Professor: 'Det er vigtigt at være realistisk omkring, hvad en covid-19-vaccine kan ændre'

Udviklingen af ny behandling er mindst lige så vigtig som en vaccine.

Nye typer medicin afprøves i kampen mod covid-19, for den medicin, lægerne har nu, er ikke god nok, siger eksperter. (Foto: Neil hall © Scanpix)

Da covid-19 lukkede Danmark og verden ned, stod lægerne med en ny og ukendt sygdom.

De vidste ikke, hvor farlig virus var, og hvordan de bedst kunne hjælpe de alvorligst syge.

Siden har lægerne lært sygdommen bedre at kende og fået medicin, der kan gøre den mindre dødelig.

Blandt andet behandles indlagte covid-19-patienter i Danmark med Remdesevir og glukokortikoid, der begge har vist sig at mindske dødeligheden.

Men trods nye behandlinger kan covid-19 dog stadig være en alvorlig infektion. Særligt for ældre og udsatte.

Derfor venter verden på en vaccine.

Men mange overvurderer, hvor stor en forskel, en vaccine kan gøre. For selv hvis en vaccine bliver godkendt, er der stadig brug for bedre behandling af covid-19.

Det mener Morten Sommer, forskningsleder på DTU Biosustain og medstifter af UNION therapeutics.

- Jeg tror, det er vigtigt at være realistisk omkring, hvad en vaccine kan ændre. Det er altså langt fra sikkert, at de vacciner der bliver udviklet kommer til at beskytte 100 procent. Desuden vil der være en lang periode, hvor ikke alle kan få den. Eller vil have den, siger han.

Covid-19 kan altså stadig være et problem, længe efter den første vaccine bliver godkendt.

Derfor er det afgørende, at vi får bedre behandling, vurderer Morten Sommer.

- Udvikling af en vaccine er fundamental vigtig. Men udviklingen af bedre behandling kan blive afgørende for at få samfundet til at fungere på kort og lang sigt.

Dødeligheden er faldet, men ikke nok

Morten Sommer får opbakning af Jens Lundgren.

Han er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, og var en af de ledende forskere bag undersøgelsen af Remdesevir - det første medikament, der blev en del af standardbehandlingen i Danmark.

Jens Lundgren vurderer, at dødeligheden er faldet, i takt med at lægerne har fået bedre muligheder for at behandle sygdommen.

Alligevel er han ikke tilfreds.

- Jeg tror, de fleste læger er enige om, at vi ikke har en behandling, der er god nok endnu. Derfor bliver der også fortsat forsket massivt i nye behandlinger.

Medicin kan give 'immunitet'

Ifølge den amerikanske tænketank Milken Institute er 315 forskellige typer medicin lige nu ved at blive udviklet til at behandle covid-19.

Men hvilke behandlinger er de danske læger særligt interesserede i?

Jens Lundgren peger på behandlinger med såkaldte neutraliserende antistoffer, som han selv forsker i.

Her er idéen, at patienten får antistoffer, der ligner dem, deres eget immunforsvar med tiden kan producere for at bekæmpe virus.

De antistoffer vil binde sig til coronavirus og derved gøre det svært for virus at gemme sig for immunforsvaret og fortsætte med at inficere nye celler.

- De giver altså en slags beskyttelse, inden man selv har fået udviklet immunitet, forklarer han.

Ny behandling lukker virus ude

Morten Sommer mener også, at neutraliserende antistoffer har potentiale.

Derudover er han selv involveret i at forske i et anti-viralt lægemiddel, der i dag bruges til behandling af infektioner i tarmen.

Det kan være mange gange mere effektivt end Remdesevir til at forhindre at covid-19 bliver alvorligt.

- I UNION therapeutics arbejder vi med stoffet niclosamid, som er et kendt antiviralt stof, der gør, at corona ikke kan komme ind i cellerne. På den måde kan virus ikke formere sig i kroppen, forklarer Morten Sommer.

Niclosamid er netop blevet testet som et inhalationsmiddel i raske mennesker for at undersøge, om stoffet havde bivirkninger, når det bliver anvendt i lungerne fremfor mod tarminfektion.

Forskerne fandt ikke nye bivirkninger.

Derfor er planen snart at påbegynde test på mennesker, der er smittet med covid-19.

Bekymret over langvarige symptomer

Efterhånden som nye og mere virksomme behandlinger bliver tilgængelige, vil dødeligheden af covid-19 falde.

Måske vil den med tiden nærme sig 0,1 procent, som er dødeligheden af almindelig sæsoninfluenza.

- Vi ser også, at vira ofte muterer til mindre dødelige versioner, så det kan også være med til at få dødeligheden til at falde, påpeger Morten Sommer.

Men selv om dødeligheden i fremtiden skulle blive meget lav, vil covid-19 formentlig stadig være noget, vi skal undgå.

For der er stadig en række ting ved sygdommen, der bekymrer.

Særligt fremhæver Morten Sommer, at mange smittede rapporterer om senfølger i form af blandt andet åndenød, hovedpine og træthed.

Det viser, at der endnu er meget om covid-19, som vi ikke ved, vurderer Morten Sommer.

- I den tid, jeg har fulgt og arbejdet med covid-19, er jeg blevet mere og mere overbevist om, at jeg ikke har spor lyst til selv at få den. For vi kender ikke langtidskonsekvenserne endnu.

Facebook
Twitter