Populær behandling kan give ny ansigtsform: Men er det ufarligt at bruge?

Når du får sprøjtet filler ind i ansigtet, er det ikke helt uden risiko.

Når vi bliver ældre, mister vi fylde under huden, som fillers kan genskabe. Et yngre ansigt har mere fylde højere oppe i ansigtet, som giver et mere ungt udseende. (Foto: Mike Segar © Scanpix)

Drømmer du om en kæbe som skuespillerne i Netflix-serierne eller en smuk hage, som modellerne på Instagram?

Så kan det lynhurtigt ordnes. Endda helt uden at skulle under kniven og opereres først.

I dag er behandlingen med såkaldte fillers blevet populært til at bruge til andet end at udglatte rynker og give fyldige læber, som det særligt har været brugt til tidligere.

Fillers kan nemlig også bruges til at forme kindben og hage - og på den måde give en ny ansigtsform.

Sådan en behandling har flere kendte realitystjerner som Fie Laursen og Julie Melsen på det seneste fået lavet.

Men er det helt ufarligt at få sprøjtet fillers ind under huden? Det kan du bliver klogere på her.

Syre gør huden stram og fast

Fillers er i dag en af de allermest populære ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb. Både på verdensplan og herhjemme i Danmark.

Filler sprøjtes ind under huden med en kanyle for at give fylde til ansigtet. Enten til de steder hvor man på grund af alderdom har mistet fylde og fået rynker. Eller i læberne for at give mere volumen.

Men det kan også bruges til at forme dele af ansigtet - for eksempel kindbenene og hagen.

I dag bruges oftest en type filler, som indeholder stoffet hyaluronsyre, der er et stof, som hjælper huden med at binde vand, og gør den mere stram og fast.

Syren findes naturligt inden i dig og nedbrydes og udskilles af kroppen med tid.

Derfor forsvinder effekten af fillers også gradvist og behandlingen skal gentages efter nogle måneder, hvis man vil blive ved med at se resultater.

Men derfor er det alligevel ikke helt ufarligt at få sprøjtet det ind under huden hos de private klinikker og hospitaler, hvor behandlingen tilbydes.

- Mange tror, at fordi det er noget, som forsvinder af sig selv igen, så risikerer man ikke varige komplikationer. Men det kan man altså godt, siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich, professor ved Københavns Universitet og overlæge på plastikkirurgisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital.

Kan være risiko for, noget går galt

Lisbet Rosenkrantz Hölmich understreger, at det i langt de fleste tilfælde går godt, når folk får sprøjtet fillers ind under huden.

- Der bliver lavet utroligt mange behandlinger, og når der gør det - og når folk bliver ved med at få dem foretaget - så er det jo fordi, at det som regel går godt. Det skal man huske, siger hun.

Men hver gang man sprøjter noget ind i kroppen eller stikker i kroppen med en kanyle, vil der være en risiko for, at noget kan gå galt. Det gælder også behandling med fillers.

De mest almindelige komplikationer vil ikke få de store konsekvenser for patienterne, forklarer Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

- Selvom hyaluronsyre er naturligt forekommende, er det noget fremmed for kroppen, fordi den ikke selv har produceret det. Så der kan godt komme nogle allergiske reaktioner eller irritation i forbindelse med behandlingen.

Man kan også risikere, at der bliver sprøjtet for meget filler ind under huden - eller med for stor kraft. Så kan der danne sig en klump af filler, der lægger sig et sted under huden, hvor den ikke skulle være.

Der kan også opstå knudedannelser, som skyldes bakterier, der ryger med ind, når man bliver stukket. De kan skabe en permanent infektion, der kan være meget svær at slippe af med igen og som kan bule ud, blive hård og irritere.

- Desuden ved man, at når man stikker i folk, kan man være uheldig at ramme en nerve, så den tager skade og skaber en varig føleforstyrrelse. Det betyder, at der bliver et område på kroppen, som enten ikke har ordentlig følesans eller føles ubehageligt, hvis man bliver rørt der, siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

Kan i værste tilfælde give blodprop eller gøre dig blind

I meget sjældne tilfælde kan man få endnu mere alvorlige komplikationer.

- Hvis man er uheldig og får sprøjtet filler ind i et blodkar, kan man risikere, at det laver en prop i blodkarret, ligesom en blodprop. Så kan man få et dødt område af væv på kroppen. Det gør sindssygt ondt og kan give nogle voldsomme sår og grimme ar, siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

Man kan i nogle tilfælde nå at behandle med en modgift, der kan opløse blodproppen. Men det kræver, at det bliver opdaget inden for få timer.

- Det kræver meget hurtig behandling, og det er lidt usikkert, hvordan resultaterne bliver.

Men blodpropper er ikke den eneste meget alvorlige komplikation, en behandling med fillers kan give.

- Den allerværste og mest frygtede komplikation er, at man kan blive blind, fortæller Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

Det kan i meget sjældne tilfælde ske, hvis man sprøjter fillers ind i området omkring øjnene.

- Man kan risikere at få det sprøjtet ind i et af de blodkar, som har forbindelse til nethinden. Og så kan man blive blind. Det er sjældent og kun beskrevet få gange, men det er en velkendt komplikation.

Brugt til hiv-patienter

På de offentlige hospitaler, bruger man sjældent fillers. Det gælder også den afdeling, hvor Lisbet Rosenkrantz Hölmich til dagligt arbejder.

Men enkelte patienter får behandling med fillers i det offentlige sundhedsvæsen. For eksempel patienter, som har været i behandling mod hiv i mange år og med den tidligste hiv-medicin.

- De kan få et tab af ansigtsfedt, som gør, at de kommer til at se væsentligt ældre ud meget hurtigt. Der har været en række patienter, som har haft brug for fylde i ansigtet, for ellers har de set meget påfaldende ud, forklarer hun.

Kræver dygtige fagfolk

Når Lisbet Rosenkrantz Hölmich bliver bedt om et godt råd fra raske mennesker, der overvejer at få lavet fillers, plejer hun at råde folk til at overveje, om de virkelig har brug for det.

- Men hvis først man er nået dertil, har man som regel allerede bestemt sig. Folk har ret til at bestemme over deres egen krop, og vi gør mange mærkelige ting for vores skønhed, siger hun.

Hvis man alligevel beslutter sig for få glattet rynkerne ud eller få lavet et markeret kæbeparti, råder hun til, at man finder en god klinik, som er blevet anbefalet og har stor erfaring.

- Der er noget håndværk omkring det her, og man skal vide, hvad man gør. Derfor skal man også kun lade dygtige fagfolk gøre det, forklarer hun.

Ifølge hende ved man stadig meget lidt om langtidseffekterne af gentagne behandlinger med fillers.

- Det er ikke særligt godt undersøgt, og det er ikke noget, som der bliver forsket særligt meget i, fordi det sjældent er noget, vi laver på sygehusene, hvor langt hovedparten af forskningen foregår i dag.

Facebook
Twitter