Professor: 'Du kan sandsynligvis blive smittet med corona flere gange i løbet af livet'

Immuniteten mod Covid-19 varer kun et til tre år, vurderer han.

80-90 procent af befolkningen skal være immune, før Covid-19 stopper med at sprede sig, lyder kvalificeret gæt fra forsker. (© (c) Disease Control and Prevention (CDC) (fotocollage Mathis Birkeholm Duus))

Det er endnu en meget lille del af den danske befolkning, der har haft Covid-19.

Derfor er der heller ikke mange, der er immune overfor sygdommen, og det er en del af forklaringen på, hvorfor den kan sprede sig så hurtigt.

Med tiden vil flere formentligt få Covid-19, hvilket kan være med til at bremse spredningen.

Hvis der kommer en vaccine, vil det endda være muligt at vaccinere så mange, at sygdommen i praksis slet ikke spredes.

Der vil være opstået det, der kaldes flokimmunitet.

Det fortæller Jan Pravsgaard Christensen, som er professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet.

Han er dog forsigtig med at vurdere, hvor mange, der skal have haft sygdommen, før vi vil opleve flokimmunitet.

- Et kvalificeret gæt er, at 80-90 procent af befolkningen skal være immune, før en flokimmunitet for alvor får betydning for spredningen af Covid-19, siger han.

Men der er lang vej, før så mange vil være immune overfor Covid-19 uden en vaccine.

Og vejen bliver ikke kortere af, at immunitet overfor coronavirus næppe varer hele livet.

Immunforsvaret kan glemme corona igen

Når du har haft en virussygdom som Covid-19, vil du bagefter være immun.

Det samme gælder, hvis du er blevet vaccineret mod sygdommen.

I praksis betyder det, at dit immunforsvar kender sygdommen så godt, at det hurtigt opdager, hvis samme virus kommer ind i kroppen, og derfor nøjagtigt ved, hvordan det kan slå virus ned.

Derfor bliver du ikke syg, hvis du møder samme virus igen – immunforsvaret kan simpelthen fjerne vira, inden de når at gøre skade.

Men dit immunforsvar husker ikke alle sygdomme lige længe.

Mæslinger gør så stort et indtryk på immunforsvaret, at du kun kan få sygdommen én gang i løbet af livet.

Til gengæld kan du godt få samme forkølelsesvirus flere gange med nogle års mellemrum, fordi immunforsvaret simpelthen har glemt virus igen.

Og det er sandsynligt, at immunforsvaret med tiden også glemmer Covid-19.

Det fortæller Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi på Københavns Universitet.

- Vi regner med, at der er en begrænset immunitet – vi taler nok et til tre år. Men der er ingen, der ved det, fordi Covid-19 er et virus med få måneder på bagen, siger han.

Han baserer sit bud på, at immunforsvaret typisk kun husker andre coronavirusser, som for eksempel visse forkølelser og Sars, i få år.

Så selv om du har haft Covid-19, eller i fremtiden kan blive vaccineret, vil du nok ikke være beskyttet resten af livet.

- Jeg ville forvente, at du i starten vil du være bedst beskyttet, og så vil beskyttelsen falde over tid, siger Allan Randrup Thomsen.

Svært at få flokimmunitet uden vaccine

Det er blandt andet derfor, at det nok er en dårlig idé at vente på, at flokimmunitet overfor Covid-19 sætter ind naturligt.

Inden størstedelen af befolkningen er blevet immune, vil immuniteten allerede være begyndt at forsvinde hos dem, der først blev smittet.

Desuden ville det også koste utrolig meget sygdom og død.

Lær mere om virus i denne video:

For selv om man så skulle lykkes med at totalisolere risikogrupper (hvilket i praksis ville være ret umuligt), kan Covid-19 også være hård mod yngre mennesker, der opfatter sig selv som raske.

Det fortæller Jan Pravsgaard Christensen, som er professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet.

- Vi ser, at der er unge og midaldrende, der bliver hårdt ramt. Det kan skyldes, at man for eksempel har underliggende sygdom, man ikke selv kender til.

De mange indlæggelser ville sætte et uhensigtsmæssigt stort pres på sundhedssystemet, og derfor ville endnu flere potentielt dø.

Derfor er den bedste måde at opnå en flokimmunitet på at udvikle en god vaccine, vurderer begge eksperter.

Det arbejder forskere fra hele verden lige nu på. Men tidshorisonten er usikker.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk