget ældre.

Allerede i antikken flirtede vi mennesker med tanken om biologiske våben. Skyterne - et nomadefolk fra det nordlige Iran - dyppede i år 400 f.kr. deres pile i blod blandet med gylle for at de skulle give infektioner, når de ramte fjenden.

Og i både romerske, græske og persiske kilder er der eksempler på, at man brugte døde dyr til at forurene brønde.

I nutiden er truslen fra biologiske våben blevet endnu større. Ny teknologi og lettere adgang til udstyr og information via internettet giver små terrorgrupper mulighed for lettere at skabe biologiske våben.

Derfor er det at kunne bekæmpe angreb et vigtigt forskningsområde. Noget, vi er så gode til herhjemme, at det i denne uge kom frem, at danske forskere har hjulpet USA med at lave et verdensomspændende netværk for bekæmpelse af biologiske angreb.

Men hvad er det egentlig, vi frygter? For at blive klogere på det, har vi samlet historierne om fem af de værste biologiske våben, verden endnu har set.

1

Japanske pest-bomber

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Jeff VRBA)
(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Jeff VRBA)

Det var ikke kun atombomben, de stridende parter under Anden Verdenskrig kæmpede om at have først. Også biologiske våben blev anset som en strategi, der kunne vende krigslykken. Både England, USA og Tyskland arbejdede på forskellige biovåben under krigen.

Men det var Japanerne, der lykkedes bedst med at lave et effektivt biologisk våben. Det demonstrerede de, da de i 1940 smed en række beholdere fyldt med pestbefængte lopper ud over den kinesiske by Quzhou.

Mere end 2000 civile døde af pest i byen efterfølgende - og syge jernbanearbejderne slæbte også pesten med videre til byen Yiwu, hvor mere end 1000 mennesker døde.

Det var den berygtede “Enhed 731”, der i løbet af 1930'erne havde udviklet en række biologiske våben for japanerne.

Gennem grusomme eksperimenter på lokale i det japansk besatte Manchuriet - som i dag er delt mellem Kina, Mongoliet og Rusland - fik de skabt en række fungerende biologiske våben.

Ved at smitte krigsfange efter krigsfange med pest, fik lægerne isoleret de dødeligste stammer af pestbakterien. De patienter, der overlevede smitten, blev nemlig skudt, mens dem, der bukkede under for sygdommen, blev drænet for blod til de døde.

Det blod blev så brugt til at smitte nye fanger - og til sidst, da bakterierne var allermest potente, blev de syge fanger overdænget med lopper, der fik bakterien på sig.

2

Salmonella-sprøjter i salatbaren

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Dan Gold)
(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Dan Gold)

Hvor japanerne havde et helt militært apparat til at udvikle biologiske våben, var det ganske anderledes for den lille amerikanske kult, der gik under navnet 'Rajneesh-bevægelsen'.

Kulten, der blev ledet af den karismatiske indiske guru Rajneesh, var blevet en plage for de lokale i Oregon, hvor de havde slået sig ned på en forladt ranch. De lokale var utilfredse med kultens syn på fri sex, våben og religion - og de prøvede med alle midler at gøre livet så surt for bevægelsen, at de ville pakke deres ting og smutte.

Men så let gav rajneesh'erne ikke op. De stillede op til det lokale valg for at få magten til at give sig selv byggetilladelser og andet, som de lokale ikke ville give dem. Og for at være sikker på at vinde valget, udviklede de et biologisk våben.

Op til det lokale valg tog kultmedlemmer nemlig rundt på 10 forskellige restauranter og sprøjtede salmonellabakterier i salatbaren. Deres plan var at gøre de lokale syge, så de ikke mødte op for at stemme, for så var kulten sikker på at få flertal.

Og det viste sig at være meget effektivt. 751 personer blev smittet med salmonella og 45 af dem endte med at blive indlagt på hospitalet. Heldigvis var der ingen, der døde.

3

Miltbrand med posten

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Andy Feliciotti)
(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Andy Feliciotti)

Ikke så lang tid efter at to fly fløj ind i World Trade Center i New York i september 2001, modtog en række amerikanske senatorer og medier breve fyldt med hvidt pulver med posten.

Pulveret i brevene indeholdt sporer af den farlige miltbrand-bakterie 'bacillus anthracis'. 22 personer blev smittet, og fem af de smittede endte med at dø.

Først var efterforskerne overbeviste om, at angrebet var en forlængelse af terrorhandlingen tidligere på året. Men FBI kunne ikke finde konkret bevis for, hvem der stod bag.

Først syv år senere kom det frem, at det ikke var terrorister i ledtog med Osama Bin Laden, der havde sendt brevene, men derimod en forsker ansat i den amerikanske hærs forskningscenter for smitsomme sygdomme.

Bruce Ivins, som forskeren hed, havde i mange år arbejdet på en vaccine mod miltbrand, som i 2001 var klar til at komme på markedet. Han stod derfor til at tjene mange penge, hvis miltbrand pludselig var en risiko.

Han sendte altså brevene ud for at skabe frygt for sygdommen, og grunden til, at der gik så længe, før han blev afsløret, var, at han selv var med i opklaringsarbejdet, som en af de største eksperter på området.

Inden sagen kunne komme for domstolene, begik han i 2008 selvmord.

4

Vietnamesiske fælder dækket med lort

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Karl Anderson)
(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Karl Anderson)

Under Vietnamkrigen brugte amerikanerne blandt andet det grimme kemiske våben napalm, som de kastede ned over modstanderne i junglen.

Men USA var ikke de eneste, der brugte beskidte tricks i den konflikt. Viet Kong'erne, som var de guerillakrigere, amerikanerne kæmpede imod, brugte biologiske våben mod amerikanerne.

I mange af kampzonerne gravede Viet Kong-hæren massevis af fælder i skovbunden. Huller fyldt med spidsede bambus-pinde - også kaldet ‘punjis’ - som ville gennembore enhver, der faldt i fælden. Fælderne blev dækket af blade, så de var svære at få øje på. Men kronen på værket var, at bambus-pindene blev dyppet i menneskelort.

Det betød, at når en modstander skvattede i hullet, og måske overlevede faldet, så var der en stor risiko for, at han blev syg på grund af bakterierne i lorten. I andre tilfælde blev pindene også dyppet i gift fra planter eller dyr.

5

Pølseforgiftning i luften

(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Jeffrey F. Lin)
(Collage: Ingeborg Munk Toft, originalfoto @ Jeffrey F. Lin)

En lille japansk kult ved navn 'Aum Shinrikyo', der oprindeligt blev startet af en lokal yoga-instruktør i Tokyo, sprøjtede i 1990 bakterier af typen 'clostridium botulinum' mod amerikanske flådebaser i landet.

Botulinum-bakterien er en af de farligste bakterier i verden. Når dens sporer er i luften, som i det japanske tilfælde her, er den usynlig og har heller ingen lugt - og indånder du den, vil du slet ikke opdage det.

Men er du uheldig at indånde den, vil du I løbet af 12-36 timer mærke de første symptomer på smitten. Dit syn bliver sløret, du begynder at kaste op og får svært ved at synke. Og får du ikke behandling hurtigst muligt, dør du, inden der er gået 72 timer.

Heldigvis var der ingen, der blev smittet under angrebet - og der er tvivl om, hvorvidt kulten overhovedet havde håndteret bakterien korrekt.

Det mislykkede forsøg fik i 1993 gruppen til at skifte til et andet biologisk våben, miltbrand, som de sprøjtede ud over byen fra deres hovedkvarter i Tokyo. Det slog heller ikke nogen ihjel, men naboer meldte om kvalme og opkast som følge af smitten.

Efter endnu et mislykket forsøg skiftede kulten endnu engang strategi til kemiske våben. I 1995 angreb de en metrostation i Tokyo med gassen 'sarin'. Angrebet slog 13 mennesker ihjel og gjorde mere end 6000 syge - og det endte med, at japanerne dømte kultlederen og seks kultmedlemmer til døden - og kort efter hængte dem.